Kære læser august 2010

Da jeg for nylig var i Skotland, hev tjeneren glassene af bordet kl. 22. Unges alkoholproblemer var blevet et samfundsanliggende i form af en ny lov. En israelsk Likud-politiker vil lovgive om popcornpriser, i Norge er der en lov, der forbyder nordmænd at bruge plastikkort til betaling for spil, hvilket har resulteret i, at de nu ikke engang kan købe en ispind i Sverige, og i Iran har Wannabe-atomvåbenindehaveren Mahmoud Ahmadinejad fundet frem til én frisure, som alle iranske mænd angiveligt skal have i flg. en ny lov. I Coín tager de et af de helt store skridt og smækker træskoen hårdt ned i en fundamental menneskeret ved at forbyde burkaen, mens man i nabobyen Alhaurín ikke en gang kan finde ud af håndhæve den eksisterende lov om mishandling af dyr. Og ja, her tænker jeg på den flok fordrukne unge, der efter en våd nat under byens feria mødte op til tyreløb, hvor de, hvilket blev optaget på video, mishandlede en kviekalv til døde. Jamen, lad os da bare sige, at selvom disse unge har fået en virkelig ringe opdragelse af afstumpede bonderøvsforældre, hvad var det så lige, der forhindrede andre voksne i at stoppe dyremishandlingen, der ikke blot blev overværet af et stort antal publikummer, men også af både dyrlæger og Guardia Civilbetjente?
Med lov skal man land bygge, står der på byretten i København. Måske er vi i gang med tage det alt for bogstaveligt. Der vedtages love om stort set alt i denne tid. Heldigt for Karnov (og andre nationers pendanter) at samlingen kan opdateres digitalt, kan man sige. Også her i Spanien er det ved at tage overhånd. Overformynderiet lurer i kulissen. En af de ting, jeg ellers elsker ved mit nye land, er den frihed under ansvar, som er en del af livet i et knapt så kontrolleret samfund. Og jo, der er da sikkert meget, der burde være ulovligt her, fx åbenlyst at smide affald på gader og stræder – et problem man andre steder løser effektivt med mega-bøder. Men omvendt går jeg mere ind for selvregulerende mekanismer frem for lovværk. Appellér til borgernes sunde fornuft, uddan os til, at fordi noget er lovligt, er det ikke nødvendigvis det rigtige at gøre. Man kunne også begynde at håndhæve nogle af de love, vi allerede har? For nylig var der fx en politirazzia i København, hvor cyklisterne – ja, du læste rigtigt – fik bøder for at køre over for rødt lys. Sådan en lovopfyldelsesfremmende indsats vil nødvendigvis øge trafiksikkerheden og samtidig spække godt i statskassen. Og hvilken statskasse har mon ikke brug for det? Den ekstra tid man får til rådighed, når man nu ikke skal kæmpe sig igennem utallige timer i lovforslagsudvalgene, kunne man med fordel bruge på at sætte de eksisterende love under lup. Var forbuddet mod glødepæren fx en god idé? Og hvad med alle de love og regler, der forhindrer plejehjemsansatte, skolelærere, læger og politibetjente i at passe deres job? Kig den intellektuelle ejendomsret efter i sømmene, for her er der virkelig brug for ikke nødvendigvis love men retningslinjer, der også fungerer på den lange bane, og lad så ellers forældrene om at opdrage deres unger, så vi andre kan få lov til at nyde en godnatdrink på fortovscaféen i Skotland. Kan man absolut ikke lade være med at lovgive, kunne man jo passende lave en, der siger, at forældre får bøder, hvis ikke de magter at sende poderne i skole hver dag, give dem sund mad og lære dem at opføre sig ordentligt. Det kunne faktisk spare samfundet for meget – over hele linjen.

he