Ejerforeningers midler til indkrævning af udestående ejerforeningsgebyr

Mange ejerforeninger i Spanien oplever i disse svære økonomiske tider flere og flere boligejere, der ikke betaler deres gebyr til ejerforeningerne. Det betyder, at ejerforeningerne ikke har penge nok til at tage sig af de generelle løbende udgifter eller ekstraordinære omkostninger.

Der er mange læsere, der spørger, hvad ejerforeningerne kan gøre, når der er beboere, der ikke betaler. Nedenfor besvarer vi dette søgsmål:

Den lov, der i Spanien regulerer forholdet mellem personer, der ejer en bolig, der er en del af en ejerforening, og selve ejerforeningen, hedder Ley de propiedad horizontal 49/1960 de 21 de julio. Denne lov er dog blevet opdateret adskillige gange, siden den trådte i kraft i 1960. Loven siger, at man som ejer af en bolig, der er en del af en ejerforening, skal betale til ejerforeningen i henhold til den kvote, der er fastsat for hver bolig. Det gebyr, der skal betales, skal dække generelle udgifter til vedligeholdelse af boligkomplekset eller boligområdet og andre ydelser. Gebyrer, der ikke betales, har efter spansk lovgivning førsteprioritet – på spansk “preferente” – når der er andre kreditorer. Det betyder, at hvis boligejeren skylder til andre end ejerforeningen, så vil ejerforeningens krav komme i første række. Dog ikke når der er tale om gæld til staten, ubetalte lønninger til ansatte eller forsikringsselskaber.

De midler, som ejerforeningen kan anvende til at gøre krav på betaling, er:
1- Fratagelse af retten til at stemme til ejerforeningsmøderne.
2- Fratagelse af retten til at gøre indsigelser mod beslutninger vedtaget af ejerforeningen.

Ejerforeningen er ikke berettiget til at fratage skyldneren andre rettigheder eller ydelser.

Ejerforeningen kan kræve, at betaling gøres på en hvilken som helst ”anerkendt” måde. Hvis det ikke sker, dikterer loven, at betalingen skal ske på den måde og på det tidspunkt, som ejerforeningen beslutter. Hvis betalingen stadig ikke falder, kan ejerforeningen gå rettens vej og starte det, der hedder en “proceso monitorio”. Oven i det beløb, der gøres krav på, kan lægges de omkostninger, der er opstået løbende. Hvis skyldneren gør indsigelser mod nævnte “proceso monitorio”, kan ejerforeningen søge domstolen om, at der gøres udlæg i en del af skyldnerens ejendele til at betale det udestående beløb, samt påløbne renter og andre omkostninger. Hvis der har været advokater og andre personer tilknyttet retten involveret i den påbegyndte “proceso monitorio”, skal skyldneren også betale udgifterne til disse personer.

Hvis skyldneren sælger sin bolig til en anden person, eller hvis boligen bliver sat på tvangsauktion, hæfter den nye ejer for ubetalte beløb fra starten af året, hvor boligen købes, indtil datoen for underskrivelse af skødet samt for det forgangne år. En sådan situation kan dog undgås. Det er nemlig sælgers ansvar ved underskrivelse af skødet at medbringe et underskrevet dokument fra ejerforeningen, hvoraf det fremgår, at der ikke er udestående betalinger til ejerforeningen, eller et dokument også fra ejerforeningen hvoraf gælden til ejerforeningen fremgår. I sidstnævnte tilfælde skal sælgeren betale gælden til ejerforeningen. Det er kutyme, at det udestående beløb trækkes fra salgsprisen, og derefter overføres til ejerforeningen.