Danske kvinder i Spanien anno 2012 – del 4

Danske kvinder i Spanien anno 2012 - del 4

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

– et billede på den tid vi lever i set igennem feminine briller.
I serien møder vi små og store damer i alderen syv til 82 år.

Tina Julsgaard Jørgensen, 42 år, indehaver af Comunica
Med to drenge på ni og fire, et nyindkøbt hus under renovation, et firma, der kører bedre end en smurt dampmaskine, er der nok at se til. Tina keder sig i hvert fald aldrig. Hun er altid online, men samtidig er det vigtigt for hende, at hun kan forlade kontoret, for selv at hente sine børn. Det, hun er allermest stolt af, er, at hun har formået at skabe vækst – selv i krisetider.

Hvordan har du det lige nu?
Godt. Jo, jeg har det rigtig godt. Der er travlt i firmaet, og min mand og jeg har lige købt hus, som vi er ved at sætte i stand. Så der sker rigtig mange spændende ting i øjeblikket.

Hvad er det bedste ved din alder lige nu?
Det er roen ved at være mig. Da jeg var yngre, skulle jeg pejle mig ind på, hvad der egentlig var mig og hvad jeg gerne ville. Al den tvivl, der var dengang, har jeg ikke nu. Jeg har lært at hvile i mig selv.

Hvad er det værste ved din alder lige nu?
Det er svært at forklare, men det at jeg nærmer mig de 50, det er underligt. Det lyder jo tudsegammelt! Og så også det at indse, at alle livets store beslutninger er taget og spændende begivenheder er indtruffet. Jeg er uddannet, er blevet gift, har fået børn og startet firma – jeg kan jo ikke tage en ny uddannelse, og det med at blive forelsket skal jeg, lige som så mange andre af livets aspekter, til at opleve igennem mine børn, selvom det selvfølgelig ikke er det samme.

Hvad tænker du, når du ser dig selv i spejlet?
”Hvor gammel er du lige?!” Jeg kan simpelthen ikke se min alder, jeg ved ikke hvad jeg skal kigge efter. Og så tænker jeg: gad vide om jeg heller ikke om 10 år kan se, at jeg er blevet ældre..

Synes du, at din indre- og ydre alder passer sammen?
Nej, det synes jeg ikke.. Jeg føler mig absolut yngre indvendig. Faktisk føler jeg mig slet ikke voksen – hvad man jo burde være som 42-årig.

Hvad tænker du, hvis du ser en kvinde, der er halvt så gammel som dig?
Så tænker jeg: Ubekymrethed og uerfarenhed. Og selvfølgelig også, at hun står og skal til at gennemgå de vigtigste faser i sit liv. Jeg misunder hende ikke, for jeg har jo været der, men jeg beundrer hende.

Hvad har været den bedste periode i dit liv?
Det er svært at sige, også fordi det er svært at huske alt fra ens barndom og ungdom. Men jeg tror, jeg må sige, at det var, da jeg læste på universitetet, fordi jeg havde friheden. Jeg boede i bofællesskab, hvor der var mange gode venskaber og det var så socialt. Jeg tog heller ikke bare min uddannelse på almindelig vis. Jeg tog et sabbatår her og der, hvor jeg rejste i Latinamerika, og tog et halvt år på et dansekursus et andet sted. Så det var jo ufattelig spændende.

Hvad ville du sige til dig selv, hvis du mødte dig selv for 10 år siden?
Det er et svært spørgsmål, men det må være, at beslutninger ikke altid behøver at være endegyldige, du har ret til at vælge om.

Hvad er det sværeste ved at blive mor?
Det er det kæmpe ansvar, der følger med. Det er en af de få beslutninger, der er endegyldige, for det ansvar, kan du ikke bare lægge fra dig. Og med det at blive mor følger også en evig angst for, at der skal ske noget med ens barn. Vi mistede et barn for fem år siden, så den angst er kun blevet forstærket

Hvordan vidste du, at din mand, var ”the one”?
Det vidste jeg heller ikke. Jeg troede faktisk bare, at han var en sommerflirt. Vi har kendt hinanden i 22 år nu, men da vi mødte hinanden, havde jeg ikke den fjerneste anelse om, at det var ham, at jeg skulle giftes og have børn med. Jeg mødte ham i Sevilla, hvor jeg var på rejse efter gymnasiet, og hvor jeg tilfældigvis flyttede ind i den lejlighed, hvor han boede med en af sine kammerater – og så forelskede vi os. Vi talte aldrig om, at det skulle være ham og mig for altid, men det føltes bare mest naturligt at vi fortsatte vores sommerflirt, så vi boede i hvert vores land i ti år, tog uddannelser i vores respektive lande og blev så gift for tolv år siden. Siden har vi så boet i Spanien.

Hvordan vil du beskrive din stil?
Afslappet, farverig og kun min egen.

Hvad ville du ændre, hvis du kunne ændre én ting ved dig selv?
Så ville jeg ændre at jeg gør alting i sidste øjeblik.

Hvad er det mest dominerende træk i din karakter?
Må jeg godt sige flere end et? Min fighterånd, mit positive sind og en overbærenhed, der desværre nogle gange kan resultere i, at jeg neglicerer mig selv.

Hvilket talent vil du gerne have?
Jeg ville godt kunne skrive en roman. Ikke at jeg ville gøre det, jeg ville bare gerne kunne.

Hvilke temaer fylder mest i dine tanker i øjeblikket?
Det må nok være krisen. Jeg er jo selvstændig, og jeg vil da altid bekymre mig om, jeg nu også vil blive berørt af den.

Hvad afskyr du mest af alt?
Sladder og surmuleri.

Tænker du nogensinde på at dø?
Jeg tænker ikke så meget over min egen død, som jeg tænker på at miste.

Hvad skal du lave i morgen?
Der skal min mand og jeg til fødselsdag hos en af vores venner, så det skal nok blive hyggeligt. Og så skal jeg bruge weekenden med familien.

Blå bog:
Tina Julsgaard Jørgensen er født i Ålborg. Hun er cand.mag. i spansk og religionsvidenskab fra Århus universitet. Efter universitetet blev hun ansat på den argentinske ambassade i København, inden hun flyttede til Spanien i 2000, og i 2007 åbnede hun sit eget firma Comunica, som er et professionelt oversættelsesbureau og en sprogskole for udlændinge på kysten. Hun har to børn, Mario på ni og Emil på fire, sammen med manden Pablo. Som mange andre danske kvinder i Spanien spiller hun paddle, og derudover står gastronomi på skemaet, hvis der skal hygges og slappes af.

Dorte Kristoffersen, 52 år, indehaver af Kristoffersen Holidays
Der er langt fra den spanske hverdag med firma, mand og barn, til det vilde vesten i Canada – og i Australien, hvor Dorte var i de tidlige ungdomsår som cowgirl. For Dorte var det vigtigste, at være ung og opleve verden, da hun stadig ingen forpligtelser havde, og derfor først i en sen alder, fik sønnen Filip, som i dag, er en stor del af hendes verden.

Hvordan har du det lige nu?
Jeg har det super dejligt og er glad for en god hverdag.

Hvad er det bedste ved din alder?
Det er den, indre ro, det giver at være glad og tilfreds. Og måske lyder det klichéfyldt, men det er også, at man hviler mere i sig selv og er blevet tilfreds med den person, man er.

Hvad er det værste ved din alder?
Man tænker nogle gange lidt for meget over, hvad der kan ske! Og som sagt, små børn, små problemer, store børn, store problemer.

Hvilket tema fylder mest i dine tanker lige nu?
Det er helt klart alle de krige, der forgår rundt omkring i verden, og hvordan det skal gå for vores børn og deres fremtid? Finanskrisen fylder jo også en del, for den påvirker de fleste af os, og jeg håber snart, at det igen vil gå den rigtige vej. Jeg tænker meget på de stakkels mennesker her i Spanien, der må sættes ud af hus og hjem. De stakkels folk og deres børn.

Hvad er din største fejl – enten begået eller i din personlighed?
Fejl?! Nej det har jeg ikke ha-ha. Så længe man ikke laver den samme fejl to gange, er det ikke en fejl, så er det en lærerstreg. Fejl i min personlighed er nok, jeg gerne vil hjælpe alle, og det er jo ret svært. For nogen har den tendens, at hvis man rækker en lillefinger ud, så tager de hele armen.

Hvad var den største oplevelse og frygt ved at blive mor?
Den største oplevelse er de glæder, der kommer, når ens barn er glad, og man ser alt det de kan og at opleve at de bliver selvstændige. Fra den ene dag til den anden, ja – så kan de næsten alt selv – og det er jo egentlig også lidt en frygt, at de ikke længere behøver deres mor. Frygten er, at der ikke må ske dem noget og, hvordan deres fremtid bliver med uddannelse og familie. Det er rigtig vigtigt med en uddannelse i dag, for du kan stort set ikke noget uden en uddannelse, så det er jo en motivationsfaktor for både min søn og mig.

Hvad ville du ønske, at nogen havde fortalt dig om venskaber?
At det ikke er alle venner, man kan stole på.

Hvad ville du ønske, at nogen ville have fortalt dig om at blive mor?
At det er godt, at man lærer så længe, man lever. Også som mor. Jeg tror, alle har haft følelsen af at være verdens værste mor, men det er sjældent tilfældet.

Hvor meget fylder arbejde i dit liv?
Det fylder nok temmelig meget, men det gør mig egentlig ikke noget, for jeg kan jo godt lide det.

Hvad tænker du, når du ser dig selv i spejlet?
En glad og tilfreds pige.

Hvad er den største oplevelse, du har haft?
Mit voksne liv, med min søde mand, og de mange gode oplevelser vi har haft og vil få!

Hvad afskyr du mest af alt?
Folk der lyver, og som jeg ikke kan stole på.

Hvad er lykke for dig?
En glad familie.

Tænker du nogensinde på dø? – Hvordan vil du helst dø?
Ja, jeg tænker på, hvad der så kommer derefter? Og når den tid kommer, så må det meget gerne gå stærkt, og helst uden sygdom.

Hvad skal du lave i morgen?
Nyde min morgen, med min mand Peter, før han skal til Danmark. Så laver han, kaffe, frisk frugt og dejlig, hjemmebagt brød. Skønt!

Blå bog:
Dorte Kristoffersen Jepsen blev født i Dons ved Kolding, hvor hun også voksede op på en lille gård. Hun blev senere hen uddannet speditør i Billund Lufthavn. Hun har sønnen Filip sammen med Peter. I 2002 blev de enige om at trække teltpløkkerne op og flytte udenlands for at nyde både livet og det varme klima. Når hun ikke lige bruger tiden på arbejde, så er det den store interesse for heste, der bliver dyrket. Og så bliver der selvfølgelig kræset for familien.

 

Af Stine Hougaard

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa