Hård kamp i bjergene i årets Vuelta

Forvent blod, sved og tårer når 198 ryttere fra den 24. august til den 15. september skal kæmpe om sejren i Vuelta a España. I alt 3.319 km skal tilbagelægges, og med kun én kort holdtidskørsel og én enkeltstart bliver det især de bjergstærke ryttere, der skal kæmpe om sejren.
Der er guf for cykelelskere, når årets Vuelta a España, der er den 68. udgave, skydes i gang den 24. august. Ikke nok med at der er 13 mere eller mindre krævende bjergetaper, så kommer cykelfeltet forbi Andalusien på hele fire etaper i årets løb. Sidste år foregik alle etaperne nord for Madrid. Det skyldtes blandt andet den økonomiske krise i Spanien. Byerne i det sydlige Spanien havde simpelthen ikke råd til at arrangere, at det store Vuelta-felt kunne komme forbi.
Men sådan er det ikke i år. For fire etaper slutter i Andalusien, og derfor er der gode muligheder for at tage ud at se nogle af verdens bedste cykelryttere duellere på landevejene i Sydspanien. Sidste år vandt spanieren Alberto Contador fra danske Team Saxo-Tinkoff en af de hårdeste rundture i Spanien efter en taktisk genistreg på 17. etape, hvor han distancerede løbets på det tidspunkt førende rytter, Joaquim Rodriguez, med 2 minutter og 38 sekunder og overtog førertrøjen. Den føring holdt han de sidste fire etaper og vandt sin anden samlede sejr i Spaniens største cykelløb.
I år er ruten måske endnu hårdere med 13 bjergetaper, en holdtidskørsel, en enkeltstart og seks flade etaper, så der er lagt op til et brag af en duel mellem dette års vinder af Giro d’Italia, italienske Vincenzo Nibali (Astana), der har bebudet sin ankomst, og nogle af de ryttere, der har kørt Tour de France. Måske får vi i år en duel mellem netop Nibali og Contador.
”Det er helt klart en mulighed, at Contador skal køre Vueltaen og forsvare sin sejr, men lige nu kører han Tour de France, og vi må se bagefter,” siger Lars Michaelsen, der er sportsdirektør på Team Saxo-Tinkof, da La Danesa taler med ham, mens Tour de France er i gang.
Til gengæld bliver der god mulighed for at opleve danske ryttere på de spanske landeveje. Chris Anker Sørensen og Nicki Sørensen blev begge fravalgt til Tour de France, men måske kommer de til at køre årets sidste Grand Tour.
”Deres løbsprogram er blevet omlagt, så de skal toppe til Vueltaen, efter de ikke kom med i Touren, så vi regner med, at de skal køre,” siger Lars Michaelsen.

7. Etape Almendralejo – Mairena de Aljarafe 195,5 km
Fredag den 30. august
Etapen begynder i Extremadura og rytterne bevæger sig ned til Andalusien og slutter i Mairena de Aljarafe lige udenfor Sevilla. Etapen er flad, så det bliver ikke de store favoritter, der rører på sig. Der vil til gengæld være god mulighed for at kombinere cykelløb med en tur til Sevilla, da rytterne ifølge etapebeskrivelsen vil snegle sig gennem Sevilla, inden de rammer målstregen lidt uden for byen.

8. etape Jerez de la Frontera – Estepona. Alto de Peñas Blancas 170 km
Lørdag den 31. august
Der er lagt op til årets første rigtige duel mellem klassementsfolkene, når Vueltaens 8. etape slutter i Estapona på stigningen Alto de Peñas Blancas (16 km, 6,2 % i snit). Det bliver en cykelfest, når vi får de første svar fra løbets favoritter på den hårde opstigning.

9. etape Antequera – Valdepeñas de Jaén 174,3 km
Søndag den 1. september
30 %. Så meget stiger den sidste stigning på etapen, så det bliver interessant at se, når de eksplosive ryttere skal kæmpe om sejren på denne monsterstejle stigning i den lille by Valdepeñas de Jaén, der kun ligger ca. to en halv times kørsel fra Málaga. Selvom stigningen er kort, bliver der med garanti tidsforskelle, og det gælder om at holde sig til

10. etape Torredelcampo – Güéjar Sierra. Alto de Hazallanas 175,5 km
Mandag den 2. september
Nu skal vi op i de helt store bjerge. Og det bliver hårdt, for dagens sidste stigning Alto de Hazallanas er stejl og kort (6,5 km, 9,2 % i snit), og den er tæt på Granada. Sierra Nevada byder op til dans på denne etape, som ifølge arrangørerne kan ’blive uforglemmelig’.

Andre spændende bjergetaper:
14. etape Bagá – Andorra, Collada de la Gallina – 7. september
15. etape Andorra – Peyragudes – 8. september
20. etape Avilés – Alto de L’Angliru – 14. september

De seneste ti års vindere af Vuelta a España

2012
Alberto Contador

2011
Juan José Cobo

2010
Vincenzo Nibali

2009
Alejandro Valverde

2008
Alberto Contador

2007
Denis Menchov

2006
Alexandre Vinokourov

2005
Denis Menchov

2004
Roberto Heras

2003
Roberto Heras

Danske sejre i vueltaen
Selvom Tour de France er det eneste af verdens tre største cykelløb, som en dansker har vundet, har danske cykelryttere også vist deres evner i Vuelta a España. Første gang var i 1981, da Kim Andersen vandt 10. etape, mens den seneste sejr gik til Matti Breschel, der i 2008 vandt sidste etape, der endte i Madrid. Læs her om fire danskere, der har vundet en etape i Spaniens største etapeløb.

Sejr og gul trøje på trods af løst styr
Vi skruer tiden tilbage til 6. september 1997. Vueltaen begyndte i Lissabon, og første etape gik til Estoril og endte på racerbanen Circuito de Estoril. Danske Lars Michaelsen, der kørte for det hollandske TVM-hold vandt etapen og tog den gule førertrøje, men det var ikke helt uden problemer.
”Jeg husker det tydeligt, fordi jeg var i topform. Med 50 km igen var der nogle stigninger, og der røg blandt andre topsprinteren Mario Cippolini af. Med omkring 30 km fra mål sad mit styr løst, så jeg spurgte en neutral servicevogn, om jeg måtte låne en umbraco-nøgle til at skrue det fast. Det ordnede jeg, mens jeg kørte. Og når man ordner sådan noget, mens man kører, så er der altså ikke noget, der kan slå en ud,” siger Lars Michaelsen, der blev professionel cykelrytter i 1994.
Lars Michaelsen vidste med det samme, at der var noget stort i vente, da feltet kørte over stigningerne på vej mod mål.
”Med omkring 25 km tilbage var kun halvdelen af feltet tilbage, og med 15 km til mål ramte vi toppen af den sidste stigning. Her faldt den sidste topsprinter, Marcel Wüst fra, og så kørte mine holdkammerater for mig,” siger han og beskriver den afsluttende spurt således.
”Da vi kommer ind på racerbanen blev farten selvfølgelig sat op, og det lykkedes mig at holde de andre bag mig, så jeg kom først over stregen. Claudio Chiapucci blev nummer to, og Laurant Jalabert blev nummer 3, så det var store navne, og det gør selvfølgelig også at sejren er en af de største oplevelser,” siger Lars Michaelsen.
Han blev samtidig den første dansker, der kunne iføre sig føretrøjen i Vuelta a España. Siden har Jakob Fuglsang gjort ham kunsten, efter han i 2011 vandt holdtidskørslen med sit hold Leopard-Trek. Her var Lars Michaelsen sportsdirektør.

Hjælperytteren, der kørte alene i mål på bjergetape
Det var dengang, hvor Vuelta a España belv afholdt i foråret, at danske Jesper Worre vandt en af sine største sejre. Året var 1990, datoen var 29. april. Det var 6. etape, der blev kørt fra Loja til Ubrique i Andalusien. Og Jesper Worre husker klart og tydeligt sin sejr.
”Jeg husker det tydeligt, selvom det er 23 år siden. Jeg kørte for det colombianske hold Café de Colombia, og min opgave var at passe på vores kaptajn Luis Herrera. Der var en masse sidevindskørsel, og feltet blev splittet. Men på et tidspunkt stoppede feltet med at køre til, så da der var stilstand i feltet, så jeg mit moment til at angribe. Jeg spurgte Herrera om jeg måtte. Han sagde, jeg skulle snakke med vores følgebil, så jeg måtte ned bagest i feltet og spørge, og de sagde jeg skulle spørge Herrera, og han have jo sagt ja. Så jeg angreb med fem andre, og vi fik opbygget et forspring 6-8 minutter.”
Det var en bjergrig etape, og Jesper Worre følte sig godt kørende.
”Da der mangler 40 km af etapen, stikker jeg alene af sted. Forude venter blandt andet en lang 1. kategori stigning og en 3. kategori stigning samt en mindre stigning mod mål, men jeg holdt feltet bag mig og kunne køre alene i mål,” siger Jesper Worre og fortsætter.
”Det endte med, at jeg kørte i mål et minut foran feltet, hvor der var 20 mand. Her sad blandt andet den senere vinder af Vueltaen Marco Giovannetti. Favoritten Miguel Indurain sad i en gruppe længere tilbage og kom i mål fem minutter efter mig.”
På intet tidspunkt var Jesper Worre sikker på, om han kunne holde det jagtende hovedfelt bag sig.
”Jeg anede ikke, hvor langt jeg var foran. Mod mål kørte jeg konstant og kiggede mig tilbage. Jeg vendte og vendte og vendte mig om hele tiden, fordi jeg ikke vidste, om jeg kunne vinde,” siger Jesper Worre.
”Men det allermest specielle var at vinde en stor bjergetape i et af de største løb. Det er en fornøjelse at køre alene i mål i et linjeløb,” siger Jesper Worre, der beskriver sejren som en af de største i karrieren sammen med sejren i Post Danmark Rundt i 1986 og Postgirot Open i 1988.
Undervejs hentede Jesper Worre en del point i bjergkonkurrencen, og han begyndte at køre efter bjergtrøjen, som han overtog midt i løbet, men han mistede den senere igen.

“Han kunne næsten spytte mig i nakken”
Vi befinder os i Valencia-regionen i september måned, og en af de store bjergetaper i Vuelta a España i 2001 er i gang. Normalt er danske bjergryttere ikke dem, vi ser flest af, men i 2001 dukkede ukendte Claus Michael Møller op og sejrede på 15. etape foran alle de store ryttere. Etapen sluttede på stigningen Alto de Aitana.
”Det var en kæmpe oplevelse på det tidspunkt, for et var jo min halve hjemmebane. Det var første gang, Vueltaen var på Alto de Aitana. Det var kulminationen på min karriere i Vuelta a España,” siger Claus Michael Møller, der kørte for det portugisiske hold Maia-Milaneza.
Han har tidligere kørt for mindre spanske hold, og derfor betegner han Spanien som en halv hjemmebane. Claus Michael Møller husker tydeligt sejren på bjergetapen og opstigningen af Alto de Aitana.
”Jeg skulle da være et skarn, hvis jeg ikke kunne huske det. Jeg havde egentlig ingen planer om at angribe på etapen, men jeg og fem andre angreb omkring 6 km fra mål og fik et lille hul, fordi favoritterne lurede på hinanden. På et tidspunkt kørte jeg alene, og hele vejen op mod mål var jeg nervøs, for jeg havde kun 15-20 sekunder. Forspringet blev aldrig større. Jeg troede ikke på sejren, før 500 meter før mål, især fordi Gilberto Simoni, der tidligere på året havde vundet Giro d’Italia, på et tidspunkt stak af bagfra og kom så tæt på mig, at han nok kunne spytte mig i nakken, men jeg fik holdt ham bag mig og vandt etapen.”
Den danske bjergrytter vandt da også kun etapen med 15 sekunder ned til Simoni og to andre ryttere. I den samlede stilling sluttede Claus Michael Møller som nummer otte, men benene var egentlig til mere.
”Jeg havde et styrt i begyndelsen af løbet, på tredje etape tror jeg. jeg skiftede side cykel og mistede 1,5-2 minutter. Men jeg fik jo kørt mig ind i løbet og jeg kunne køre med de bedste på de sidste etaper og blev også nummer to på en etape,” siger danskeren.
Etapesejren i Vueltaen er klart en af de største i karrieren, men året efter kom en sejr, der måske kan konkurrere med den.
”Etapen er helt klart en af de største og tæller utrolig meget, men den samlede sejr Portugal Rundt i 2002 betyder også meget, netop fordi jeg kørte på et portugisisk hold,” siger Claus Michael Møller.

Tre sejre i Vueltaen
Som den eneste dansker har Jesper Skibby vundet mindst én etapesejr i de tre store etapeløb, Giro d’Italia, Tour de France og Vuelta a España. Og som den eneste dansker har han vundet tre etapesejre i Vueltaen. To sejre blev det til i 1991 og en enkelt i 1995.
Første sejr i 1991 kom på en etape, der gik fra Badajoz til Sevilla, og Jesper Skibby husker sejren, men han indrømmer også, at han brugte ufine metoder.
”Det var en regulær massespurt, hvor jeg nok burde være disket, for jeg brugte lidt forkerte metoder overfor tyskeren Uwe Raab. Jeg satte et knæ på hans styr, og vi var ret tæt på hinanden for at sige det mildt. Men de diskede mig ikke. En sejr er jo en sejr. Det er en del af gamet. Sprinterne er jo ikke guds bedste børn,” fortæller Jesper Skibby, der også vandt en etape på ferieøen Mallorca i 1991.
”Vi sluttede i hovedbyen Palma, og vi kom ind i en gruppe på 30-40 mand efter en dag med en del bakker. Min sportsdirektør sagde, at den her, den kunne jeg vinde. Men Stephen Roche, som også var en hurtig rytter, ville også gerne vinde, så det ville blive svært. Der var et sving til sidst, og afslutningen var lidt svær at læse. Sprinterne åbnede for tidligt, og så kunne jeg køre først over stregen. Det er den sejr af de tre, jeg er gladest for,” siger Jesper Skibby.
Jesper Skibbys sidste etapesejr i det spanske løb kom i 1995, hvor etapen blev kørt fra Àvila til whiskey-destilleriet DYC i Palazuelos de Eresma.
”Vi sluttede på whiskey-destilleriet, og det var efter min mening en rigtig bjergrig etape. Måske var det ikke de højeste bjerge, men for mig var den skide kuperet. Jeg var i udbrud sammen med en schweizer, og jeg kørte sgu fra ham opad, selvom det lyder lidt vildt. Og så tog jeg alle chancer på nedkørslen, så jeg kunne holde feltet bag mig, og det lykkedes,” fortæller Jesper Skibby, der i øvrigt elsker det spanske etapeløb.
”Jeg synes, Vueltaen er et fantastisk løb. Mange siger, at Tour de France er det største, men det er mere et cirkus, hvor man så er klovnen. Jeg elsker spanierne og deres passion, og så er der altid en stor intensitet. Ruten er ikke altid god, fordi man ofte kører på motorveje, men selve løbet og afslutningerne er fantastisk,” siger Jesper Skibby.

Danske etapesejre i Vuelta a España

1981:
Kim Andersen 10. etape

1988:
Johnny Weltz 15. etape

1990:
Jesper Worre 6. etape

1991:
Jesper Skibby 3. etape

1991:
Jesper Skibby 7. etape

1995:
Jesper Skibby 9. etape

1997:
Lars Michaelsen 1. etape

2001:
Claus Michael Møller 15. etape

2003:
Michael Rasmussen 7. etape

2005:
Nicki Sørensen 18. etape

2008:
Matti Breschel 21. etape

Kilde: lavuelta.com