Hej Christina
Jeg er en ung fyr på 18 år. For et stykke tid siden begyndte jeg at få dårlig ånde, blødende tandkød og papiller mellem tænderne, og når jeg vågnede om morgenen, var der blod fra min mund på hovedpuden. Hvad er der sket? Hvad kan jeg gøre?
/Anonym
Hej!
Det lyder som om, at du har fået ANG, Akut Nekrotiserende Gingivitis. Det er en tandkødsbetændelse, som en tandlæge kan hjælpe dig med at få bugt med.
Symptomerne på ANG kan være:
Blødende tandkød.
Smerte i tandkødet.
Tilbagetrækning af tandkødet mellem tænderne. Papillerne forsvinder.
Dårlig ånde.
Metalsmag i munden.
Overdreven produktion af spyt.
Svært ved at tale eller synke.
Utilpashed eller feber.
Hvis du har nogle af disse symptomer, er det vigtigt at tage kontakt til din tandlæge. Tilstående kan ikke gå over af sig selv. Det kan kun blive værre, og resultatet kan i sidste ende være tab af tænder.
ANG er forårsaget af en bakteriel infektion og er mest udbredt blandt unge og personer med nedsat immunforsvar.Behandlingen består først og fremmest i at rengøre munden (fjerne tandsten og plak), instruere patienten i en god renseteknik, mundskyl, smertestillende og antiinflammatorisk medicin og eventuelt antibiotika.
Jeg håber, at du fik svar på dine spørgsmål, og at du ser alvoren og søger tandlæge for behandling. Held og lykke og pas på dig selv!
De bedste hilsner
Tandlæge, Christina Radics, Nordic Dental Centre
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001