Vi møder veteranerne… Charlotte Dender Hansen

Hun er pigen med det store smil og den friske stemme – uanset om du møder hende privat, i fitnesscentret eller i Delicatessen i Centro Idea. Hun har taget nogle store spring i sit liv, men er altid landet med begge ben på jorden. Det første tog hun i 1987, da hun sidst i teenage-årene nærmest stak af hjemmefra for at finde lykken i Fuengirola.

Barndomsadressen er A.N. Hansens Allé i Hellerup. Hun kommer fra en fin familie, men Charlotte har bestemt ingen fine fornemmelser. Tværtimod blev hun aldrig færdig med skolen, gik mod strømmen for purung at skabe sig et liv på Solkysten. “Jeg er selvudlært, kan en masse sprog og har aldrig været bange for at tage fat. Med den indstilling skal det nok gå,” kommer det selvsikkert fra Charlotte Dender Hansen. Sådan må hun også have tænkt, da hun som blot 17-årig besøgte sin tante i Fuengirola. Det besøg vendte op og ned på alting, for Charlotte var ikke med ombord på flyveren, da den fløj retur. “Det var jo her, jeg gerne ville være. Jeg faldt for det hele,” fortæller den danske pige, som lynhurtigt fik job, træning og det søde liv til at gå op i en højere enhed.

Høje hæle og baller af stål

Fra starten tog hun fat – og minderne har sat sig fast. Hun serverede på den legendariske danske restaurant Janni’s i Fuengirola. Hun trænede tidligt morgen eller aften, og tjente lidt ekstra som go-go danser i weekenderne. “Nogle af mine bedste minder stammer fra diskoteket Piper’s i Torremolinos. Hold da fest. Vi var unge og ukuelige, og den fik gas natten lang,” husker den danske pige, som levede et meget bekymringsfrit liv – ikke kun fordi hun var ung. “Leveomkostningerne var ekstremt lave dengang. Alle, der havde et job, havde det også godt,” fortæller Charlotte, som generelt følte sig meget fri i det spanske. “Det var tider hvor man, med et sødt smil, kunne snakke sig fra en bøde. Vi kørte scooter uden hjelm og kunne frit ride overalt i byen og på strandene,” husker Charlotte, som altid har været glad for heste. Endnu gladere var hun for byens fitnesscentre – og de store, muskuløse, spanske fyre,” indrømmer Charlotte blankt. Mere end én gang blev hun ringforlovet i et svagt øjeblik. Seriøst blev det dog, da hun mødte Jorge. De blev gift på en strand i Cuba. Jorge var byens store bodybuilder. ”Folk kan mene, hvad de vil, men det var – og er – ren kærlighed. Og et hylende morsomt ægteskab”, fortæller Charlotte, som ser tilbage på 30 års samliv. ”De fleste lever det vilde liv som ungkarle eller ungmøer, men vi levede det sammen. Vi rejste Sydamerika tyndt, og om sommeren var det i hotpants og høje hæle på motorcykel til diskoteket Dreamers i Marbella. Det var bestemt ikke kedeligt,” garanterer den friske pige. Kedeligt var det heller ikke, når Charlotte serverede på Janni’s eller ekspederede i tøjbutikken Tess på Kirketorvet i Fuengirola. Men en dag foreslog Jorge, at de skulle starte op for dem selv.

Idéen blev til fitnesscentret TripleX i Mijas. ”Vi satte al vores tid, kræfter og opsparing i projektet. Også vores søns børneopsparing,” griner Charlotte, men forsikrer, at satsningen har været det hele værd. Centret fungerer, parret trives og Charlotte elsker sine timer som instruktør. ”Fitness har altid været en vigtig del af mit liv. Jeg går op i at holde mig godt og nyder den indre velvære, sporten giver,” fortæller den danske instruktør, som var en af de første, der blev uddannet af velkendte Charlotte Bircow. ”Det var dengang, mænd skulle have vaskebræt og piger skulle have baller af stål. Det lyder helt åndssvagt i dag, men sådan hed det dengang,” husker Charlotte. Om hun i dag har baller af stål, lader vi være op til fantasien, men hun går i al fald til den i træningscentret.

”Jo mere man træner, des mere energi får man på sigt,” påstår den danske fitnesspige. Måske derfor syder hun altid af energi, når man møder hende i Delicatessen i Centro Idea. ”Her er jeg assistent året rundt. Jeg skulle bare give et nap med i julen for nogle år siden, men nu ringer de så ofte, at jeg fast har uniformen liggende i bilen. Det er helt fint. Jeg elsker at prøve noget nyt og have glade folk omkring mig,” fortæller den dynamiske pige. Der er fart på, men Charlotte har også sin rolige og bløde side – specielt efter kl. 17.00

Skruer gerne tiden tilbage

Efter klokken fem har Charlotte Dender Hansen nemlig altid villet være mor – og med stort M. Det er derfor Charlotte, der altid har hentet og bragt, hjulpet med lektielæsningen og været aktiv i skolens forældreforening. ”Det kan være svært at holde en teenager på sporet, men det går fint,” fortæller Charlotte om sin søn, Tristan, der nu blot er et par somre fra den alder, hvor hun selv fløj fra reden. ”På det felt, håber jeg ikke, han ligner sin mor.” Tiderne ligner heller ikke hinanden, og Charlotte ville ikke have det fjerneste imod, hvis dagens Costa del Sol var som da hun selv kom – i 1987. ”Det er absolut ikke alt, der har ændret sig til det bedre, for vi står overfor nogle problemer, vi ikke har været i nærheden af tidligere,” mener Charlotte, som særligt er bekymret for vandforsyningen. ”Jeg tvivler på, om myndighederne nogensinde får bygget de afsaltningsanlæg. I 30 år har de talt om det, og intet er sket. Uden vand går alt i stå.” Den stigende kriminalitet og det stigende antal turistlejligheder, bliver også et kæmpe problem. ”Almindelige lejeboliger bliver i stor stil omlagt til turistboliger. Det er helt forkert og har skabt et nyt socialt problem, som kun bliver større og større. For min søn bliver det om nogle år umuligt at flytte hjemmefra,” slutter Charlotte Dender Hansen. Hun bekymrer sig for sin søn og sit kære Costa del Sol. Men hun ville ikke bytte sit liv på Solkysten for noget andet. Charlotte har, hvad hun ønsker sig. Men måtte stikke af hjemmefra for at få det.