Forsvarsminister Pedro Morenés hilser på nogle af de udsendte spanske soldater.
Hjem fra Afghanistan, bare ikke endnu
Den spanske forsvarsminister, Pedro Morenés, har netop foretaget sin første rejse til Afghanistan, hvor han selvfølgelig besøgte de spanske tropper.
Inden den nu forhenværende socialistiske regering trådte af i slutningen af december, var det besluttet, at Spaniens deltagelse i den internationale, fredsbevarende styrke i Afghanistan skulle stoppe og tropperne skulle begynde at komme hjem allerede i løbet af januar måned.
Men den beslutning har den nye, konservative regering netop omstødt, meddelte forsvarsminister Morenés i forbindelse med sit besøg. Som begrundelse nævner han, at forår og sommer er de årstider, hvor Taliban er mest aktive.
Spanien har i øjeblikket 1.521 soldater i Afghanistan, og de kan nu forvente at kunne rejse hjem efter sommeren eller i slutningen af året.
Mod retssagen. For Garzón og hans solidaritet med ofrene for Francos regime.
Dommer Baltasar Garzón på bænken
Retssagen mod den spanske højesteretsdommer Baltasar Garzón er begyndt. Den ansvarlige dommer i korruptionsskandalen Gürtel er anklaget for at have beordret aflytninger af samtaler mellem de mistænkte og deres advokater.
I går sagde Garzón, der leder sit eget forsvar, at aflytningerne var nødvendige, eftersom advokaterne havde spillet en vigtig rolle i hvidvaskning af deres klienters pengene. Klienter værende politikere fra PP i Valencia, Castilien La Mancha og Madrid samt embedsfolk og forretningsfolk, der skulle have betalt bestikkelse for til gengæld at blive tildelt offentlige byggekontrakter m.v.
Blandt de anklagede i sagen er den nu forhenværende formand for Valencias lokalregering, Francisco Camps (PP).
Anklagerne kræver, at Garzón suspenderes i mindst 17 år på grund af aflytningerne.
Han er allerede midlertidig suspenderet, og i stedet for at arbejde ved de spanske domstole, har man haft glæde af den skarpsindige dommer ved Den Internationale Domstol i Haag. Det skyldes dog ikke Gürtel-sagen, men at han i 2010 beordrede en undersøgelse af, hvorvidt Franco-siden overtrådte menneskerettighederne under borgerkrigen og hvad der skete med mange af ofrene.
Det gav ham stor opbakning i en del af befolkningen, mens den yderste højrefløj dog mener, at dommeren har en politisk agenda. Garzón blev for alvor kendt allerede i 1998, da han udstedte en arrestordre på den chilenske diktator Agosto Pinochet.
Derfor er det ikke sjældent, at der er demonstrationer for Garzón. Dagbladet El País citerer en af demonstranterne i går:
”Det er den omvente verden. Fascister og korrupte dommere forhører en ærlig dommer.”
Fitur, verdens tredjestørste rejsemesse.
Fitur er startet
Spaniens årlige rejsemesse, Fitur, der er verdens tredje største af slagsen, begynder i dag og varer frem til den 22. januar. Den afholdes i messecentret Feria de Madrid.
På grund af tiderne har organisatorerne i år valgt at begrænse ustillingsområdet til 65.000 m2, mens det tidligere har været på 75.000 m2. Selvom turistindustrien i Spanien har gode tider, er man i andre lande ikke helt så gunstigt stillede, og det har organisatorerne kunnet mærke på antallet af interesserede udstillere.
Fitur – Feria Internacional de Turismo – blev indviet i dag kl. 11.00 af kronprinseparret Felipe og Letizia.
Andy Warhol. Portraits.
100 portrætter skabt af Andy Warhol kan snart ses i Zaragoza
En samling af Andy Warhols mest symbolske værker udstilles nu for første gang udenfor USA, nærmere betegnet i Zaragoza.
Samlingen af portrætter hører ellers hjemme på The Andy Warhol Museum i Pittsburg, hvor man har omkring 8.000 værker af den legendariske kunstner, der døde i 1987, og udstillingen er da også organiseret i samarbejde med museet.
Udstillingen indvies på torsdag den 19. januar i Patio de la Infanta på Calle San Ignacio de Lotola og varer frem til den 22. april.
Beskæftigelses- og sygesikringsminister Fátima Báñez.
En statsminister og 13 ministre
Spaniens nye ministerrække er den korteste i historien. 13 ministerier, mener Spaniens nye statsminister, Mariano Rajoy, er nok til at forvalte landet.
Og hvem er de så, de få udvalgte fra PP?
Vi giver her en kort profil af dem, én ad gangen, og turen er nu kommet til beskæftigelses- og sygesikringsminister Fátima Báñez:
María Fátima Báñez bliver det fulde navn på pigen, der kommer til verden den 6. januar 1967 i San Juan del Puerto i Huelva.
Hun studerer jura og økonomi ved universitetet Universidad Pontificia Cornillas, der som navnet afslører, er en katolsk institution, som ligger i hovedstaden. Derefter arbejder hun en årrække som advokat og bliver senere juridisk rådgiver ved den andalusiske Tv- og radiostation, Radio y Televisión Andalucía. Dermed er der ikke langt til egentlig politik, og Fátima Báñez er da også snart at finde i den lokale andalusiske variant, nærmere betegnet som koordinator for Javier Arenas, PP’s spidskandidat i regionen.
I 2000 rykker hun til kongressen i Madrid, hvor hun repræsenterer Huelva-provinsen, hvilket hun selvfølgelig stadig gør, selvom den nye statsminister, Mariano Rajoy, den 23. december udnævner hende til minister for beskæftigelse og sygesikring, altså Ministra de Empleo y Seguridad Social.
Hun den næst yngste minister i truppen på bare 13.
Hendes vigtigste og mest presserende opgave er – med arbejdsgiverne på den ene side og de stadig magtfulde fagforeninger på den anden – at udarbejde forslag til en fortsat reform af arbejdsmarkedslovgivningen, der skal mindske arbejdsløsheden, som i øjeblikket ligger på omkring 23 procent af arbejdsstyrken.
Fátima Báñez er gift, hendes man hedder Jaime Alonso.
Følg med i ministerføljetonen
Tidligere omtalte ministre.
3. januar: Statsminister Mariano Rajoy Brey.
4. januar: Vicestatsminister og talsmand Soraya Sáenz de Santamaría Antón.
5. januar: Udenrigsminister José Manuel García-Margallo y Marfil.
9. januar: Justitsminister Alberto Ruiz-Gallardón Jiménez.
10. januar: Finansminister Luis de Guindos.
11. januar: Sundheds-, social og ligestillingsminister Ana Mato Adrover.
12. januar: Indenrigsminister Jorge Fernández Díaz.
13. januar: Minister for offentlige arbejder (Fomento) Ana María Pastor Julián.
16. januar: Landbrugs-, fødevare- og miljøminister Miguel Arias Cañete.
17. januar: Skatteminister Cristóbal Ricardo Montoro Romero.
Læs om ministrene og meget andet ved at klikke her
Messi (t.v.) og Ronaldo under en tidligere clásico.
Klassisk Copa
I aften går fodboldturneringen Copa del Rey i gang med kvartfinalen. Her mødes ingen mindre end Real Madrid og FC Barcelona i en clásico på Santiago Bernabeu.
Kampen starter kl. 22.00 og vises på Canal Plus.
To timer før gælder det Athletic Bilbao mod RCD Mallorca, den kamp kan ses på Gol TV.
Håndbold-EM: Spanien mod Ungarn
Det spanske håndboldlandshold for herrer møder i dag Ungarn under EM i Serbien. Spanierne vandt søndag over verdensmestrene fra Frankrig med 29 – 26 og er ikke længere anset som outsidere.
Denne match vises kl. 20.15 på Teledeporte.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001