Dansk eller spansk statsborger? - eller begge dele?

 

Danske statsborgere, som ansøger om spansk statsborgerskab, mister automatisk deres danske indfødsret. Danskere, som, på trods af fast bopæl i Spanien ikke ønsker at opgive deres danske statsborgerskab, stilles dermed i en uhensigtsmæssig situation, hvor de skal vælge mellem to identiteter, og undertrykke én nationalfølelse frem for en anden.
Det har affødt debatten om dobbelt statsborgerskab, som Danmark endnu ikke har indført, på trods af, at 20 ud af 27 EU-lande tillader dobbelt statsborgerskab.
Men ingen regler uden undtagelser, dobbelt statsborgerskab accepteres i tilfælde, hvor Danmark internationalt er forpligtet hertil; eksempelvis kan børn af forældre med forskellige statsborgerskaber, indtil de bliver 22 år, have dobbelt statsborgerskab, herefter skal de vælge mellem de to nationaliteter.

 

Det mener Danes Worldwide
Danes Worldwide har som mål at være udlandsdanskernes talerør både før, under og efter opholdet i udlandet. Foreningen tilbyder netværk, rådgivning og danskundervisning. Den arbejder for en række mærkesager fx dobbelt statsborgerskab og stemmeret.
Hos Danes Worldwide er holdningen derfor klar. “Alle danskere bosat i udlandet bør have ret til dobbelt statsborgerskab. Debatten bør ikke længere omhandle, hvorvidt Danmark bør tillade dobbelt statsborgerskab til de få heldige, men derimod hvorvidt Danmark, i lighed med de fleste andre lande i Europa, bør tillade dobbelt statsborgerskab som en mulighed for alle danske statsborgere.”
Danes Worldwide påpeger, at grunden, til at Danmark fastholder princippet om at begrænse dobbelt statsborgerskab, skyldes, ifølge afsnit 2 i Integrationsministeriets udredning fra 2009, den generelle politiske opfattelse, “at en person opnår et særligt tilhørsforhold og loyalitet over for det land, hvor den pågældende er statsborger”. Danes Worldwide understreger: “Dette synspunkt er givetvis rigtigt, men udelukker på ingen måde, at man kan opnå et særligt tilhørsforhold til to lande. Netop accepten af, at mange mennesker føler denne dobbelte loyalitet, har medført at en række lande inden for de senere år generelt har bevæget sig fra modstand til accept af dobbelt statsborgerskab.”

 

Status på området?
Seneste udmelding fra den danske regering anno 2013 er, at nogle politikere i Folketinget ønsker at tillade dobbelt statsborgerskab. Det fremgår af regeringsgrundlaget fra oktober 2011: “Et Danmark, der står sammen”, at “Danmark er et moderne samfund i en international verden. Derfor skal det være muligt at have dobbelt statsborgerskab”.
I december 2012 nedsatte regeringen en arbejdsgruppe til at undersøge spørgsmålet om dobbelt statsborgerskab. Arbejdsgruppen forventes at præsentere forslag til, hvorledes reguleringen af dobbelt statsborgerskab fremadrettet kan udformes. Arbejdsgruppen skal endvidere overveje, hvilke konsekvenser ændring af reglerne om dobbelt statsborgerskab bør have for borgere, der tidligere har mistet deres danske statsborgerskab i forbindelse med erhvervelse af statsborgerskab i et andet land, herunder om der bør indføres overgangsregler, der giver disse borgere mulighed for at generhverve deres danske statsborgerskab.
En aktuel status på området afsløres først her i begyndelsen af oktober 2013, hvor den danske statsminister på folketingets åbningsdag vil præsentere lovprogrammet, hvori det oplyses hvilke lovforslag, regeringen vil fremsætte i det nye folketingsår 2013/2014. Hvorvidt lovforslaget omkring dobbelt statsborgerskab er på programmet, må tiden vise.

 

La Danesa har haft fornøjelsen at tale med John Frank og Bianca Ruiz, to personer, som i dag er spanske statsborgere.

 

 

Bianca vidste ikke, at hun kunne vælge
Bianca Ruiz er 22 år gammel, født i Spanien af en dansk mor og spansk far. Hun bor her på Kysten og har hele livet haft et dansk/spansk pas, men ifølge reglerne er hun nu spansk statsborger. Hun falder under reglen om fortabelse af dansk statsborgerskab ved det fyldte 22. år, som det fremgår af indfødsretslovens § 8.
“Jeg har hørt om “22-års-reglen”, hvor man skal vælge mellem enten dansk eller spansk statsborgerskab, men jeg troede ikke, at jeg kunne ansøge om at beholde dansk statsborgerskab, fordi jeg aldrig har boet i Danmark.” Hun vidste med andre ord ikke, at paragraf 8 slår fast, at til person, der ikke har bevaret sit danske statsborgerskab gennem bopæl eller ophold i Danmark, kan justitsministeren efter ansøgning – indgivet inden det fyldte 22. år – tillade, at den pågældende bevarer sit danske statsborgerskab.
Bianca kunne, selvom hun har boet i Spanien hele livet, have ansøgt Justitsministeriet om at få dansk statsborgerskab, fordi hun har et forhold til Danmark. Hendes mor er dansker, hun taler flydende dansk og holder tit ferie i Danmark.

 

Vil helst være dansker
Bianca er ikke i tvivl. Havde hun blot vidst, at det var en mulighed, havde hun ansøgt om at bevare sin danske indfødsret, og dermed mistet sit spanske statsborgerskab. “Jeg vil hellere være dansk statsborger, selvom jeg bor i Spanien. Min mor er dansk og vi taler dansk derhjemme, og jeg vil gerne til Danmark og bo der på et tidspunkt.”
Hun føler sig spansk og alle hendes venner er spanske, men hun kan nemmere se en fremtid i Danmark end i Spanien, og den optimale løsning for hende vil derfor være dobbelt statsborgerskab.
“Jeg vil gerne have dobbelt statsborgerskab, men hvis jeg skal vælge mellem dansk og spansk statsborgerskab, så vil jeg vælge det danske, men det er for sent nu.”
Bianca har altså, uden at vide det, stået i en situation hvor hun skulle vælge mellem to nationaliteter. Hun er derfor det perfekte eksempel på en person, som er blevet fanget i og ramt af Danmarks lovgivning, og grundet misforståelser missede hun chancen for at bevare sit danske statsborgerskab frem for det spanske. Hun håber derfor, at Danmark indfører dobbelt statsborgerskab, så hun kan blive både dansk og spansk statsborger.

En tidligere dansker, der har valgt at få spansk pas, er John Frank. Han kom til landet i 1981 og opdagede, at spansk statsborgerskab var nødvendigt. “I 1981 var det meget svært for en dansker at få en opholds- og arbejdstilladelse, fordi Spanien beskyttede sine egne. Det var længe før, der var noget, der hed EF og EU, så det var stort set umuligt for mig at få et arbejde.” Da John endelig fik et jobtilbud, han ikke kunne afslå, og idet det var stort set umuligt for ham at opnå opholds- og arbejdstilladelse, besluttede han sig for at søge om spansk statsborgerskab.

 

Spansk statsborgerskab til en værdi af 25.000 pesetas
John kontaktede justitsministeriet i Málaga by, og efter at have talt med en funktionær fik han en stak papirer, som skulle udfyldes. Da John spurgte ind til, hvornår han kunne forvente at stå med et spansk statsborgerskab i hånden, var svaret mildest talt foruroligende. Den forventede ekspeditionstid var minimum et år. Funktionæren var dog så venlig at oplyse John, at hvis han sammen med alle papirer og bilag vedlagde 25.000 pesetas, så tog det ca. en måned til halvanden. “Jeg tænkte ved mig selv, at det var pokkers. Det er da korruption, så det batter. Jeg sagde, at jeg ville tænke over det, og tog alle papirerne og gik hjem.”
Velvidende at hans job afhang af det spanske statsborgerskab, og at han kun havde boet i Spanien i et halvt år og derfor ikke opfyldte kravene for at bliver spansk statsborger (Ved mere end et års ægteskab med en spansk statsborger, er kravet et år, men for at blive spansk statsborger ved ophold, skal man have boet i landet i 10 år), traf John et valg.
“Jeg endte med at betale de 25.000 pesetas. Svindel og humbug, men hvad skulle jeg gøre? Jeg var nødt til at have noget at leve af, og det var ikke muligt for mig at få et arbejde, fordi jeg var dansk statsborger.”
John udfyldte og underskrev alle papirer og lagde dem i en kuvert sammen med 25.000 pesetas, gik ind til justitsministeriet og den samme funktionær igen. Ca. to måneder senere fik han et anbefalet brev, hvori der stod, at han skulle komme og hente sit id-kort og så havde han fået statsborgerskabet.
“Og her måtte jeg jo sige farvel til det danske, for jeg kunne ikke have begge dele.”

 

Spansk statsborger anno 1982
Dagen, hvor John Frank blev spansk statsborger, forløb ganske uformelt og uhøjtideligt, uden nogen form for officiel højtidelighed.
“Jeg tog ind til justitsministeriet, fik mit spanske ID kort, kvitterede på, at jeg havde fået det, og så gik jeg med det i hånden ind og fik et pas.”
John stod nu med en nationalitet, som sikrede ham job i det land, hvor han boede. Skiftet til spansk statsborger gjorde det endvidere muligt for John at stille op som borgmesterkandidat til kommunevalget i Mijas i 1995. Omvendt mener John ikke, at tabet af det danske statsborgerskab har haft nogen betydning for ham. Den, der gik mest op i det, var i stedet hans gamle mor hjemme i Danmark, som måtte vænne sig til tanken om, at hendes søn nu var “udlænding”.

 

Hvis John Frank skulle bestemme
John er ikke i tvivl om, at stod det til ham at bestemme, hvorvidt Danmark skal tillade dobbelt statsborgerskab, så ville svaret være positivt. John har den holdning, at alle skal kunne have de nationaliteter, de ønsker. Han kan slet ikke se argumentet for, hvorfor de ikke skulle det! Omvendt vil det personligt ikke have betydning for ham at være både dansk og spansk statsborger.
“Jeg ville spørge mig selv, hvad skal jeg bre det til? Min kone er spansk, vores to drenge er spanske, vi bor og arbejder i Spanien, og jeg er sikker på, at jeg vil ende mine dage i Spanien.” John Frank er ikke derfor ikke én af de spaniensdanskere, som vil gensøge dansk statsborgerskab, hvis Danmark indfører dobbelt statsborgerskab.

 

Dansk statsborgerskab fortabes af