Det danske magasin i Spanien
Endnu en glad bruger af VacuMed fortæller sin historie – del 2

Endnu en glad bruger af VacuMed fortæller sin historie – del 2

10.09.13 efter 6 behandlinger
 
I løbet af den forgangne sommer stiftede Jytte Knudsen, 64 år, bekendtskab med VacuMed-behandlingen hos kiropraktor Mogens Dahl på Kiropraktisk Klinik i Fuengirola.
 
Jytte Knudsen fortæller:
“Jeg synes, det er på tide, at vi får øjnene op for, hvor nemt det er at ordne selv de sværeste problemer, når man blot kommer i de rette hænder.
Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg er så heldig, at min redningsmand bor i samme bygning som jeg. Gjorde han ikke det, havde jeg helt sikkert stadig haft store smerter og ikke kunnet gå.
Jeg spurgte kiropraktor Mogens Dahl, om han kunne hjælpe min ryg og i samme forbindelse, hvad jeg skulle gøre med mine knæ og ben.
 
Helt eksakt kontaktede jeg min læge i Danmark fredag den 16. august angående store smerter og hævelser i mit højre ben. Lægen så på benet og ordinerede derefter anti-inflammatorisk medicin i 10 dage.
Mandag den 19. august var jeg igen i kontakt med lægen, da hævelsen var blevet meget værre. Hun anbefalede støttestrømper og sagde, at jeg gerne måtte tage af sted til Spanien et par dage senere. Jeg havde selv målt begge ben, og der var mere end 5 cm forskel.
 
Efter kontakten med Kiropraktor Mogens Dahl, som satte mig i behandling med en speciel maskine (VacuMed mod kredsløbsforstyrrelser i fødder og ben), som laver venepumpeøvelser, kunne jeg konstatere store forbedringer i mine ben efter blot fire behandlinger.
Jeg troede jeg havde en diskusprolaps, idet det gjorde ondt, når jeg hostede. Jeg havde ret, idet det var symptomer på en sådan, forklarede Mogens Dahl, og han nævnte, at et sådant pres på rygmarven ikke alene gjorde ondt, når man hostede, men også var med til at nedsætte reflekserne i mine ben, sådan at muskulaturen her ikke fungerede normalt. Derfor problemerne med hævelser og smerter i navnlig højre knæ og grunden til, at jeg mistede kræfter i benene momentalt, specielt når jeg skulle bruge trapper.
 
Nu har jeg fået ikke kun en bedre ryg, men helt nye “flottere” ben. Jeg føler selv, at der er bedre blodgennemstrømning i benene, og har endda valgt at sig nej til en planlagt operation, hvor arvæv skulle fjernes ved den protese, jeg har i mit venstre knæ, idet jeg ikke har ondt længere.
 
Tak til kiropraktik og VacuMed-røret.
Venlig hilsen
Jytte Knudsen
 
På Kiropraktisk Klinik i Fuengirola introducerede Mogens Dahl allerede i 2010 VacuMed til patienterne. Et apparatet der nemt og effektivt behandler kredsløbsforstyrrelser i fødder og ben. Ved hjælp af undertryk i vacuumrøret mobiliseres blodgennemstrømningen og frisk blod og ilt suges ned i underkroppen, mens arterier og vener genoptrænes optimalt. Behandlingen varer kun 30 min. og er helt smertefri.
“Behandlingen henvender sig i første omgang til personer med kredsløbsproblemer, som fx åreforkalkning og skinnebenssår, men også til sportsfolk, der med VacuMed opnår kortere restitutionstid og hurtigere heling af sportsskader”, forklarer kiropraktor Mogens Dahl. “Og rent kosmetisk er behandlingen effektiv mod appelsinhud”, siger Mogens Dahl.
 
For mere information om VacuMed, ring til Kiropraktorklinikken i Fuengirola på tel. 952 46 41 37.
 

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.