I en ny serie skildrer La Danesa livet som ung i Spanien, når man har danske rødder. Hvad er de største forskelle på Danmark og Spanien? Hvordan er tilværelsen, når man får det bedste fra de to verdener? Og hvad kan landene lære af hinanden?
To nationaliteter giver luft under vingerne
Pilot. Hvad er mere indlysende som levevej, når man er et clash mellem forskellige kulturer og nationaliteter? Mød 22-årige Gabriel Enrique Moreno Sørensen, der til daglig flyver Europa tyndt, og hvis nationalfølelse ligger på et meget lille sted. Og så mener han i øvrigt, at danskerne er for stressede, mens spanierne burde droppe mañana-princippet.
Gabriel Enrique Moreno Sørensen er præcis det miks af forskellige nationaliteter, som navnet indikerer. Hans far kommer fra den ældgamle andalusiske by Córdoba, og moderen er opvokset i Hedehusene nær Roskilde. Selv har den 22-årige danskspanske pilot aldrig boet i Danmark, men han er født på Glostrup Hospital. Og det er der en helt særlig grund til.
“Da jeg kom til verden, boede mine forældre i Spanien. Men forholdene på de spanske hospitaler var mildest talt ringe dengang, så derfor ville min mor gerne føde mig i Danmark. Der er jordmødrene enormt venlige og hjælpsomme, barnet bliver ikke taget fra dig lige efter fødslen, og hun fik lov til selv at vaske mig. Så det blev en tryg oplevelse.”
På tværs af grænser
Efter fødslen tog familien tilbage til Los Pacos i udkanten af Fuengirola, og her blev Gabriel Sørensen opdraget lige dele spansk og dansk. I begyndelsen gav det anledning til en del misforståelser i vuggestuen, fordi det lille barn konstant blandede sprogene, men i dag taler han flydende spansk og dansk uden accent. Fordi Gabriel Sørensen er tosproget, har han haft nemmere ved at lære engelsk, hvis grammatik i høj grad minder om den danske, mens lexis, altså ordstammerne, er det samme som på spansk.
“Når jeg er her, føler jeg mig som spanier, og når jeg er i Danmark, føler jeg mig dansk. Fordi jeg taler sproget og forstår kulturen, er jeg i stand til at kommunikere med min danske familie, når jeg besøger dem, så jeg føler mig ikke væk hjemmefra. Og så har min baggrund udvidet min horisont,” fortæller Gabriel Sørensen og slår ud med armene for at understrege, at hele verden er hans legeplads. Noget, hans valg af karriere som pilot, bekræfter.
“Netop fordi jeg er et clash mellem to kulturer, er jeg meget åben over for omverdenen. Jeg bliver ikke overrasket, når jeg ser noget, der er anderledes eller skubber det fremmede væk. Jeg har oplevet meget og rejst meget. Og det har nok bevirket, at jeg ikke er særlig nationalistisk. Da jeg var lille, var det også meget vigtigt for mig at pointere, at jeg hverken var det ene eller det andet, men havde to nationaliteter. I dag føler jeg mig i høj grad mere som europæer.”
Det strikse, spanske skolesystem
Men Gabriel Enrique Moreno Sørensens multinationale baggrund er ikke ubetinget positiv. Danmark tillader nemlig ikke dobbelt statsborgerskab, og fordi han har bopæl i Spanien, har han ikke stemmeret ved folketingsvalgene i Danmark. Heller ikke selvom hans pas er dansk.
“Når man flytter fra Danmark, er man på mange måder bare overladt til sig selv. Nordmændene har mulighed for at tage hele deres folkeskoleuddannelse hernede og bagefter flytte hjem til Norge for at bo og læse på lige fod med deres landsmænd. Det kunne være fedt, hvis den danske stat tog sig lidt bedre af udenlandskdanskerne,” mener Gabriel Sørensen, der uden tvivl var flyttet til Danmark for at tage sin universitetsuddannelse, hvis ikke han var kommet ind på pilotskolen i Jerez. Undervisningsformen i Norden indeholder nemlig en del mere praktik end i Spanien, og så er forholdene mere afslappede.
“Engang fik jeg besøg af to danskere på min skole hernede, og de følte nærmest, at det var et fængsel, fordi skolen var indhegnet, og der var tremmer for vinduerne. I Danmark ligger skolerne jo helt frit, ofte omgivet af grønne arealer og legepladser, og indenfor er der både sofa- og computerområder. Her er der bare dit bord, din stol og et kateder. Der er intet hyggeligt ved at være i skole.”
Stress, sløsethed eller den gyldne middelvej
En af de største forskelle på Danmark og Spanien, og for mange den primære årsag til at forlade Norden til fordel for Costa del Sol, er klimaet. I Málaga er der 36 regnvejrsdage om året, mens det til sammenligning regner næsten hver anden dag i Danmark. Men de høje temperaturer på den Iberiske Halvø kan også være en ulempe, når det kommer til spaniernes arbejdsindsats, mener Gabriel Enrique Moreno Sørensen.
“Folk her bliver meget dvaske og afslappede af varmen, og mange spaniere har det med at køre efter mañana-princippet lidt for ofte. Det hænger muligvis også sammen med, at spanierne i høj grad lever af deres naturressourcer, og oliventræerne løber jo ligesom ingen steder. Danskerne skal derimod leve af forskning og knowhow. Det danske samfundspres er meget stort, så folk er tvunget til hele tiden at genopfinde sig selv, og de er generelt mere professionelle og pligtopfyldende end spanierne. Desværre ender det også ofte med, at danskerne går ned med stress og depressioner. På det punkt er de to lande virkelig modpoler, og det handler om at finde den gyldne middelvej,” siger han og tilføjer, at det naturligvis ikke er alle, der følger disse samfundsnormer – der findes både dovne danskere og spaniere, som i den grad knokler.
Af Runa Louise Ammitzbøll Flügge, runa@norrbom.com Foto: Mugge Fischer
