Smitsomme sygdomme hos adopterede hunde

Desværre opstår der af og til problemer med herreløse hunde, der bringes fra Spanien til Danmark. Det samme gælder de mange hundehvalpe, der importeres til Spanien fra det tidligere Østeuropa. Det er lovligt at importere hunde fra andre EU-lande, men stigningen i denne import af hunde har betydet et øget antal tilfælde af parvovirus-diarré og hvalpesyge. Hvalpene sælges ofte i dyrebutikker under falske omstændigheder, da de sælges som værende født i Spanien. Alle hunde under 3 måneder kan eksporteres fra Spanien til resten af EU. Problemet er, at disse hundes reelle oprindelse ikke oplyses. Dyrebutikken kan nemlig ganske simpelt udfærdige et dokument, der beskriver, at hunden er født og opvokset i Spanien. Derfor er det vigtigt, at hundeejere, der tager sin hund med til Danmark, sørger for, at hunden bliver grundigt undersøgt, inden den bringes ud af Spanien. De mest almindelige hundesygdomme i Spanien er Leishmaniasis, Erlishiosis, Babesiosis og hjerteorm, der spredes af forskellige insekter. Infektionssygdomme som hvalpesyge og parvovirus-diarré og forskellige tarmparasitter som fx coccidios og giardia er også meget almindelige.

Hvorfor er herreløse hunde udsat for så mange forskellige sygdomme?
Den eneste måde man kan forebygge ovennævnte infektioner, der stammer fra insekter, er regelmæssigt at behandle hunden med et forebyggende præparat, der afskrækker insekterne. Hvis man passer godt på sin hund, er der nemlig en meget lille risiko for at blive syg. Derimod kan en vild hund have en ukendt baggrund og kan have sygdomme, man slet ikke er klar over. I Spanien holder vilde hunde for det meste til i beboelsesområder, hvor de lever af madrester og affald. De strejfer rundt udenfor hele døgnet, og da de ikke får forebyggende behandling mod smitte af forskellige sygdomme, er der stor risiko for, at herreløse hunde smittes med ovennævnte sygdomme.

Leishmaniasis
Leishmaniasis er en meget alvorlig parasitsygdom, der spredes via sandfluer, og som medfører døden, hvis hunden ikke behandles. Når hunden bliver bidt af en smittebærende sandflue, “vandrer” parasitten ind i kroppen og påvirker hundens immunforsvar. Inkubationstiden varierer fra nogle få måneder og helt op til flere år. Hvis hunden ikke behandles, fører smitten til en kronisk infektion. De første tegn ses på hundens hud. I starten er det kun huden på læberne og øjenlåg, der udsættes. Hårtab omkring øjnene får hunden til at se ud som om, den bærer briller. Jo mere sygdommen fremskrider, begynder man at kunne se flere symptomer som vægttab, periodiske feberanfald, hævede lymfekirtler, kronisk diarré, stiv gang og smerter i kroppen. I slutstadiet viser der sig sygdomstegn som urinforgiftning og nyresvigt. Men der er ikke grund til at fortvivle for der findes faktisk en behandling, der virker, så længe man opdager sygdommen, så snart de første symptomer viser sig. Diagnosen stilles ved at finde antistoffer i blodet, det lymfatiske væv eller knoglemarven. For at beskytte sin hund mod smitte anbefales det at anvende et flueafskrækkende præparat.

Hjerteorm
Hjerteorm spredes af myg. Behandlingen af hjerteorm er ikke nem, og derfor er det nødvendigt at passe godt på sin hund i de områder, hvor smittefaren er stor.

Babesiosis
Babesiosis er en sygdom, der forekommer i hele Europa, dog i mindre grad i Skandinavien. Sygdommen spredes af den store brune hundetæge, der også trives indendørs. Når babesia-organismen er kommet ind i hundens krop, søger den ind i blodomløbets røde blodceller, hvor den lever af blodlegemerne. Tægen vokser, og når den er tilstrækkelig stor, deler den sig. Efter at den har delt sig et par gange, sprænger blodlegemet, og babesian-organismen og dens affaldsprodukter siver ud i blodomløbet, og hunden bliver syg. Den frigjorde babesian-organisme finder hurtigt nye blodlegemer, og processen fortsætter. Efter nogle måneder findes der et stort antal frigjorte organismer, og hunden begynder at vise sygdomssymptomer. Symptomerne er træthed, feber, nedsat appetit, ømhed i kroppen og blodmangel, der i akutte tilfælde kan være livsfarlig.

Erlishios
Erlishios er også en parasitsygdom, der spredes på samme måde som Babesiosis, men i modsætning til Babesiosis søger parasitterne de hvide blodlegemer. Symptomerne på Erlishios minder meget om Babesiosis, men er ikke helt så dramatiske. Desuden kan sygdommen have en meget lang inkubationstid, da parasitterne kan leve flere år inde i hunden uden, at hunden viser sygdomssymptomer. Men hunden har det dog ikke helt godt. Diagnosen stilles med en enkelt blodprøve.

Borrelios
Borrelios er den mest almindelige tægerelaterede sygdom. Sygdommen skyldes ikke en parasit men derimod en bakterie. Udover feber og smerter begynder hunden også at halte skiftevis på alle 4 ben. Den type af Borrelios, der forekommer hos mennesker, der lider af hjernehindebetændelse, er ikke almindelig hos hunde men kan forekomme.

Parvovirus-infektion
Denne sygdom er utrolig smitsom og spredes ved direkte kontakt med virusinficeret afføring. Det er kun hunde, der kan blive smittet, men mennesker kan indirekte overføre smitten, hvis personen har været i direkte kontakt med en syg hunds afføring. Hundehvalpe, der ikke er vaccineret, er meget udsat for sygdommen og kan dø indenfor nogle timer. Inkubationstiden er normalt 1 uge.

Hvalpesyge
Hvalpesyge er en af de mest livstruende sygdomme, en hundehvalp kan smittes med. Det er en virussygdom, hvis første symptom er sløvhed. Smittede hunde oplever en sviende smerte i øjnene, krampe, diarré og forkølelse. Sygdommen er meget almindelig i Spanien, og inkubationstiden er omkring 1 uge.

Hvordan helbredes disse sygdomme?
Ovennævnte sygdomme, der er forårsaget af smitte fra insekter, kan almindeligvis ikke helbredes 100%. Behandlingen består i at mindske antallet af parasitter i kroppen og holde det på et minimalt niveau. Da hunden ikke kan helbredes helt, kan den få tilbagefald. Hvis det er tilfældet, bør behandlingen genoptages med det samme. Mange importerede hunde købt eller fundet i Spanien bliver først syge efter, de er bragt udenfor landet, men da nævnte sygdomme ikke altid er kendte eller almindelige i andre europæiske lande, kan det være svært for en dyrlæge at stille en korrekt diagnose. På apotekerne kan det desuden være svært at finde den medicin der er nødvendig. Hvis medicinen først skal bestilles, når sygdommen måske at udvikle sig så meget, at medicinen ikke har nogen effekt.

Hvad angår hvalpesyge og parvovirus-diarré kan disse sygdomme forebygges ved vaccination, men man skal være opmærksom på, at hvalpe under 12 uger ikke har et stærk nok immunforsvar mod nævnte sygdomme, selv hvis de bliver vaccineret.

Susanne Kamu
Skandinavisk Smådyrsklinik
Autoriseret dyrlæge, D.V.M.
contact@petvetkamu.com
www.petvetkamu.com
Tlf. 952 667 333