Konstruktiv Brok: Uheldige oplevelser med telefonselskab

De sager, vi hidtil har berørt i denne serie, har været alvorlige, og hvorvidt de har fundet en positiv afslutning eller ej, har betydet meget for de involverede eller for vore omgivelser. Det gør denne sag ikke. Derimod drejer den sig nærmest om en bagatel, der trods alt var til stor irritation, og som samtidig er et godt eksempel på, at det, som lyder for godt til at være sandt, er netop det.
En dag modtog jeg en sms fra SMS Cliente, hvori der stod, at jeg, fordi jeg var en trofast kunde, kunne få lov at sende 500 sms ganske gratis. Jeg skulle bare returnere en sms med ordet ”OK” til nummer 7445, så skulle den sag være klaret. Det ville koste mig 1,5 euro at sende beskeden.
Jeg sender mange sms’er, så jeg regnede hurtigt ud, at det var en god forretning og svarede.
Få minutter senere fik jeg en ny besked, hvori der stod, at jeg skulle sende endnu en sms med ordet ”OK”.
Jeg indrømmer, at jeg fra starten burde have vidst bedre, men lidt godtroende har man vel lov at være. Nu ringede alarmklokkerne dog endelig. Alligevel besluttede jeg mig for at se, hvordan det hele ville ende.

Gratis sms’er viser sig at være emails
Der skulle yderligere fem sms’er til, før jeg endelig fik den sidste besked, som sagde, at jeg nu kunne aktivere min konto på www.enviosmje.biz.
Det viste sig så, at det, jeg havde fået, var retten til at sende beskeder til mobiltelefoner, men fra internettet og ikke som forventet fra min mobiltelefon.

Løber panden mod muren
Jeg ringede flere gange til telefonselskabet, Vodafone, og at få nogen i tale der, er som at hyrde katte. Automatiske telefonsvarere forstår ikke min dialekt, og når jeg endelig fik en levende telefonsvarer i tale, var svaret, at selskabets ansvarlige ”aldrig taler i telefon”.
Næste skridt var derfor at aflægge den lokale Vodafone-forretning et besøg. Også her afvistes sagen, denne gang med en vag forklaring om, at det er et andet selskab, som har sendt mig sms’erne med det fabelagtige tilbud. Men min regning, der løb op i ni euro, betaltes jo til telefonselskabet, hvilket Vodafone afviste.
Jeg bad om en klageformular, en Hoja de Reclamaciones, hvilket jeg nægtedes, da, meddeles det, den lokale Vodafone, er en privat forretning og ikke en del af selskabet Vodafone.
Her forklaredes desuden, at jeg jo kun havde betalt ni euro, mens man kendte til andre, tilsvarende sager, som havde kostet forbrugerne flere hundrede euro.
Jeg forsøgte at ringe til 7445, men nummeret eksisterede ikke længere. Hjemmesiden www.enviosmje.biz tilhører et firma, som hedder Pekin Limited i Hongkong, og her oplyses hverken telefonnummer eller mailadresse.

Advokat og forbrugerråd
Jeg var dog stadig overbevist om, at der var tale om falsk reklame, og for at forsikre mig, rådførte jeg mig med advokat Javier García León fra Advokatkontoret.es.
”Det er klart, at ingen ønsker at tage ansvar for sagen, men efter min mening er det Vodafone, som skal give en forklaring og forsøge at tilbagebetale pengene for den vildledende reklame. Jeg mener, der er tale om bedrageri, men dog ikke en strafbar forbrydelse, da beløbet er mindre end 400 euro,” forklarer Javier García. Han anbefaler mig at kontakte forbrugerrådet OCU (Organización de Consumidores y Usuarios).
En klage er nu indleveret her. Der kan gå en del tid, inden man hører fra OCU, men vi vender tilbage, når det sker.

Dyr erfaring med internet på telefonen
En anden sag drejer sig om brug af internetforbindelsen på mobiltelefonen.
Hovedpersonen i dette tilfælde opdagede ved udgangen af måneden, at Vodafone havde trukket 450 euro fra hendes konto, hvoraf de ca. 300 euro skyldtes brug af internetforbindelsen på telefonen. Fra telefonregningen kunne hun se, at det var en kontinuerlig forbindelse, hvorfor hun måtte have glemt at blokere tastaturet, og ved en fejl kommet til at trykke på den knap, der tilkobler internettet.
Også hun er klar over, at det var hendes egen skyld, men tog alligevel forbi Vodafone for at spørge, hvordan det kunne lade sig gøre, at man bliver direkte tilkoblet internettet, uden at skulle acceptere tilkoblingen. Hun ville desuden gerne have funktionen blokeret.
Svaret lød, at hun skulle ringe til 123, og her fik hun at vide, at for at kunne sætte en blokade på funktionen, så skulle hun indtaste en adgangskode.
Samtidigt viste det sig, at det fristende pointsystem, hvormed man kan optjene til en gratis telefon, ikke gælder, hvis man har skrevet under på en 12-måneders kontrakt.

Pas også på opringninger
Der phises også på telefonerne. Det vil sige, at man bliver ringet op af en person, der udgør sig for at repræsentere telefonselskabet, og som er ude på at fiske bankkontoen ud af folk.
Vedkommende spørger tilsyneladende ganske uskyldigt, om man lige kan bekræfte bopæl, ID og bank samt naturligvis ens bankkonto. Det eneste man kan gøre er at afbryde samtalen – vær forvisset om, at telefonselskaberne ikke forlægger kontonumrene.