I dag skal vi lave noget til børn og barnlige sjæle. Jeg er ikke selv vild med de mælkesnitter man køber, da de er meget søde, og lidt kunstige, men mine børn elsker dem. De her minder nok lidt mere om chokoladekage med creme, men hvis du gør dig umage og smøre dejen tyndt ud, får du en mere lækker mælkesnitte end den du køber i butikkerne. Og så er det jo sjovt at være sammen om at bage dem.
Bunde:
3 æg
150 g. sukker
1 tsk. vanilje
50 g. olie
4 spsk. kakao
1 tsk. bagepulver
4 spsk. mælk
140 g. mel
Creme:
200 g. mascarpone
50 g. flormelis
4 spsk. honning
1,5 dl. piskefløde
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Pisk æg, sukker og vanilje til det er luftigt.
Bland mel, bagepulver og kakao i en skål.
Sigt mel, bagepulver og kakao i æggeblandingen og tilsæt mælk og olie.
Vend det hele godt sammen til du har en ensartet dej.
Beklæd en bradepande med bagepapir og hæld dejen i. Smør den ud så den dækker det hele.
Bag den ved 200 grader varmluft i ca. 6-8 minutter.
Når bunden er færdigbagt, så tages den ud og sættes til afkøling.
Pisk mascarpone, flormelis, honning og piskefløde i en skål.
Når bunden er helt kold deles den i to dele. Smør fyldet på den ene halvdel.
Læg den anden bund over og stil kagen på køl til dagen efter. Skær den ud.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001