Det danske magasin i Spanien
Spaniens mystiske sproggåde

Spaniens mystiske sproggåde

Euskara, baskernes sprog, regnes for at være et af verdens vanskeligste. Spørgsmålene står i kø, for ingen har hidtil kunnet knække den baskiske sproggåde.

”Zure Etxea – Zure Erreinua” står der på forsiderne af IKEA-katalogerne i Baskerlandet (2009-udgaven). At det på spansk bliver ”Tu Casa – Tu Reino” (”Dit hus – Dit kongerige” på dansk) ville jeg aldrig selv have fundet ud af. Trøsten må være, at jeg ikke er ene om ikke at forstå disse fremmede og mærkelige kombinationer af bogstaver!

800.000 brugere
I mere end hundrede år har forskere forsøgt at løse den baskiske sproggåde. Indtil videre uden held. Samtidig er der lanceret en række mere eller mindre fantastiske teorier om, hvor dette sprog kommer fra.
Baskisk – eller euskara – er et sprog uden kendt slægtskab til andre sprog. Det er, sammen med samisk, østersøfinsk og maltesisk, det eneste isolerede sprog på det europæiske kontinent.
Forskere antager, at sproget bliver talt af næsten 700.000 mennesker i Baskerlandet og 100.000 mennesker uden for de nordspanske og franske baskerområder.

Fra Atlantis?
Legenden om det sunkne paradis Atlantis lever i bedste velgående i nogle miljøer. Den amerikanske kongresmand Ignatius T.T. Donnelly, som levede i 1800-tallet, mente, at der engang må have eksisteret en stor ø i Atlanterhavet, ved udmundingen af Middelhavet eller Gibraltar-strædet. Derfra var vejen ikke lang til at hævde, at baskerne er det eneste overlevende folkefærd efter øen Atlantis, ifølge myten, sank i havet.

Fra Sahara?
I nyere tid har spanske forskere fremlagt teorier om, at baskisk kommer fra Afrika. De hævder at have fundet ligheder mellem baskernes euskara og egyptisk sprog. Passer dette, kan egyptere, berbere, guancher (urbefolkningen på De Kanariske Øer) og baskere have fællessproglig baggrund.
Forskerne støtter sig til antagelserne om, at ørkenen Sahara for 8.000 år siden var et frodigt landskab, hvor der levede jægere og samlere. Et klimaskifte skabte imidlertid en ørken i dele af Nordafrika og dette førte til, at befolkningerne emigrerede i forskellige retninger.
Nogen drog mod øst og bosatte sig ved Nildeltaet. Andre drog i sivbåde over til De Kanariske Øer. Men de fleste drog over Gibraltar-strædet og til den Iberiske halvø.
At en fremherskende blodtype blandt baskerne er en anden end den, som er almindelig blandt resten af den spanske befolkning, understreger yderligere det specielle ved baskerne og deres sprog.

Klimaflygtninge?
Gibraltar-strædet var engang smallere end i dag og skal til og med have haft en ø (Atlantis?) i midten. Nogle af ”klimaflygtningene” fra Sahara bosatte sig langs Middelhavskysten, mens andre drog ind i landet. Har vi her oprindelsen til den iberiske urbefolkning? Udgjorde berberne (beriber, iber, ebro) den del af den ibero-keltiske befolkning, som næsten blev udryddet af romerne, men som alligevel overlevede i det nordøstlige hjørne af halvøen, som baskere? Sådanne spørgsmål arbejder forskerne på at finde svar på. Mens biologer, gennem undersøgelser af gener, har fundet slægtskab mellem nutidens berbere i Nordafrika og baskerne, har sproghistorikere fundet flere ligheder mellem egyptisk og baskisk sprog, samtidig med at begge sprog distancerer sig fra spansk.

Fra Kaukasus?
Nogle sprogforskere hævder endda at have fundet grammatiske ligheder mellem enkelte kaukasiske sprog og baskisk. Ifølge disse teorier kan baskere altså være efterkommere af en udvandret stamme fra Kaukasus, områder som i dag ligger i Rusland, Georgien, Armenien og Aserbajdsjan. Der skulle f.eks. i Georgien findes nogle specielle dialekter med ord, der minder om baskisk sprog.
I dag er der dog ikke mange forskere, der sætter deres lid til denne forklaring. De hævder i stedet, at dette må skyldes tilfældigheder. Det viser sig nemlig, at euskara har rester fra flere fremmede sprog. Der skulle findes ord, som ligner eskimoisk, finsk, iberisk, keltisk og latinsk.
Sammen med grønlandsk anses baskisk for det sprog i verden, det er sværest at lære. Der er skrevet en hel bog om bogstavet H i baskisk sprog og om bogstavets forskellige betydninger, udvikling og muligheder. Du kan tilmed finde flere baskiske ord, som indeholder en hel sætning. Og på toppen af det hele finder vi de mange sære bøjningsformer.

Fra urtiden?
Måske er det sådan, det ofte er, nemlig at det enkleste er det bedste? En del sprogforskere mener, at baskisk er de eneste rester efter et sprog, som eksisterede i Europa før indo-europæisk indtog både den Iberiske Halvø og resten af Vesteuropa.
F.eks. indeholder latinske skrifter af romersk ophav, som er fundet i Aquitane (Sydfrankrig) flere ord, som minder meget om baskisk. Det gælder f.eks. personnavne som Nescato og Cison (neskato og gizon betyder pige og mand på moderne baskisk). Dette sprog blev kaldt aquitansk, og blev brugt i dette område, før romerne bragte latin til Pyrenæerne. Men fordi romerne ikke gik op i religion, og fordi baskerne selv altid har været optaget af at værne om deres kultur, kan baskisk have klaret at overleve som sprog.
De andre ikke-indoeuropæiske sprog, som må have eksisteret på den Iberiske Halvø, blandt andre iberisk og tartessisk, døde begge ud og blev erstattet med latin (et indo-europæisk sprog).
Konklusionen bliver dermed, at der stadig ikke findes bevis for, at baskisk er beslægtet med noget andet sprog eller er del af nogen anden kendt sprogfamilie. Derfor er baskernes euskara stadig lige gådefuldt og mystisk.

Af Arne Bjørndal

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.