Korte nyheder april 2014

 

Dobbelt statsborgerskab skal være muligt
Da den siddende danske regering med Helle Thorning-Schmidt i spidsen kom til magten tilbage i 2011, var det blandt andet med løftet om, at det skulle være muligt for udenlandsdanskere at have dobbelt statsborgerskab. I regeringsgrundlaget står der således: “Danmark er et moderne samfund i en international verden. Derfor skal det være muligt at have dobbelt statsborgerskab.”
På den baggrund nedsatte regeringen tilbage i december 2012 en arbejdsgruppe, som skulle undersøge muligheder og eventuelle problemstillinger ved at give danskere, der er bosiddende uden for Danmarks grænser, to pas. Og den 14. marts lå rapporten så klar. Den slår fast, at det skal være muligt dobbelt statsborgerskab skal være muligt.
Justitsminister, Karen Hækkerup, skriver i sin pressemeddelelse:
“Rapporten viser, at der er en række fordele ved at indføre dobbelt statsborgerskab i Danmark. Lovgivningen er af stor betydning for mange mennesker, og derfor vil regeringen arbejde for, at der skabes adgang til, at den størst mulige kreds af ansøgere får mulighed for at opnå dobbelt statsborgerskab. Det er også vigtigt for os, at der er bred enighed i folketinget om udformningen af nye regler om accept af dobbelt statsborgerskab.”
Det forventes, at der inden længe vil blive udarbejdet et lovforslag om emnet, og at alle partier i folketinget, bortset fra Dansk Folkeparti, vil bakke op om forslaget.
Fakta om dobbelt statsborgerskab
– Dobbelt statsborgerskab giver borgerrettigheder og stemmeret i bopælslandet (retten til at stemme i Danmark falder ifølge den nuværende lovgivning bort efter to år med adresse i et andet land).
– Pension er afhængig af antal år, man i sit arbejdsliv har boet i Danmark.
– Ret til sociale ydelser kræver bopæl i Danmark.
– Mandlige statsborgere med dobbelt statsborgerskab skal aftjene værnepligt i bopælslandet.
– Kun seks ud af Europas 46 stater tillader ikke dobbelt statsborgerskab.
– 23 af 28 EU-lande tillader dobbelt statsborgerskab.

 

 

Kvinder skal arbejde 84 dage mere end mænd
Kvinder i Spanien tjener i gennemsnit 23 procent mindre end mændene. Og det betyder ifølge fagforeningen UGT, at spanske kvinder skal arbejde hele 84 dage mere om året for at få den samme løn som deres mandlige kolleger. Arbejdsløsheden blandt kvinder er til gengæld lavere, og hvis de mister jobbet, er de også hurtigere til at komme i arbejde igen end mændene.
I en rapport udarbejdet af UGT i forbindelse med Kvindernes International Kampdag den 8. marts slås det fast, at ligestilling mellem kønnene i Spanien langt fra er en realitet. Undersøgelsen viser, at 90 procent af enlige forældre i Spanien er kvinder.

 

 

Sammenligninger mellem Krim og Catalonien
Reaktioner på og konsekvenser af folkeafstemningsfarcen den 16. marts på Krim er særligt faldet i spaniernes interesse, da der drages paralleller til en mulig afstemning i Catalonien senere på året.
Nogle mener, at sammenligningen er relevant, mens andre er af den overbevisning, at det er helt henne i skoven at sammenligne de to situationer.
Artur Mas (CDC/CiU), formand for den lokale regering i Catalonien, har sagt, at mens man på Krim har ageret proaktivt og med en ikke-pacifistisk tilgang til tingene, så vil situationen aldrig blive den samme i Catalonien. Han har samtidig ytret, at han ikke kan afvise en uafhængighedserklæring, selvom det ikke er det, han egentlig ønsker. Den lokale regering planlægger en folkeafstemning i november i år, hvor catalonierne forventes at blive spurgt, om de ønsker, at Catalonien skal være en stat, og om den skal være uafhængig. Det er dog i strid med den spanske grundlov, og centralregeringen modsætter sig derfor afstemningen.
Talsmand for den catalanske lokalregering, Francesc Homs, har bekræftet, at man anser sammenligninger mellem Krim og Catalonien som værende “latterlige”. Nu ønsker ingen andre lande vel at annektere Catalonien, og ingen hær har invaderet området, men derudover er der grund til sammenligninger, mener lederen af UPyD, Rosa Díez.
“På Krim havde man ikke ventet, at situationen ville nå dertil, hvor den er. Men det er sket. Vores frygt er, at det samme vil ske i Spanien. Nogen har en idé om, at man bare kan afvente og se, om ikke problemet forsvinder af sig selv,” forklarer Díez, som mener, at der også er forskelle: “Ukraine er ikke et EU-land, det er Spanien.”
Ruslands præsident, Vladimir Putin, har i øvrigt sammenlignet Krim-afstemningen og områdets løsrivelse fra Ukraine med Kosovo, hvis lokale regering i 2008 besluttede sig for at løsrive sig fra Serbien. En uafhængighedserklæring, som det internationale samfund har respekteret, og de fleste lande har også anerkendt Kosovo – dog ikke Spanien.

 

Justitsministerens manglende fornemmelse for justits
Det lød så lovende, da den spanske justitsminister, Alberto Ruiz-Gallardón (PP), udtalte, at regeringen ikke vil benåde en eneste af de politikere, der er blevet kendt skyldige i korruption, og som dermed, som justitsministeren udtrykte det: “har puttet offentlige penge i lommen.”
Men organisationen La Fundación Ciudadana Civico har siden regnet ud, at justitsministeren har benådet mindst otte personer, der var kendt skyldige i korruption herunder underslæb og magtmisbrug.
Blandt dem, hvis straf ministeren har sløjfet, er José María Servitje Roca, der var embedsmand under den tidligere leder af den catalanske lokalregering Jordi Pujol (CiU). Han var idømt fire og et halvt års fængsel for at videresende offentlige midler til private selskaber i den såkaldte Treball-sag. Det samme er sket med den forhenværende borgmester i Valle de Abdalajís i Málaga-provinsen, Tomas Gómez Arrabal (ligeledes PP), og flere af dennes tidligere rådmænd, der i flere år tjente på at udstede ulovlige byggetilladelser.
Talsmanden for venstrefløjspartiet IU, Gaspar Llamazares, mener, at ministeren har godkendt omkring 700 benådninger, og at der blandt dem er omkring 20 politikere fra PP og andre partier samt forretningsfolk, og at omkring 20 af de benådede har været kendt skyldige i korruption.

 

FOTO shutterstock_109977881.jpg cykel

Billedtekst: I 2012 blev der solgt flere cykler end biler i Spanien. Tendensen er angiveligt et resultat af krisen.

 

Cykelturen på arbejde mindsker fraværet
En ny undersøgelse lavet af firmaet Grassroot viser, at den daglige cykeltur på job har flere positive effekter. Ikke nok med at den giver et større fysik velvære, så mindsker den nemlig også risikoen for, at man sover over sig eller slet ikke kommer ud af døren. Sådan lyder konklusionen på undersøgelsen, der for nyligt blev præsenteret for finansministeriet i Spanien. Rapporten er en del af et større projekt, der skal være med til at sætte fokus på de gavnlige virkninger, en tur på cyklen bringer med sig.

 

FOTO RAFÁ SOUHIER
Billedtekst: Rafá Zouhier eskorteres til flyet, der skal tage ham til Marokko.

 

11-M-terroristsympatisør udvist
Rafá Zouhier, som har afsonet en dom på ti års fængsel for at hjælpe terroristerne, der stod bag terrorangrebet den 11. marts 2004 i Madrid, er netop blevet løsladt. Men han blev straks efter løsladelsen deporteret til sit hjemland, Marokko.
Han var kendt skyldig i at have ageret mellemmand mellem de islamiske terrorister og den spanier, der skaffede sprængstofferne til terrorangrebet. Mandens advokat, Antonio Alberca, mener, at hans klients rettigheder er blevet tilsidesat, da Rafá Zouhier bør have ret til at forblive i Spanien, da han i februar giftede sig med en kvinde med spansk statsborgerskab.
Pilar Manjón, formand for én af sammenslutningerne for ofre, Asociación 11M Afectados por el Terrorismo, har på den anden side udtrykt sin tilfredshed: “Nu kan han ikke længere skade spanierne”.

 

 

Ti år efter 11-M er terror fortsat en trussel i Spanien
Den 11. marts var tiårsdagen for terrorangrebet i Madrid. En begivenhed, der slog fast, at religiøs terror nu også var kommet til Europa. Siden da har frygten for terror indprentet sig i spaniernes bevidsthed, og nye tal viser, at det fortsat er et problem, der bør tages alvorligt. For noget tyder på, at de ekstremistiske organisationer har intensiveret deres aktiviteter i landet, selvom man i Spanien siden 2012 kun har anholdt 26 personer mistænkt for terror.
I 2013 har man registeret hele 27 tilfælde, hvor radikale islamister har fremført trusler mod Spanien og de nationale interesser i landet. En betydelig stigning siden 2011 og 2012, hvor man kun registrerede 12 tilfælde af terroristisk propaganda. Internettet og de avancerede nye medier skulle efter sigende være en af grundene til, at flere terroristiske budskaber når deres destination, lyder det i avisen 20minutos. Nye fænomener, som de såkaldte cyberjihadister, bliver nævnt som en af fremtidens største problemer, da de hurtigt gennem nettet kan organisere mulige terrorangreb. De få anholdte siden 2012 er således ikke et tegn på, at terrortruslen er mindsket, blot at ekstremisterne i højere gad organiserer deres aktiviteter i den virtuelle verden.

 

 

Strandbarerne måske reddet for nu
Med sommeren lige om hjørnet befinder 70 procent af ejerne af Spaniens strandbarer og restauranter, de såkaldte chiringuitos, sig i et legalt ingenmandsland.
Der har i flere år hersket usikkerhed på området, og ejerne har de seneste par år risikeret at få lukket deres forretning. Bemyndigelsen ligger hos kystdepartementet, normalt kaldet Costas, der hører under miljøministeriet. Her besluttede man for et par år siden, under den daværende socialistiske regering, at håndhæve de regler, som dikterer, at en chiringuito skal ligge mindst 100 meter fra vandkanten og 200 meter fra hinanden. De må desuden ikke være større end 100 m2. Denne håndhævelse resulterede dengang i, at flere ganske enkelt blev revet ned, og siden har mange ejere gået med frygten for, at det samme skulle ske med deres chiringuitos.
Derudover dikterer loven, at dem, der ligger på offentlig grund, kun må holde åbent i sommerhalvåret. Barerne har endvidere koncession på solsenge og parasoller, hvilket betyder, at badegæster kun det halve år kan benytte sig af disse faciliteter, mens man resten af året finder halvtomme strande.
Nu forventes den konservative regering at barsle med en ændring af lovgivningen, en ny version af Ley de Costas. Og bliver den indført, er der grund til jubel hos mange af strandbarernes ejere. Den forventes nemlig at tillade, at barerne bliver må være op til 300 m2 og kun skal have 75 meter til nabobaren, hvis de “tilbyder forskellige aktiviteter”. Der vil også blive tale om to forskellige klassificeringer, hvor der differentieres mellem beliggenheder ved bymæssig bebyggelse og i den frie natur. En forskel, der vil blive afgjort af de regionale myndigheder. I et område klassificeret som natur, må bygningerne maksimalt være på 70 m2, og de skal kunne tages ned og gemmes væk på 20 m2 uden for sæsonen.
Miljøorganisationerne viser tænder, men den nye lov forventes alligevel at forbyde yderligere byggeri ved strandene, der ifølge loven skal være tilgængelige for alle spaniere.
Sidste år vedtog regeringen en lovændring, som gav op til 75 års amnesti til ejere af bygninger tættere vandet end 100 meter. Hermed blev tusinder af boligejere reddet, heriblandt mange udlændinge som havde købt i god tro om, at de overholdt loven.
De nye regler forventes vedtaget i april.
I Andalusien er der flere end 800 chiringuitos. Bare langs Costa del Sol er der omkring 350, og her vil kun ganske få blive klassificeret som beliggende i naturen, eftersom størstedelen af Kysten er bebygget.

 

 

Boligpriser er faldet med 37 procent
Boligpriserne i Spanien er faldet med gennemsnitligt 37 procent siden 2007, hvor priserne var på det allerhøjeste niveau. Det oplyser det nationale statistiske institut INE, som lige har offentliggjort de seneste tal fra tredje kvartal af 2013.
I tredje kvartal lød faldet på 7,8 procent i forhold til samme periode i 2012, og der er tale om det mindste fald siden sommeren 2011.
Den Internationale Valutafond advarer dog om, at priserne vil falde yderligere, før markedet igen finder et stabilt leje.
Ifølge Fomento blev der i Spanien i 2013 skrevet under på 300.349 skøder, hvilket er 17,4 procent færre end i 2012, mens dette tal i Málaga-provinsen lød på minus 3,6 procent. Der er dog ikke krise alle steder. Det gælder blandt andet i Marbella, hvor der var en stigning i hussalget på 23 procent. Her blev der sidste år solgt 3.115 ejendomme, hvormed man nærmer sig tallene fra 2007, året før boblen bristede.

 

Skandinaver køber stadig flere boliger i Spanien
Skandinaviske huskøbere skrev sidste år under på næsten dobbelt så mange købskontrakter på ejendomme i Spanien som i 2012. Det store antal huse på boligmarkedet og de lave priser tiltrækker især svenskere og finner, som køber ivrigt ind, før priserne begynder at stige igen. En forklaring menes også at være, at den svenske krone i øjeblikket er meget stærk i forhold til euroen. Ifølge ‘Overseas Property Professional’ (OPP), som er det eneste fagblad for oversøisk ejendomshandel, står skandinaviske købere for den mest markante år-til-år stigning blandt udenlandske købere i Spanien. Sidste år købte svenskerne 2069 ejendomme sammenlignet med 1253 i 2012. Og finnerne købte 446 huse, hvilket er 211 flere end i 2012.

 

 

Danskerne vil helst på ferie med nordmænd
Hvis en dansker skal vælge mellem en svensker, finne eller nordmand som rejsepartner, vil de vælge nordmanden. Det viser en ny undersøgelse fra rejsesiden Travelink. De har spurgt godt 4000 rejsende i Norden om, hvilken rejsekammerat fra et andet nordisk land, de helst vil rejse på sol- og badeferie med. I undersøgelsen svarer 56 procent af de adspurgte danskere, at de helst vil flyve til varmere himmelstrøg med en fra Norge. Til sammenligning vil 37 procent vælge en svensker, og kun seks procent en fra Finland. En af årsagerne til, at de fleste danskere helst ser en nordmand som rejsemakker, er sandsynligvis sprogenes lighed, lyder det fra Hege Bergsløkken, der er chef for Travelink i Norge. “Vi oplever, at danskere forstår bedre norsk end svensk, og de to lande er også mere kulturelt beslægtede,” fortæller han. Også nordmændenes afslappethed og uformelle tone skulle eftersigende spille ind på, hvorfor danskere ser mest mod Norge, når de skal vælge en fiktiv rejsepartner fra et nordisk land. 4217 personer har medvirket i undersøgelsen, der blev gennemført i Danmark, Sverige, Norge og Finland fra den 11. til 28. februar.

 

 

Foreslår protestforbud i Madrids centrum
Mens den spanske regering forsøger at indføre høje bøder for at komme gadeprotesterne i landet til livs, går de lokale myndigheder i Madrid ind for mere radikale løsninger. Borgmester i Madrid, Ana Botella, forklarer, at man ønsker at forbyde protester i byens centrum. Hendes argument bygger på, at området skal beskyttes.
Siden den konservative regering med Mariano Rajoy i spidsen kom til magten for lidt over to år siden, er protester mod regeringen blevet et dagligt fænomen i Madrids midtby. Det er særligt ét sted, hvor demonstranterne samler sig: på pladsen Puerta del Sol i centrum, hvor også Madrids regionale regering har sit hovedkvarter. Men de lokale myndigheder, den lokale regeringsformand og Ana Botella ønsker at sætte en stopper for protesterne. Borgmesteren foreslog derfor for nylig, at man skulle indføre et forbud mod demonstrationer på pladsen Puerta del Sol for at beskytte den. Der er i midlertidig et problem med Ana Botellas argument, for i 1993 blev næsten hele bymidten i Madrid udnævnt til fredet område. Så hvis argumentet er, at man ikke må demonstrere på Puerta del Sol, fordi det er et fredet område, bliver man også nødt til at forbyde demonstrationer i resten af centrum. Det omfatter blandt andet parlamentet, de fleste departementbygninger, slottet, rådhuset og de bygninger, som huser den autonome regering. Endvidere gælder det de store hovedgader, hvor demonstrationsoptogene normalt har foregået siden demokratiet blev indført.

 

 

Husk passet når du går ud af døren
Ifølge det spanske politi er det ikke nok, at du har dit NIE-kort med dig, hvis du bliver stoppet og bedt om identifikationspapirer. Kortet skal altid vises sammen med dit pas. Og det er uanset, om du er EU-borger eller ej. Med andre ord, stoppes du af politiet, skal du en tur i banken eller hente en pakke på posthuset, skal du kunne vise dit pas, hvis politiet beder om det. Glemmer du passet, har de ret til at give dig en bøde på ca. 60 euro.

 

 

Far straffes for at give søn en røvfuld
En far i Pamplona straffes nu for at straffe sin otteårige søn, da han ikke ville lave sine lektier. Hændelsen fandt sted i 2012, da faren blev vred over, at sønnen i halvandet døgn ikke havde lavet sine matematiklektier. Han tog derfor drengen i armen, løftede ham fra en stol, smed ham på sengen og gav ham smæk i bagdelen. Drengen fik blå mærker på armen og tilsyneladende også på overlæben. Derfor har domstolen i Pamplona nu idømt faren en straf på 56 dages samfundstjeneste og en bøde på 213 euro. Mandens advokat har udtalt, at faren kun ønskede at “opdrage” sin søn ordentligt, og at han muligvis mistede besindelsen. Det er uvist, om han vil anke dommen.

 

 

Et års fængsel for at lukke fireårig pige inde i bagagerummet
Ved provinsdomstolen i Málaga er en mand blevet idømt et års fængsel for at have låst sin steddatter inde i et bagagerum Det skete i april 2013 i Benalmádena, hvor den kun fireårige pige opholdt sig i over to timer i bagagerummet, mens faren besøgte sin kæreste i en nærliggende bygning.
Episoden fandt sted mellem kl. 18.00 og 21.00, mens temperaturen viste 26 grader. Senere samme aften blev pigen igen lukket inde, denne gang ved mandens egen bolig, og her blev hun fundet og reddet af politiet. Dommeren anser, at manden satte pigens liv i fare.

 

 

App og hjemmeside om Spaniens fugle har fået vinger
Naturfredningsorganisation SEO/Birdlife lancerede for nylig den første mobil-app til hjælp med at spotte og lære om fugle i Spanien. Applikationen hedder “Guía de las Aves e itinerarios ornitológicos de España” eller på dansk “Guide til fugle og ornitologiske ruter i Spanien”, og den indeholder oplysninger om 563 fuglearter samt mere end 200 videoer og 300 fuglelyde. Guiden foreslår desuden ruter gennem 25 forskellige områder i Spanien af stor ornitologisk betydning.
Men ikke nok med det. Diputación de Málaga præsenterede i marts deres nye hjemmeside, birdingmalaga.com, på den Internationale Ornitologiske Turistmesse i Extremadura. Siden er på både spansk og engelsk og indeholder informationer om fugle, der kan ses i provinsen, fugleobservationsruter og observationsstationer.

 

 

Grønt lys for enden af arbejdsløshedskøen?
Den spanske økonomi er endelig begyndt at generere jobs, selvom det sker ganske langsomt. Beskæftigelsesministeriet har netop offentliggjort, at antallet af bidragsydere til social- og sikkerhedssystemet, Seguridad Social, i februar steg med 0,38 procent i forhold til samme måned sidste år. Det betyder, at 61.557 flere personer nu er beskæftiget og dermed yder til fælleskassen. Det er første gang siden krisens fødsel i 2008, at der er sket en stigning fra et år til det næste.
Antallet af arbejdsløse, der er registreret, og som modtager arbejdsløshedsunderstøttelse,
faldt med 227.736 eller 4,5 procent i forhold til februar sidste år. Februar anses dog som en ‘ustabil måned’, hvor tallene altid falder eller stiger. Og samme gælder i forhold til januar i år, hvor der er kommet 1.949 personer flere i arbejde, hvilket svarer til 0,04 procent.
Der er tale om små skridt, og Spanien har stadigvæk en arbejdsløshed på 26 procent – men det er nok til, at statsminister, Mariano Rajoy (PP), i forbindelse med den internationale konference Global Forum i Bilbao, sagde: “Spanien er kommet ud af den længste recession i nyere historie. Nu er vi inde i en periode med opsving, der langsomt vil stabilisere sig og give os mulighed for igen at skabe arbejdspladser.”

 

 

Svag økonomisk vækst i Spanien, negativ vækst i Danmark
Nye tal fra Eurostat viser, at mens Danmarks BNP faldt med 0,5 procent i fjerde kvartal af 2013, så steg Spaniens BNP med 0,2 procent i samme periode. Tallene for både Danmark og Spanien skal ses i forhold til Eurostats tal for tredje kvartal 2013.
I Euro-zonen var der i fjerde kvartal af 2013 en gennemsnitlig vækst på 0,3 procent og for alle 28 EU-medlemslande var gennemsnitsvæksten på 0,4 procent. Dog så gennemsnittet for hele 2013 anderledes ud. For Euro-zonen faldt BNP med 0,5 procent i 2013, og for de 28 EU-medlemslande steg BNP med 0,1 procent.
Sverige havde den største vækst i fjerde kvartal på 1,7 procent, mens Cypern havde en negativ vækst på 1 procent.
Irland, Grækenland, Kroatien, Luxembourg og Malta havde ikke deres tal tilgængelige ved udfærdigelsen af statistikken fra Eurostat, og derfor er de lande ikke inkluderet i opgørelserne.
Se Eurostats statistikker på http://epp.eurostat.ec.europa.eu/cache/ITY_PUBLIC/2-05032014-BP/EN/2-05032014-BP-EN.PDF.

 

 

Ángeles Muñoz afviser beskyldninger om lyssky Luxembourg-konto
Marbellas borgmester, Ángeles Muñoz, afviser beskyldningerne om, at hun skulle have en konto i Luxembourg for at unddrage sig skat i Spanien.
Ifølge hjemmesiden eldiario.es skulle Ángeles Muñoz være beskyldt for i 2010 at have indsat 3,1 millioner euro på en konto i Luxembourg tilhørende selskabet Crasel Panorámica SL., som hun eftersigende ejer med sin mand, den svenske forretningsmand Lars Broberg. Den konservative borgmester har nu afvist alle beskyldninger. I en meddelelse til nyhedsbureauet Efe, genfortalt i blandt andet dagbladet La Opninión de Málaga, har hun forklaret, at hun ikke har nogen konto i Luxembourg, at hun ikke har nogen tilknytning til sin mands investeringer eller konti i Luxembourg, og at alt det, han har, er oplyst til skattevæsnet.
Hun har desuden afholdt et møde med medlemmer af oppositionspartierne i kommunen for at forelægge dem beviserne på disse erklæringer og sine selvangivelser. Hun mener, at Lars Broberg i 2010 tegnede en livsforsikring i forbindelse med et pantelån på netop 3,1 millioner euro i “en svensk bank med afdeling i Luxembourg”.
Selv mener hun kun at have én konto udenfor Spanien, og det er i Sverige, fordi hun har et hus der.

 

 

Redningsaktion for den ægte paella
Den spanske risret paella regnes for at have sin oprindelse i Valenciaregionen. Der findes forskellige varianter af retten, men visse ingredienser skal altid være med, ligesom der også er regler for, hvad der ikke må puttes i, hvis man stadig skal kunne kalde det paella. Det mener i hvert fald initiativtagerne til den nyoprettede internetside ‘Wikipaella’, som har til formål at bevare og videreføre den traditionelle ret i sin oprindelige form. Primus motor for projektet er de tre mænd fra Valencia, Paco Alonso, Guillermo Navarro og José Maza. De fik ideen, fordi de var trætte af at få serveret retter, der blev præsenteret som paella, men som ifølge dem ikke var det.
Med et ønske om at bevare traditionen og undgå en udvanding af begrebet, har de tre paella-entusiaster indsamlet opskrifter fra 170 restaurationer i Valencia-regionen. Opskrifterne stammer fra de tre provinser Castellón, Valencia og Alicante og indeholder forskellige former for paella. Med udgangspunkt i de mange opskrifter præsenteres tre ægte hovedvarianter af den populære ret. Den ene er den traditionelle ‘Paella Valenciana’, der regnes for at have sit ophav i Albuefera lige uden for Valencia by. Dertil kommer den såkaldte ‘Arroz a Banda (Senyoret) samt paella med kanin og snegle.
Det understreges tydeligt, at den sydlandske risret oprindeligt kommer fra Valencia, og at det kun er opskriften derfra, som gælder. Skal det være en vaskeægte paella, skal den altså laves efter de valencianske traditioner. Samtidig fremhæves det, at paellaen tilhører ‘alle’ og ‘ingen’ – retten kan altså tilberedes hvor som helst i verden. At opretholde paellaens sociale værdi som et højtideligt festmåltid bliver også anset for vigtigt, og ifølge manifestet skal paella-kendere bære retten i hjertet og dele den med resten af verden.

 

Dani García lukker i New York
Den sydspanske Michelin-kok, Dani García, der i mange år har drevet restaurant Calima på Hotel Meliá Don Pepe i Marbella, må nu lukke sin restaurant Manzanilla Spanish Braserie på Park Avenue i New York. Årsagen menes at være økonomien, der skulle hedde 600.000 røde euro.
Det er turbulente tider for den anerkendte kok, der også har solgt sin tapaskæde La Moraga og ikke længere driver restaurant Calima, hvor han fik to stjerner i Michelin-guiden.
I stedet åbner han dette forår en restaurant med sit eget navn på Hotel Puente Romano.

 

 

Ny lov regulerer ‘spam’ på telefonen og forbyder e-cigaretter i offentligt rum
Den spanske kongres vedtog den 19. februar et lovforslag, der betyder, at forbrugere nu kan frabede sig kommercielle opkald imellem kl. 21.00 og 9.00 på hverdage og helt i weekender og på helligdage. Selskaberne må ikke længere ringe fra et ukendt nummer ej heller tillægge forbrugeren et gebyr udover den normale takst. Derudover skal sælgeren ved første opkald til kunden oplyse om retten til at frabede sig tilbuddet og samtidig fremtidige opkald. La Comisión de Sanidad y Servicios Sociales, der står bag lovforslaget, har i samme omgang forbudt, at firmaer må tage ekstra for faktuarer per post – en mulighed som nogle firmaer tidligere har benyttet sig af. Loven forbyder desuden, at man må “ryge” elektroniske cigaretter i offentlige bygninger, på hospitaler og på skoler med undtagelse af universiteternes udendørsarealer. Udover førnævnte steder må man heller ikke inhalere dampen fra e-cigaretten, når man befinder sig i offentlige transportmidler, på legepladser eller i områder, hvor børn ofte opholder sig.

 

100 euro i rabat på afgiften til Seguridad Social
En fast månedlig rabat på 100 euro for lønmodtagere, hvis ansættelse er med til at øge en virksomheds stab, var for nylig én af de allerstørste nyheder fra statsminister Mariano Rajoy i den årlige tale for kongressen og debat om nationens tilstand. Den konservative statsminister fokuserede på økonomien og forelagde forskellige tiltag, der skal skabe et klima, hvori jobskabelsen kan trives. Et af disse tiltag er altså det nedsatte bidrag til social- og sikkerhedskassen, Seguridad Social, hvilket allerede er trådt i kraft. Den nye regel gælder for nyansatte, hvis ansættelsen forhøjer antallet af medarbejdere i virksomheden, som jo betaler den største del af lønmodtagernes bidrag til Seguridad Social. Det er dog en betingelse, at ansættelsesforholdet varer i mindst tre år, ellers skal rabatten tilbagebetales.
Derudover vil lønmodtagere, der tjener mindre end 12.000 euro om året, fra næste år ikke skulle betale indkomstskat (IRPF), annoncerede statsministeren, som også forklarede, at det vil berøre 12 millioner skatteydere. Dette tiltag er dog blevet mødt af en del skepsis, da de gældende regler siger, at lønmodtagere med en årlig indtægt på under 11.162 euro ikke skal betale skat. Og dagbladet El País citerer Santiago Díaz de Serralde, professor i økonomi ved universitetet Juan Carlos i Madrid, for at sige, at omkring 97 procent af dem, som tjener mindre end de 12.000 euro allerede nu ikke betaler skat, og at resten betaler under 300 euro.
Mariano Rajoy meddelte desuden, at regeringen har regnet ud, at Spaniens økonomiske vækst i indeværende år vil vokse med 1,0 procent, og at den i 2015 vil få vokseværk med hele 1,5 procent.
Lederen af det socialistiske oppositionsparti lod sig dog ikke overbevise så let: “Hvilket land lever De i?” lød Alfredo Rubalcabas spørgsmål til Mariano Rajoy.
Men også Europa Kommissionen har opgraderet forventningerne til økonomien til netop 1,0 procent i år fra det før forventede 0,5 procent og til 1,7 procent næste år.

 

 

Med AVE til Mekka
Det spanske konsortium, der bygger højhastighedsforbindelsen (AVE) mellem Mekka og Medina i Saudi-Arabien, er snart parat til at teste Talgo-toget, der er specialbygget til projektet.
Minister for offentligt arbejde (Fomento), Ana Pastor (PP), besøgte for nyligt Saudi-Arabien for at inspicere arbejdet, og her blev hun informeret om, at den fjerde strækning af den 450 km lange rute snart er klar, og at Talgo-toget formentligt kan tage en prøvetur i december.
AVE-projektet, også kaldet pilgrims-AVE, har en prisseddel på 6,7 milliarder euro og er dermed den største kontrakt indhentet af noget spansk firma. Aftalen inkluderer anlægning af sporene og 35 tog samt drift og vedligeholdelse af spor og tog de næste 12 år – med option for yderligere fem år. Det er en stor udfordring af opføre togbanen gennem ørkenen, hvor sandstorme hærger, og hvor temperaturerne skifter mellem nattefrost og dagtemperaturer på over 50 grader.
Hele projektet forventes at være køreklar i 2016.
Spaniens AVE-tog kører gennemsnitligt med 222 km i timen. Det er hurtigere end både Japans og Frankrigs højhastighedstog, der gennemsnitligt kører med hhv. 218 og 215 km i timen.
Med på minister Pastors tur var bestyrelsesformand for konstruktionsselskabet FCC, Esther Alcocer Koplowitz, og selskabets generaldirektør, Juan Béjar. Alle er meget interesserede i samarbejdet med den arabiske stat, der planlægger at lægge endnu flere togspor gennem landet de næste år – til en samlet værdi af 70 milliarder euro.
Ana Pastor sagde, ikke overdrevet: “Saudi-Arabien er et strategisk vigtigt land for Spanien.”