Almenara Golf – med ørne, korkege, pinjer og søer
Banen
Konklusionen på dette pragtfulde hotel og golfanlæg er, at det ikke kan gøres bedre. Almenara består af tre sløjfer på hver 9 huller – i alt 27 huller. De tre baner hedder Los Alconoques, Los Piños og Los Lagos, og er meget forskellige.
Hvilken er så den bedste? Jeg ved det ikke. Det er ligesom tre velskabte kvinder med forskellig hårfarve – og jeg foretrækker brunetter.
De første 18 huller blev anlagt i 1998 og de sidste 9 huller i 2001. Banen er designet af Dave Thomas, som har gjort det fremragende. De tre baner er nogenlunde lige lange ca. 5800 meter fra gult teested og 4900 meter fra rødt.
Almenara Golf ligger i Andalusiens golfmekka og er nabo til nogle af Spaniens bedste baner bl.a. Valderrama, La Reserva, San Roque og Sotogrande. Almenaras natur er helt unik, med pinje- og korktræer og to store søer på Los Lagos og Los Alconoques – og du skal ikke være overrasket over, at der flyver ørne over dig, når du spiller de to sløjfer. Mange vil ikke ofre langt over 100 euro, som er normalt i denne eksklusive golfdal, med Valderrama i top med 260 euro. Efter min mening er det også alt for dyrt, men med Almenara er det anderledes. Greenfee-prisen er mellem 50 og 85 euro alt efter sæsonvalg. Her får du virkelig noget for pengene og banen er lige så god som de dyreste i området. Hvis du har en rimelig god kondition, behøver du ikke buggy. Banen fortjener 5 golfbolde.
Service
Almenara er ikke alene en golfbane, det er en del af NH hotellet. Den høje standard på det femstjernede NH hotel smitter af på golfbanen. Alle har lært, at kunden virkelig er i centrum og der gøres alt for, at du føler dig velkommen. Når du spiller banen, går du i fred og ro uden indblanding fra banepersonalet, der er i topklasse. Personalet på Valderrama burde gå i lære på Almenara.
Servicen fortjener 5 golfbolde.
Restaurant
Golfbanens restaurant hedder VeinTeeOcho (28. hul). Normalt hedder baren Hul 19, men da banen har 27 huller måtte Restauranten selvfølgelig hedde hul 28. Den ligger på toppen af klubhuset med en pragtfuld udsigt over Los Piños og bjergene omkring. Restauranten er en del af det femstjernede hotel. Det gør, at priserne er for høje. En flaskeøl koster 4 euro og en baguette over 5 euro. Restauranten laver også fremragende sandwich, som bringes ud til de huller, du ønsker. Den får ikke topkarakter, fordi priserne er for høje. Restauranten fortjener 4 golfbolde.
Miljø
Ønsker du at spille en golfbane uden byggeri, uden støj og med fantastisk natur og et dejligt dyreliv – så prøv denne bane.
Miljøet fortjener 5 golfbolde.
“Årskort”
Almenara har indført et fantastisk tilbud til dem, der ønsker at spille fri golf hele året, præcis når man ønsker det. Prisen for fri golf for en person er 1800 euro, for et par er prisen 3000 euro. Juniores koster 900 euro. Firmaer kan købe medlemskort fra 5000 euro, og så kan man tage gæster med lige så tit, man ønsker. Du får samtidig rabatter i Pro-shoppen, i baren og restauranten, til golfturneringer, buggies og trollies. Samtidig kan du tage gæster med til en speciel lav pris. Det er fuldstændig uhørt med så lave priser på fri golf hele året på en så fremragende golfbane. Det lover godt for fremtiden, og
man må håbe, at andre golfbaner følger Almenaras eksempel.
Priserne er:
Hotelgæster 16/9 – 31/10 60 euro
Greenfee 16/9 – 31/10 75 euro
Buggy 36 euro
Trolley 6 euro
Årskort:
Enkelt 1800 euro
Familie 3000 euro
Junior 900 euro
Golf & Spa 2700 euro
Firmaårskort 5000 euro
Eventyrlig golfrejse til Dubai og Abu Dhabi
11 dage – 9 overnatninger
28. januar – 7. februar 2012
Turen inkluderer:
Fly og alle skatter/afgifter (afrejse fra Málaga)
Transport af golfbag
4 overnatninger på YAS ***** i Abu Dhabi med morgenmad
5 overnatninger på Sheraton Downtown **** i Dubai med morgenmad
Velkomstmiddag på Dhow i Dubai
Afslutningsmiddag på YAS Hotel
5 runder golf inkl. delt buggy
Indgang til Ferrari World
Ørkensafari med barbecue
Alle transfers
Dansk rejseleder Stig Wiberg, e-mail: wibergstig@gmail.com
Pris i dobbeltværelse: 2.650 euro
Ekstra for eneværelse: 440 euro
Ved bestilling betales 1.000 euro
60 dage før afrejse betales restbeløbet
Reserver din rejse hos: Bounty Club A/S tlf. +45 70 20 56 66 eller e-mail: info@bountyclub.dk
Cheapgreenfee fejrer sin fødselsdag
med en forrygende parmatch på La Quinta
Cheapgreenfee har haft et fantastisk år med salg af greenfee til mange af Costa del Golfs bedste golfbaner. Det fejrer man med en super stableford parmatch torsdag d. 10 . november 2011 kl. 9,00 med gunstart for skandinaverne.
Sponsorer som er Commerzbank, MásMovil og HTH har gjort det muligt for Cheapgreenfee at tilbyde en superbillig match på én af Costa del Sols bedste golfbaner – La Quinta – til sølle 65 euro inkl. match, tre-retters menu samt vin og underholdning.
Cheapgreenfee’s samarbejdspartner-resort ”Sierra Park Club” i Nueva Andalucía giver 1. præmien, der er et tre-dages ophold for fire personer, dertil fire greenfees samt flotte vinpræmier. Se annoncen et andet steds i La Danesa for tilmelding.
Race to Dubai – European Tour
Pr. 11. september 2011
1. Luke Donald 3.778.199 euro
2. Rory McIlroy 2.151.474 euro
3. Ch. Schwartzel 2.023.252 euro
4. Lee Westwood 1.913.751 euro
5. Martin Kaymer 1.873.115 euro
6. Anders Hansen 1.618.037 euro
7. Thomas Bjørn 1.381.444 euro
8. Darren Clarke 1.346.160 euro
9. Simon Dyson 1.298.904 euro
10. A. Noren 1.015.235 euro
35. Th. Olesen 553.227 euro
61. Søren Kjeldsen 364.155 euro
Verdensranglisten
Pr. 11. september 2011
1. Luke Donald 10,48 point
2. Lee Westwood 8,21 point
3. Rory McIlroy 7,09 point
4. Steve Stricker 6,90 point
5. Dustin Johnson 6,80 point
6. Martin Kaymer 6,77 point
7. Jason Day 6,17 point
8. Matt Kuchar 5,86 point
9. Phil Mickelson 5,85 point
10. Adam Scott 5,76 point
25. Anders Hansen 3,44 point
27. Thomas Bjørn 3,40 point
Turneringer i oktober 2011:
6-9 oktober: Madrid Masters
13-16 oktober: Portugal Masters
20-23 oktober: Castelló Masters – Costa Azahar
27-30 oktober: Andalucía Valderrama Masters
Club de Golf Dinamarca
21.+23. oktober: Santana Golf, sponsor: Nykredit
19. november: Los Narranjos, sponsor: Nordea Bank
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001