Aktion på langsomme måde. Det er sådan, jeg har valgt at begynde 2014. Jeg har lovet mig selv at agere mere end reagere. Men jeg vil samtidig give mig tid til at mærke livet, til at gøre mig umage med det, til fordybelse og samvær. Og så vil jeg gerne se nogle flere skilte uden på barer og restauranter med påskriften: No tenemos wifi. Hablad entre vosotros. En tendens jeg er ret sikker på. Ligesom jeg tror (læs: håber), at det nye SmartWatch bliver en fiasko. Det er simpelthen bare for grimt – og for overdrevet online-agtigt at gå rundt med sin computer om håndleddet. En reaktion er de unge mennesker, der genindfører Nokia 3310 som værende den mest cool mobiltelefon at hive op af tasken. Og der har vi det igen. Forskellen på at agere og reagere. Noget man med fordel kunne tage en snak om på Christiansborg, hvor reaktion er reglen mere end undtagelsen. Det er næppe nødvendigt at bruge spalteplads på eksempler her… I el Congreso de los Dipotados i Madrid synes man hverken at gøre det ene eller det andet. Og det er selvfølgelig også en mulighed. Nå, men tilbage til tendenserne her i 2014. Når det kommer til mad, som jo altid er et stort emne i vores moderne verden, tror jeg på, at vi er ved at være færdige med alt for meget pynt, krydderi og opulente forklaringer. Vi skal kunne smage det, vi spiser. I år skal ingredienser smage af det, de er – punktum! og ikke af alt muligt andet. En kylling skal smage af kylling – hvis vi da overhovedet kan huske, hvordan en sådan bør smage… Og det bringer mig videre til dyrevelfærden – en tendens som vi ikke længere kan komme uden om. Vi vil ikke finde os i, at dyrene fragtes rundt på store lastbiler i dagevis, inden de angstfulde, stressede, sultne og tørstige når frem til slagteriet. Det burde give sig selv, men vi har været alt for sløve til at reagere. Jeg tror imidlertid, at det sker nu. Andre, og det er dem, jeg vil tilslutte mig, agerer på området, og tager initiativ til ko-græsselaug og grise-mudderbade, og støtter op om supermarkeder, som aktivt fravælger varer, der indeholder æg fra burhøns. Og så vil vi have friskpresset juice og mørk chokolade af høj kvalitet.
I stedet for at sms’e hinanden langt ud over stressgrænsen og lægge alt muligt ligegyldigt ud på Facebook, tror jeg, at vi vil bruge vores online-tid langt mere velovervejet, fx på nogle geniale apps til inspiration og planlægning af ting som motion, kost og vidensopsamling. Vi bliver bedre til at dele fra nu af; delebiler, fælles madlavning samt film og musik, som vi ikke længere behøver at eje, men ‘leje’ på fx Netflix og Spotify. Det er på en eller anden måde et efterspil fra finanskrisen. Et sundt efterspil, der tvinger os til at finde nye værdier; deltage i foreningsliv og NGO’er med fokus på fx fødevaresikkerhed og madspild, vi kommer til at strikke, bage vores eget brød og lave syltetøj af havens appelsiner samt investere i ting, der er håndlavede og holdbare. Køb og smid væk-kulturen er passé. Endnu mere passé er det at bruge penge, man ikke har.
Vi vil hellere være stærke end tynde. Træning prioriteres. Især den der foregår ude i den friske luft, den afstressende og den fysisk krævende. Med HIIT-app på Iphonen er manglende tid ingen undskyldning. 12 minutters hård træning, som kan laves på ganske få kvadratmeter, og du er på vej mod 2014-formen. Langsomt begynder vi også at værdsætte, at de produkter, vi køber, er lavet under ordentlige forhold. Vi vil kræve åbenhed fra vores leverandører. Selv vores tøj må gerne være bæredygtigt og kunne genbruges, når vi ikke længere vil have det. Også når det gælder myndighederne, vil vi se mere åbenhed. Sidste år banede Snowden vejen for debatten, og vi vil nu begynde at kræve medierne tilbage til de klassiske dyder om kritisk, ansvarlig journalistik. På underholdningssiden er vi til TV-serier. Især dem med et politisk indhold og rod i virkeligheden vil vi se. Vi lader os inspirere af serier som Broen, Homeland og Mad Men. Hopper vi med på det helt store paradigmeskift, vil vi også blive klogere. Holde op med at slå det bedste ihjel (tænk bare på jægeren, der ligger på lur efter kronvildtet med flest takker) og lade socialgruppe 48 stå for befolkningstilvæksten alene. Mennesket er faktisk det eneste levende væsen, der er så dumt. Tankevækkende, ikke sandt. Men altså, jeg tror, at vi kan gøre Menneskets Afvikling til skamme, hvis vi agerer nu. På den kloge måde.
Også spanierne skal agere, fx ved at være optimistiske. Bare lidt. Selv den meste pessimistiske er faktisk optimist, når alt kommer til alt. Alle agerer jo med tanke på, at noget skal blive bedre… Mon ikke vi kan få spanierne til at erkende det? For nylig så jeg en TEDxTalk-film, som jeg gerne vil dele. Forstår du ikke selv spansk, så send linket til en, der gør. Det er på ingen måde raketvidenskab, snarere er filmen fyldt basisbetragtninger, men ikke desto mindre er det rigtigt og vigtigt: http://www.youtube.com/watch?v=X1OXs6onOpg
Taleren, María del Carmen Abraham, er argentiner, men hun rammer essensen i spanieren anno 2014.
Selv vil jeg, udover at leve livet langsomt, tage en tur til Canada her i 2014. Jeg skal på kursus, arbejde med vilde dyr, køre rundt i den fantastiske natur, kigge på hvaler, flyve i vandflyver og hygge mig med canadierne – gode mennesker!
Nyd februar – laaaangsomt!
he
Af Helle Espensen
