Det danske magasin i Spanien
Sierra Bermejas hemmeligheder

Sierra Bermejas hemmeligheder

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Sierra Bermeja ligger lige bagved Estepona og den er fuld af hemmeligheder, herunder landsbyen Genalguacil, som for nyligt er kommet på listen over Spaniens smukkeste landsbyer. Ikke så langt derfra kan man følge 5 km. af Genal flodens smukke løb på en skøn vandretur, og Sierra Bermeja byder på stor landskabsmæssig skønhed og de sjældne pinsapoer. En række skønne hvide landsbyer klamrer sig til bjergkædens sider, så der venter fine oplevelser, når man vover sig ind i Esteponas bagland. Det lille danskdrevne hotel El Molino Estepona er et sandt fund, så der bør man bo.

Udsigt mod nord fra stien La Ruta de los Pinsapos. De to træer t.h. er pinsapoer.
En fjern bjergkæde lokker mod nord bagved en stor pinsapo
Lige efter denne bro ender stien

Sierra Bermeja

Sierra Bermeja betyder den røde bjergkæde og ræverød er den fordi dens stenart (periodotit) er rig på jern, som, når det iltes, giver bjergkæden dens røde farve. Flot og usædvanligt er det, og bjergkæden krydses kun af en enkelt vej (MA 8301) fra syd til nord. Vejen snor sig som en slange og stejl er den. Fra den første mirador, man støder på, har man en fortryllende udsigt ned imod Gibraltar på Spaniens siden og til Jebel Musa på Marokko siden. Det var de to, der i antikken blev kaldt Herkules´ søjler, og de markerer indsejlingen til Middelhavet fra Atlanten. Bagved ´søjlerne´ kan man se toppen af Rif bjergene og i klart vejr, toppen af Atlasbjergene. Det er et aldeles fortryllende syn. På grund af vejens stejlhed og mange kurver er den en yndet træningsvej for cyklister. Udover cyklisterne er Sierra Bermeja ikke ret besøgt, og den største del af bjergkæden er helt utilgængelig for mennesker og derfor et eldorado for dyrelivet. Der er observeret flere UFOer over kæden, og det skyldes sikkert, at den er så øde. Bjergkæden er kendt for sine pinsapoer, som er en art gran, som kun vokser meget få steder i verden, da den ´burde´ være uddød for længst. Men i små enklaver på nordvendte bjergsider finder man den stadig, og her i Sierra Bermeja findes det eneste sted på planeten, hvor den vokser i periodotit. Der er anlagt en kort vandrerute (1,6 km. ud og hjem) i det område, der hedder Los Reales. På denne rute kan man se en masse pinsapoer og beundre den storståede natur. Stien snor sig op og ned og den er ujævn, så den er kun for dem med bentøjet i orden og stave i hænderne. Man kommer hen til stien ved at køre til venstre mod Los Reales, når man ad MA 8301 kommer op til passet El Puerto de Peñas Blancas. Herfra kører man ca. 2 km., indtil man i et sving ser et stort skilt med La Ruta de los Pinsapos. Man vandrer nu ca. 800 m indtil man krydser en lille bro og ser et stort skilt med et hyldestdigt til træer af Federico García Lorca. Her vender man og går tilbage.

Lige efter denne bro ender stien
Man kan ligge og sole sig på den skønne græsplæne
Denne fine kilde med æselhoveder pryder gadebilledet i Genalguacil

Det skal lige siges, at der er stærke kræfter i gang for at få Sierra Bermeja med sine mange enestående karakteristika bedre beskyttet, og det kan den blive ved at blive opgraderet til nationalpark. Af dem findes der pt. kun 16 i Spanien, og nu arbejdes der på at Sierra Bermeja skal blive nr. 17. Vi får se.

Genalguacil

Der er kun 33 km. fra Estepona til Genalguacil, men turen tager omkring en time, for vejen er en sand bjergvej spækket med hårnålesving og til tider uden vejværn, så den er lidt af en gyser. Men spændende er det at være ude hvor kragerne vender og samtidig lige have forladt det livlige sammenrend af folk nede på kysten. Det er to forskellige verdener tæt på hinanden. I 2021 var der en stor skovbrand i området, og på vej mod Genalguacil ser vi det triste syn af store bjergsider med afbrændte træer. Men så kommer vi frem til byen og kører ned mod centrum, hvor vi parkerer overfor kunstmuseet: Museo de Arte Contemporáneo fra 1994. Fra 1994 har man hver andet år fejret el Encuentro de arte Valle de Genal (kunstmødet i Genaldalen), som går ud på, at kunstnere kan komme og bo og spise gratis i byen i to uger på kommunens regning og samtidig udføre kunstværker i byens gader, på facader og husmure. På den måde får byen dekoreret gaderne, hvilket har gjort, at den kalder sig ”pueblo museo”  – en museums landsby. Det er godt med dette initiativ, for de sidste 10 år er byens indbyggertal faldet med 20%, sådan at der i dag kun er omkring 350 indbyggere tilbage.

La Plaza de la Constitución i Genalguacil
Genalguacils kirke
Kirken blev restaureret i 1998

En slentretur ned til kirken, beliggende på den smukke Plaza de la Constitución, og op igennem byens smalle gader er en fryd for sanserne. Her passerer man byens hostal kaldet El Jardin del Visir, og det er både et godt og overkommeligt sted at bo. Vi så en enkelt bar henne for enden af gaden og udover den, var der et apotek, der var åbent. Det var alt. Hvordan beboerne får købt ind er en gåde, for der er langt til den nærmeste landsby, men vi gætter på, at der kommer handlende i varebiler med de nødvendige varer.

En af byens smalle gader er blevet dekoreret af et moderne kunstværk
La Fuenta Baja – den nedre kilde
Gadeparti fra Genalguacil

Las Pasarelas del Rio Genal

Ovenstående er navnet på en skøn vandrerute der følger floden Genal, og hvor der for nyligt er opført nogle ”pasarelas” , altså stibroer af metal, der fører stien videre der, hvor floden har ædt sig ind i skrænten og derfor ikke efterlader plads til en egentlig sti. Denne sti er en del af Gran Senda de Málaga (Gr 249) – nærmere betegnet etape 27, der går fra landsbyen Benalauría  til Genalguacil – i alt 11,6 km. Stykket med las pasarelas er ganske fladt og behageligt med et sandt blomsterflor her i marts.

Genalguacils hostal er helt ok
El kunstværk på en af byens facader
En af byens smalle gader med et kunstværk t.v.

For at finde frem til ruten skal man fra Genalguacil køre videre i retning af byen Algatocín og standse der, hvor vejen krydser floden Genal efter 12,6 km. Her parkerer man ved campingpladsen San Juan, som også er en venta/kro. Nu fatter man sine stave (helt uundværlige) og går om bagved kroen og lidt opad. Her møder man den første rød – hvide afmærkning for Gran Senda, og så er det bare om at følge stien. Efter kort tid skal man krydse en lille biflod til Genal, og det foregår på stepsten, og uden stave er det problematisk. Stien går gennem et krat, men er fint afmærket og snart er vi tilbage ved Genal, som løber lystigt afsted med høj klukken, flankeret med blomster og velbesøgt af fugle. En sand paradisisk rute, som fortsætter ca. 5 km. og har 3 pasarelas. Ved den 3. pasarela er stien spærret, og her må man vende om. Hvis man gør det, bliver det til ca. 10 km. skøn vandretur i ren flod-idyl. Husk madpakke og vand.

Det skal siges, at der nede ved camping San Juan står, at stien er spærret, og det er den også, idet den 3. pasarela er lukket. Men det forhindrer os jo ikke i at vandre så langt vi kan og så vende om. Stien var ganske velbesøgt af vandrere, så den er populær pga. sin skønhed og lette terræn.

En sideflod til Genal skal krydses på disse stepsten
En ´pasarela´ af metal er hængt udenpå en klippe så man kan gå langs med floden Genal
Stien langs med Genal er smuk og meget varieret

Returruten ned til kysten

Fra vandringen langs Genal er den letteste rute tilbage til kysten at fortsætte ad A 369 / A 377 gennem de smukke landsbyer Algatocín, Gaucín og Manilva. Gaucín ligger helt fantastisk og kan prale af en spændende borg – Castillo del Águila (Ørneborgen), som er et besøg værd, hvis man har tid. Desuden passerer man på ruten den smukke by Casares, som var fødested for Andalusiens landsfader Blas Infante, som blev skudt af frankisternes i 1936.

Stien langs med Genal er flad det meste af tiden
Landsbyen Algatocín ligger smukt på sin bjergside
Parti fra El Molino Estepona

Hotel El Molino Estepona

Når vi på denne 3 dages udflugt skal tilbage til Estepona, er det fordi vi har indlogeret os på det skønne lille hotel El Molino Estepona, som er drevet af det danske par Marcelle og Lars. Marcelle er arkitekt og havde tegnestue, og Lars er kok og drev både Skovmøllen og restauranten ved Moesgård udenfor Århus. En dag blev udlængslen for stor, og de købte en nedlagt mølle lige bagved Estepona. Med flid, god smag og en masse energi fik de omdannet møllen til et skønt lille hotel med 8 værelser. Lars laver lækker morgenmad, som skifter hver dag. Smukt er der med en lille pøl midt i haven, masser af appelsin og citrontræer, et væld af blomster og en dejlig græsplæne, hvor man kan sole sig. Hotellet blev åbnet i 2020, lige da Corona ramte landet, men de klarede sig igennem krisen og har i dag masser af gæster fra nær og fjern.  Og det kan ikke undre, for stedet er en oase af idyl og skønhed. Man finder frem til hotellet ved at skrive El Molino Estepona i Google Maps på sin mobil og så følge pilen i appen. Der er nemlig ingen egentlig adresse for hotellet, men appen leder let en hen til hotellet. Man må gerne have sin hund med. Se: https://www.elmolinoestepona.com/

Erik på en første pasarela ved Genal floden

Man kan læse om Esteponas herligheder i La Danesa her: https://ladanesa.com/estepona-en-skon-by-med-en-herlig-kyststi/

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa