Prostitution - Sex i Spanien er en alsidig forretning

 

Prostitution. Verdens ældste erhverv, men måske også et af verdens mest alsidige. Inden for branchen finder man både den lykkelige luder, studinen, gigoloen, husmødrene, og kvinderne, som er tvunget ud på gaden. Og de mange forskellige former for prostitution har skabt en gråzone, der gør spørgsmålet om en legalisering eller kriminalisering umulig at besvare. I stedet bør man derfor tale med de prostituerede og acceptere, at det at sælge sex er et erhverv som alt andet, lyder det fra flere eksperter.

 

På en støvet landevej lidt uden for Barcelona hænger en pose med skrald på et træ i vejkanten. En uvæsentlig detalje for de fleste, der passerer den. Men posen har større betydning end som så. Den signalerer nemlig, at der findes ludere i området, som står klar til at betjene nogle af de 4000 bilister, der kører på strækningen hver dag. I Catalonien er det forbudt at sælge og købe sex på de offentlige veje, og derfor er kvinderne rykket ind bag buskene og lader posen vise deres tilstedeværelse. Flere provinser i Spanien, heriblandt Málaga, har ligesom Catalonien gjort sexkøb på vejstrækningerne ulovligt. Og også den spanske kongres er med på idéen og godkendte i begyndelsen af året et landsdækkende lovforslag, der skal udløse bøder på op mod 30.000 euro. Men er en strengere lovgivning løsningen?

 

Når turen til Spanien ender med et liv som sexslave
I Spanien er det overordnet set ikke forbudt at købe og sælge sex. Men bliver man taget med bukserne nede på landevejen, tæt ved skoler eller i offentlige parker, så koster det en bøde. Derudover er det også ulovligt at drive rufferi og medvirke til menneskehandel. Noget, der tydeligvis ikke bliver overholdt, da der findes hundredvis af åbenlyse bordeller og sexklubber i og omkring de spanske storbyer. Problemet er, at man ikke har klare retningslinjer på området, hvilket gør det nemt at sno sig uden om lovgivningen.
Det eneste, der kræves for at få en sexforretning på benene, er nemlig et hotel, hostel eller en bar, fortæller Eugenio López, der siden år 2000 har arbejdet for Læger uden Grænser i Málaga. Han er en del af den mobile enhed, der på gadeplan assisterer de prostituerede med lægehjælp.
“Ofte foregår det på den måde, at pigerne bliver indlogeret på et hotel, hvor de betaler for at bo, så der er orden i papirerne. De er så tilknyttet en bar i området, hvor de møder kunderne, som efterfølgende går med tilbage på hotellet. Det er der intet ulovligt i, da kvinderne selv bestemmer, hvem de vil have med hjem.”

Men problemet er alt det, der foregår i det skjulte. Mange prostituerede presses til at tjene penge til bagmændene med både fysisk og psykisk vold. Ofte er kvinderne immigranter som i Spanien, hvor størstedelen af kvinderne kommer fra Afrika, Latinamerika, Kina eller Østeuropa, og rejseomkostningerne, der kan nå helt op på 50.000 euro, bliver til en gæld, der skal betales tilbage til de bagmænd, der har “hjulpet” kvinderne ind i landet.
Ifølge en dokumentar på TeleSUR.tv fra november 2013 befinder der sig cirka 400.000 prostituerede i Spanien, og omkring 90 procent af dem er udlændinge. Kontakten mellem kvinderne og bagmændene etableres over internettet, hvor attraktive jobs i hotelbranchen med lønninger på op til 6000 euro om måneden tiltrækker mange udenlandske kvinder, der drømmer om en lysere fremtid. Desværre er det langt fra den virkelighed, de møder, når de ankommer til deres destination. Der venter nemlig intet job på et hotel, men derimod et liv i prostitution, hvor de med trusler, vold og økonomisk afhængighed tvinges ud på gaden. Og lønnen ligger langt fra de 6000 euro, annoncerne lovede. I dokumentaren fortæller en prostitueret fra Madrid, at hun tjener ca. 1500 euro om måneden. Og så skal der betales gæld, mad, husleje og sendes penge hjem til familien. I den spanske hovedstad kan et fuldbyrdet samleje købes for den nette sum af 20 euro, hvilket betyder, at hun skal igennem 75 akter om måneden, hvis hun skal tjene 1500 euro. Og er der tale om en kvinde på landevejen, kan ydelsen ofte fås endnu billigere.

Det er de færreste piger, der kommer ud af miljøet, når de først er fanget i bagmændenes klør. Salg af sex er en ekstrem lukrativ forretning, og blot i Spanien anslås det, at sexindustrien indbringer et svimlende beløb på omkring 5 millioner euro om dagen. De organiserede mafialignende bander, der ofte står bag kvindehandlen, bruger derfor mange kræfter på at skræmme pigerne, så de ikke involverer myndighederne, familien eller stikker af.
Netop de dårlige forhold, mange af kvinderne lever og arbejder under, er et af hovedargumenterne for, at prostitution skal forbydes. Men ifølge Eugenio López er forbudsdebatten forfejlet. Det handler i højere grad om, at der lyttes til kvinderne, og at der bliver differentieret mellem de forskellige prostitutionstyper.
“Der er brug for, at vi taler mere om, hvordan vi sikrer kvindernes rettigheder frem for at tale om, hvordan vi undgår prostitution. Og her er det nødvendigt, at vi kender kvindernes forskellige behov, før vi kan tale om løsninger.”
En holdning der deles af Spaniens første lovlige foretagende for selvstændige professionelle sexarbejdere.

 

 

 

Kvinder på Ibiza etablerer sexvirksomhed
11 kvinder af forskellige nationaliteter står bag initiativet Sealeer på festøen Ibiza. Det er den første sammenslutning af prostituerede, som har fået grønt lys til at åbne den type virksomhed i Spanien. De bestemmer selv arbejdsforholdene, indbetaler til pension og er uafhængige af bagmænd.
Tilladelsen blev givet af Handels- og Industriministeriet på de Baleariske Øer tidligere i år, men ansøgningen om at få lov til at etablere en legal organisation af professionelle sexarbejdere blev sendt af sted allerede i 2012. Dengang blev den afvist. Efterfølgende udbyggede kvinderne ansøgningen, så den indeholdt juridiske regler, og da de også kunne indskyde den fornødne kapital, fik de i år tilladelse til at åbne dørene til Spaniens første officielle sexvirksomhed. Motivet bag projektet er soleklart.
“Med tilladelsen kan vi selv kontrollere vores arbejde. Vi arbejder ikke længere for klubberne, men indgår samarbejde med dem, hvor vi kan fakturere den ydelse, vi giver. Vi indbetaler til Seguridad Social, hvilket giver os gratis lægehjælp, arbejdsløshedssikring og pensionsopsparing, og så kan vi selv bestemme vores arbejdstid. Det handler om frihed,” fortæller 41-årige Patricia Ferrer, der er formand for sammenslutningen på Ibiza.

For at blive en del af organisationen skal kvinderne betale et engangsbeløb på 300 euro for fire år, hvilket går til administrativt arbejde, og så skal de have dokumentationen i orden. De skal være myndige, må ikke have psykiske lidelser, og desuden bliver der ført kontrol med, at kvinderne ikke styres af en bagmand. De skal af egen fri vilje have valgt at arbejde i sexbranchen.

For Patricia Ferrer er organisationer som denne en del af løsningen på den omfattende kvindehandel, mafiaerne står bag.
“Ved at gøre prostitution legalt og give sexarbejderne mulighed for selv at organisere sig, kommer man mange af de problemer til livs, som er forbundet med faget. Man er selvstændig og uafhængig af ordre fra bagmænd. Det giver mulighed for at leve en normal tilværelse, som hvis man havde ethvert andet job. Og så bliver selvrespekten også forbedret, fordi det er et aktivt valg at arbejde i branchen.”

I februar kom Europa-Parlamentet med en anbefaling om, at EU-landene bør følge den svenske model for prostitution. Altså gøre det at købe sex ulovligt. Kriminalisering af kunderne skulle mindske antallet af sexforbrugere og sende et klart signal om, at køb af sex anses for værende helt uacceptabelt. Den løsning tror Patricia Ferrer dog ikke på.
“Det gør bare tingene værre for kvinderne. Jeg er sikker på, at mænd i Sverige stadig køber sex, men nu sker det bare under mere fordækte forhold. At tro, at man kan komme prostitution til livs, er utopi. Løsningen må derfor være en accept af, at det er en forretning på lige fod med alt andet og gøre det til en legal forretning. Situationen i Spanien er i dag kaotisk. Lovgivningen er ikke klar, og bordellerne kan frit føre deres forretning, uden at myndighederne kan bevise, at de gør noget ulovligt. Men problemerne stopper ikke her. Også den store arbejdsløshed, landet kæmper med, har påvirket prostitutionsmiljøet meget.

 

Krisen forringer de prostitueredes vilkår
På grund af de trænge økonomiske kår vælger flere spaniere at prostituere sig. Kvinderne og mændene tiltrækkes af muligheden for at tjene hurtige penge og ender derfor med at sælge seksuelle ydelse. Og det har ændret forholdene i branchen, fortæller Patricia Ferrer.
“Der har været en meget stor stigning i antallet af spanske kvinder indenfor miljøet, og i dag findes der mange forskellige typer for prostitution. Derfor er det endnu vigtigere, at man regulerer systemet, så det tilpasses miljøet.”

Og samtidig med at flere vælger at smide tøjet, mindskes kundekredsen. For krise er lig med sparetider – også inden for køb af seksuelle ydelser. Det har den konsekvens, at de prostituerede oftere siger ja til mændenes krav om sex uden kondom og må sælge sig selv til en lavere pris end tidligere. Som polske Ana, der arbejder i Barcelona, fortæller i dokumentaren på TeleSURtv.es: “Jeg arbejder fra kl. 8.00 om morgen og hele dagen frem, og hvis jeg ikke har tjent det, jeg skal, så bliver jeg ikke lukket ind i huset om aftenen.”
Krisen har således forårsaget en ond spiral, der har forringet kvindernes livsvilkår betydeligt. Der er flere om jobbet, de tjener mindre og må sælge sig selv for en urimelig lav pris. Men krisen er ikke den eneste omstændighed, som har ændret prostitutionsverden. Også det afslappede forhold til sex i flere vestlige lande har haft en indvirkning.

 

Den moderne escortpige
I den vestlige bliver forholdet til sex løbende mere afslappet. Grænserne rykkes, og nye fænomener vokser frem og stiller spørgsmålstegn ved, hvad prostitution i virkeligheden er. En af de nyeste tendenser i Europa er unge piger og drenge, der tilbyder samvær ofte i form af seksuelle ydelser, i bytte for en dyr middag, en ny mobiltelefon, en Guccitaske eller for at en få betalt deres telefonregning. I Danmark findes internetsiden www.sugardaters.dk, hvor unge piger og drenge etablerer kontakten til de ofte ældre mænd og kvinder, der er villige til at give dem dyre gaver og betale deres regninger i bytte for ungt selskab. Fænomenet findes også i Spanien. Og her nævnes Marbella som et populært sted, hvor unge piger kan finde ældre mænd til forkælelse med luksusoplevelser og dyrt tøj. På siden www.mysugarlife.com står blandt andet:
“Marbella is a great city to find a Sugar Daddy and entertain your Sugar Daddy or Sugar Baby when on a date with them. (…) Marbella has many attractions that sugar babies would be sure to enjoy when on the arm of their rich sugar daddy.”

‘Sugardating’ adskiller sig fra ‘almindelig’ prostitutionen, ved at prisen aldrig er fastsat på forhånd, og ofte dater personerne over en længerevarende periode. Og de gør det nødvendigvis ikke på grund af økonomiske vanskeligheder, men fordi de ønsker luksus i hverdagen. Men det er ikke uden problemer, lyder det fra Christian Groes, forsker ved Roskilde Universitet, der er siden 2006 har beskæftiget sig med tendenser inden for prostitution og sexkultur.
“Det er et meget nyt fænomen i Europa. Det lægger ikke op til direkte prostitution, men det er en udefinerbar kærlighed, der inkluderer gaver, penge osv. Det er en gråzone, hvor det kan være svært at aflæse, hvad de forskellige parter forventer af hinanden, og derfor ved brugerne ikke altid, hvad de går ind til.”

‘Sugardating’ er langt fra et nyt fænomen i resten af verden, hvor kontinenter som Afrika og Asien i mange år har dyrket den type relationer. Også i USA er det stort, og det er ifølge Christian Groes en af grundene til, at det også er kommet til Europa.
“Unge bliver meget påvirkede af populærkulturen, og det de ser i film og tv. Og jeg kunne godt forestille mig, at der er sket et skred i forhold til sex inden for ungdomskulturen. Specielt i USA er det blevet ret almindeligt og populært at have en ‘sugardaddy’, hvilket gør det mere accepteret. Desuden har der været meget modstand mod prostitution de seneste par år, og så er det nemmere at gøre det på den her måde. Det er ikke så direkte.”

På mange områder er ‘sugardating’ et lige så kompliceret emne som prostitution. Der findes ingen klar social profil på dem, som ‘sugardater’, og der er heller ikke noget, som tyder på, at det skulle give psykiske problemer. Så om det er positivt eller negativt afhænger ifølge Christian Groes mere af det land, det foregår i.
“I Afrika og Asien er det lige så normalt at have en ‘sugardaddy’ eller ‘sugarmom’ som det at have en kæreste. Men det ligger langt fra den sexkultur, vi har i Europa.”
Men uanset om der er tale om ‘sugerdating’, gadeprostitution eller sex under mere ordnede forhold, så er prostitution kommet for at blive. Det er en alsidig branche, og derfor kræver den også bredtfavnende løsninger. Og det er sandsynligvis årsagen til, at spørgsmålet om, hvorvidt prostitution skal legaliseres eller gøres ulovligt, endnu ikke er blevet besvaret.

 

Af Christine Petersen, christine@norrbom.com