Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Jeg ved ikke, om det også gælder hjemme hos jer – men hos os er der ingen, der ikke synes om et godt hjemmebagt pitabrød med lækkert fyld.

De er super til frokost, madpakke og aftensmad – men man kan også forme dem mindre og lave lækre tapas med lidt ‘pulled’ oksehaler kogt i cognac og chili og smide to halve grønne vindruer i som lidt lækkert ekstra friskhed.

Vi bruger det tit til gæster – det er en super lille snack til en drink, inden det store måltid begynder.

De her er nemme og hurtige. De hæver flot og får den velkendte lomme indeni, så der kan være meget fyld.


Ingredienser

4 1/2 dl vand

25 g. gær

1 tsk. salt 

ca. 700 g. mel

Fremgangsmåde

Hæld vand i en skål og udrør gæren i, kom saltet i og melet lidt af gangen. Hold lidt mel tilbage, så ikke dejen bliver for tør, den skal være fugtig. 

Ælt dejen godt og lad den hæve i ca. 1,5 time. 

Tænd ovnen på varmluft 250 grader. 

Form dejen til 12 boller og rul dem flade med en kagerulle ca. 1 cm i højden. 

Bag dem i ca. 6-8 minutter. 

De er færdige, når de er hævet godt op og har fået en smule farve i siderne.

Af Natalina Atlanta Bramsted

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa