Uanset hvilken småkage, jeg bager, synes jeg, den er god… men! Denne småkage er ubetinget min favorit. Jeg elsker den sprøde småkage med det seje tvist af tranebær, som giver kagen styrke og struktur.
Først kan man ikke smage lakridsen, men efter lidt tid vælter smagen pludselig frem og fylder munden med den skarpe men stadig runde smag af lakrids.
Selvom man ikke er lakrids-fan, kan denne småkage stadig dupere dine smagsløg, så man ikke kan nøjes med en eller to.
Det er svært at stoppe, de er stærkt vanedannende.
Det gode er, at du kan lave en stor portion kagedej og så have den i fryseren i pølser, som er nemme at skære af.
Det tager kort tid at have nybagte småkager til gæster der pludselig melder deres ankomst.
500 gram hvedemel
1 tsk. bagepulver
60 gram lakridspulver (købes i specialbutikker)
125 gram soltørrede tranebær
375 gram koldt saltet smør
500 gram fint rørsukker
ca. 2 æg.
Sigt hvedemelet sammen med bagepulver i en røreskål. Tilsæt lakridspulver, tranebær og smør i små tern. Kør på en røremaskine med vingen (ikke piskeriset), til smørret er kørt ud. Eller finddel det med hænderne, til smørret ikke kan mærkes mere. Tilsæt nu sukker og æg. Kør kun, til dejen lige samler sig. Det er meget vigtigt, så småkagerne ikke mister deres sprøde struktur. Eller ælt forsigtigt med hænderne og saml hurtigt dejen.
Del dejen i klumper på 500 gram og tril dem i lange pølser med en diameter som en tyvekronemønt. Rul dejpølserne ind i bagepapir og læg dem i fryseren, til de er hårde.
Forvarm ovnen til 180 grader varmluft. Skær pølserne i ca. 1 cm. tykke skiver. Læg dem med lidt mellemrum på en bageplade med bagepapir eller en silikonemåtte. Bag dem ca. 8-10 minutter. Tag dem ud og lad dem køle af på en bagerist. Opbevares bedst i en kagedåse med låg, der slutter tæt, eller anden lukket beholder.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001