Opskrifter fra vores spanske naboer: TORRIJAS

På askeonsdag sendte både de katolske og de offentlige skoler os hjem med et tydeligt askekors i panden, som skulle blive siddende, indtil det forsvandt af sig selv. Et kors, som også var stemplet i panden på de fleste mødre og nogle af fædrene. Bortset fra min far, som tilsyneladende havde forbud mod at gå ind i kirken og altid blev stående og vente på os i forhallen sammen med de andre fædre, der havde det samme “problem” og foretrak at byde hinanden på cigaretter og ryge frem for at modtage nogen form for velsignelse eller bod.

Fra den dag af gjorde vi kroppen klar til den længe ventede Semana Santa – ved at undlade at spise kød om fredagen. I stedet forsøgte vi at spise fisk og bælgfrugter. Fasteretter som kikærtegryde med spinat og klipfisk, omelet med bladbede eller spinat, sild og sardiner – eller klipfisk med tomat.

Et par dage før påskeugen blev brødresterne skåret i lidt tykke skiver og lagt i en stofpose for at tørre. Det skulle blive delikatessen, som holdt os oppe gennem den krævende cofrade-tilværelse.

Det krævede nøje planlægning at have mantillaerne og capiroterne klar, med pletfrie og velstrøgne tunikaer, og ægtemændenes hvide skjorter med sorte slips og nypudsede jakkesæt. Messer og processioner – om morgenen, om eftermiddagen og om aftenen. Løb op og ned ad gaderne, side om side med helgenfigurerne, costaleros og trætte bodsgængere, gennemfrosne og sultne …

Der skulle meget energi til for at holde takten med trommerne, de hætteklædte og de brændende vokslys. Og intet var mere trøstende, hverken på vej ud eller når vi kom hjem, end et par torrijas. Selv om tiden går, og torrijaerne ikke længere laves af gammelt brød, hører de uløseligt sammen med vores Semana Santa.

TORRIJAS til 4–6 personer

Ingredienser:

• 1 franskbrød, skåret i skiver på ca. 2 cm (et lyst brød med blød krumme)
• 80 g sukker
• 1 liter mælk
• 2 kanelstænger
• 2 æg
• Revet skal af 1 citron
• 1 liter mild olivenolie

Til at vende i:

• Stødt kanel
• Tre spiseskefulde sukker

Tilberedning:

Kom mælk, sukker, kanelstænger og citronskal i en gryde. Varm op, og når det begynder at koge, tages gryden af varmen. Læg låg på og lad det køle af.

Når mælken er kold, lægges brødskiverne i en dyb tallerken og dækkes med mælken. Lad dem trække i cirka én time, så de suger al væsken til sig.

Varm olien op. Pisk æggene i et dybt fad. Dyp brødskiverne helt i æggeblandingen og steg dem gyldne på begge sider i den varme olie. Tag dem op med en paletkniv, lad dem dryppe godt af, og læg dem på køkkenrulle, så den overskydende olie absorberes.

Bland stødt kanel og tre spiseskefulde sukker i en dyb tallerken. Vend torrijaerne i blandingen og læg dem på et serveringsfad.

I nogle dele af Spanien erstattes sukker- og kanelblandingen med en sirup af vin og sukker. Selv foretrækker jeg dem ved stuetemperatur – og jeg kan ikke modstå dem.

”Elo, det var dig, der genoplivede ham med dine torrijas,” plejede far at sige til min mor, mens han pegede på korset, der hang i stuen, og spiste én, to – eller så mange, som der skulle til …