Markedsrisiko på acceptabelt niveau …

Flere og flere indikatorer peger i retning af, at den globale økonomiske afmatning er ovre, men der er fortsat stor usikkerhed om holdbarheden af et eventuelt opsving. Et opsving kræver øget vækst, der igen kræver øget forbrug, der igen kræver øget beskæftigelse, og beskæftigelsen afhænger af investeringsaktiviteten, der igen i vidt omfang afhænger af adgangen til finansiering.
Siden sidste års finansielle krise har regeringer og centralbanker gjort deres bedste for at tilføre tilstrækkelig likviditet til at stabilisere kreditmarkederne. Men hvorfor har denne likviditetstilførsel stort set ikke påvirket den reelle efterspørgsel?

Nogle analytikere mener, at stigningen på aktiemarkederne fra lavpunktet i midten af marts (og generel større villighed til at investere i mere risikofyldte aktiver) i højere grad skyldes overfloden af billig likviditet end bedre økonomiske udsigter. Med globale renter på eller omkring rekordlave niveauer foretrækker investorerne at placere en voksende andel af denne likviditet i aktier og erhvervsobligationer, hvor afkastpotentialet væsentligt overstiger det afkast, der kan hentes fra relativt sikre investeringer som aftaleindlån og statsobligationer. Mere overraskende (og måske bekymrende) er det, at investorerne også i stigende omfang placerer midler i Emerging Markets-aktiver, råvarer, ædelmetaller, afledte finansielle instrumenter og selv fast ejendom.

Virksomhederne har ikke været sene til at reagere på den øgede efterspørgsel efter aktiver med et attraktivt afkastpotentiale. Globalt har de udstedt obligationer for billioner af dollar i år. Samtidig har virksomhederne rejst kapital via fortegningsemissioner (især i Europa) og i mindre grad ved børsnoteringer. Men mange virksomheder har ikke lagt investeringsplaner for fremtiden, der kunne danne grobund for den hårdt tiltrængte jobskabelse. I stedet er størstedelen af den rejste kapital gået til at nedbringe gæld eller til på anden måde at styrke en svækket balance. For kun 10 pct. af de 100 største udstedelser af erhvervsobligationer på verdensplan hidtil i 2009 har ekspansion været det primære formål med emissionen.

… men det samme gælder ikke kreditrisikoen
Et af de argumenter, som myndighederne ofte fremhæver, når de skal forklare, hvorfor de har tilført så stor mængde likviditet til kapitalmarkederne i det seneste år, er ønsket om at sikre tilstrækkelige lånemuligheder for små og mellemstore virksomheder. I mange tilfælde har bankerne dog ikke vist fuld forståelse for dette ønske, da de har afvist at låne penge til dem, der trængte hårdt til det. Og selv hvis det var muligt at få et lån, var omkostningerne ofte alt for høje til, at låntagerne kunne acceptere dem.

Situationen er især problematisk i lande, hvor bankerne blev reddet af de selv samme skatteydere, som de nu nægter finansiering. Disse banker er ikke parate til at yde deres bidrag til at sikre den fremtidige vækst på grund af en antaget kreditrisiko. Men de er parate til at finansiere risikofyldte transaktioner. Dette problem truer med at svække væksttiltagene, og hvis det ikke løses, kan det på sigt afføde en ny krise.