Mange mennesker tror ikke på, at jordstråler findes. En af grundene kan være, at de er usynlige og ikke kan måles med et måleinstrument.
I 1928 bekendtgør den tyske Friherre Gustav von Pohl, at man ikke kan få kræft, medmindre man opholder sig længe over et jordstrålefelt f.eks. i sin seng.
Senere offentliggør den danske mavesårs- og cancerspecialist Palle Gad´s en undersøgelse, der viser en klar sammenhæng med jordstråling og vuggedød. I 14 ud af de 18 tilfælde han undersøgte, havde børnene sovet over et jordstrålefelt.
I 2011 fik jeg konstateret fem tumorer i min krop pænt fordelt i hoved, hjerte, rygsøjle, mave og nyre.
Det hele begyndte med, at jeg efter ca. en times arbejde ved PC’en følte mig utilpas og måtte hvile mig. Efter 15 minutters hvil var jeg frisk igen. Jeg opdagede, at min puls gik fra 60 til 90. Jeg slog det hen med, at jeg nok havde arbejdet for meget i mine yngre år og nu kom regningen.
Jeg led meget af hovedpine. Stoppede med kaffe – det hjalp ikke. Stoppede med rødvin – det hjalp heller ikke.
En dag læste jeg i Tidslerne (dansk tidsskrift for kræftpatienter) en artikel om jordstråler og deres skadelige virkning. Jeg fik lavet et par målepinde og målte jordstråler i min seng. Det viste sig, at både jeg og min kone sov over ikke bare ét men to jordstrålekryds hver! Det havde vi gjort i over fem år.
Så flyttede vi vores madrasser til et sted i lejligheden, hvor der ikke var jordstråler. Det var ikke let at finde et jordstrålefrit sted, da jordstrålerne var overalt med ca. to meters mellemrum. Jordstråler går både nord/syd og øst/vest og er 10-20cm brede.
Så ledte jeg på internettet efter noget, som kunne fjerne jordstrålerne. Fandt en dansk leverandør af en slags spole. Den virkede også, men kun nogle få timer, så var den mættet af jordstråleenergi.
Fandt en anden dansk leverandør, hos hvem jeg købte en pyramide. Jeg kunne ikke fatte, at en lille pyramide kunne afvise kraftige jordstråler, men det kunne den. Efter mindre end tre uger var jordstrålerne og vores smerter væk.
Den teknik vil jeg lære, tænkte jeg og kontaktede den danske leverandør. Han kom til Spanien og underviste mig i en uge. Hans pyramide viste sig at være ustabil, så jeg måtte i gang med at udvikle min egen model. Fandt ud af, at jordstråler i Spanien er kraftigere end i Danmark.
Efter mange forsøg i over seks måneder fandt jeg frem til en ‘jordstråleafviserpyramide’, som fungerede.
Den enkle forklaring på, hvordan og hvorfor min ‘jordstråleafviserpyramide’ virker er, at det har noget med energi at gøre. Jordstrålefinderens energi og pyramidens energi. Først neutraliserer jordstrålefinderen lejligheden med sin energi. Bagefter placeres pyramiden i lejligheden og neutraliser jordstrålerne de næste tre år. En pyramide har en naturlig energi, men jordstrålefinderen kan programmere den til noget endnu kraftigere. Ligesom når man lægger ny software i en computer, så dens kapacitet mangedobles.
Den nærmeste familie var de første til at få glæde af min jordstråleafviser og de nærmeste venner fulgte efter og blev også jordstrålefri.
Alle oplevede, at de blev mindre syge, og som et ekstra plus kom der mere harmoni i familien.
Det er muligt at måle og rense en bolig og personer for jordstråler på meget kort tid. Begge dele kan gøres over en hvilken som helst distance. Jordstrålefinderen behøver ikke fysisk at være i lejligheden. Pyramiden sørger for, at jordstrålerne forbliver neutraliserede i den bolig, den er programmeret til at virke i.
Hvordan opstår jordstråler?
Jordstråler udgår fra Jordens glødende kerne, Magna. De svinger med en lav frekvens, og bevæger sig mod Jordens overflade gennem sprækker og revner. Når de går gennem jordoverfladen, bliver de ensrettede og negativ ladede. Styrken på jordstråling kan være så kraftig, at den når op i 14. sals højde.
Modstykket til jordstråler er kosmisk stråling, som er positivt ladet.
Hvordan neutraliserer man jordstråler?
Man kan nedgrave jernstænger i jorden nord og syd for boligen. Alternativet til dette er en ‘jordstråleafviserpyramide’.
Hvordan påvirker jordstråler kroppen
Hvis man opholder sig lige over en jordstråle eller endnu værre et jordstrålekryds gennem længere tid, så påvirkes blodet af det negative magnetfelt. Blodet er normalt i balance med plus/minus, men bliver langsomt negativt ladet ved påvirkning af jordstråler. Når blodet ikke er i balance nedsættes immunforsvaret og man bliver lettere syg.
Af Flemming Hasselriis