Fedtstoffer

Først hørte vi om gavnlige Omega-3 fedtstoffer, så kom Omega-6, næste nummer blev Omega-9, sidste nummer, der er meget på tale, er nr. Omega-7. Numrene har de fået efter, hvor den sidste placering af dobbeltbindingen i molekylet er.  Hvordan bindingerne er placeret, betyder noget for, hvordan de pågældende fedtsyrer optages og bruges i vores krop.  Vi er også begyndt at tage mættede fedtstoffer såsom smør og kokosolie ind i varmen, hvor de ellers har været bandlyst som aldeles usundt i mange år.

Med denne artikel kaster jeg mig ind i fedtjunglen. Når jeg beskriver det som en jungle, er det fordi eksperterne ofte skifter mening og holdning omkring fedtstoffer. Imidlertid er der én sikker ting omkring fedtstoffer, at vi alle sammen behøver dem, og at de skal være af god kvalitet.  Vi taler som aldrig før om fedtstoffer. Nogle gør alt for at undgå dem, mens vi andre gør alt, hvad vi kan for at få tilstrækkelig viden og spise tilstrækkelig med gode fedtstoffer. 

Vil du bevare et godt helbred, have en god energi, undgå rynker bedst muligt på en naturlig måde, støtte din hjerne, der består af 60% fedt, så er det vigtigt, at du sørger for at få tilstrækkelig med gode fedtstoffer. Fedt er livsnødvendig, og vi må have fedt for at holde os friske og raske. Fedt er med til at lede de fedtopløselige vitaminer A-D-K-E rundt i kroppen. Sundt fedt er nødvendig for et godt immunsystem mm. Hver eneste af vores trilliarder af celler er omgivet af en membran, består af fedt og kan slet ikke fungere tilfredsstillende uden fedt af god kvalitet.

Essentielle fedtstoffer

Essentielle fedtstoffer hentyder til fedtstoffer, der er livsvigtige for os og vores daglige liv og velbefindende. Vi kan ikke selv fremstille dem i vores krop, men må have dem tilført udefra, fordi kroppen ikke kan undvære dem. Omega-3 og 6 er eksempler på disse.

Mangel på essentielle fedtstoffer kan medvirke til en lang række lidelser såsom hjerte-kredsløbslidelser, hudproblemer, dårlig sårheling, gigt, psykisk ubalance m.m. 

Fra vi er blevet født, er vi vænnet til fedtstoffer. Modermælk indeholder en stor del kolesterol, og mere end 50% af modermælkens kalorier stammer fra fedtet i mælken. Så vi har fået godt med fedt ind med modermælken.

Det er vigtigt at børn, der vokser, får tilstrækkeligt med gode fedtstoffer, både med hensyn til udviklingen af deres hjerne, men også til deres vækst og psyke i al almindelighed.  Har du børn, skal du være opmærksom på, at de har et større behov for fedtstoffer end voksne, vel og mærke kvalitetsfedt.

Inddeling af fedtstoffer

Der er 3 forskellige former for fedtstoffer

Det mættede fedt

Stammer overvejende fra kød, kokosolie, mælkeprodukter mm. Mættede fedtstoffer er faste når temperaturen er kølig. De er rimelig varmestabile og tåler højere temperaturer end andre fedtstoffer.

Det er hovedsageligt de mættede fedtstoffer, der transporterer vores fedtopløselige vitaminer A-D-K-E rundt i kroppen hvor de skal bruges, og er også nødvendig for at kalken optages og kommer ind i vores knogler. 

Mættet fedt er f.eks. i smør, piskefløde, fede oste og fedtkanten på steaken. Kokosolie og palmeolie er også mættet fedtstof. Kokosolie er i de senere år blevet kendt for dets mange gode virkninger.

Smør og kokosolie er de olier, der bedst tåler opvarmning. Så steger du din mad, så brug disse olier. 

Mættet fedt har i mange år været det mest udskældte fedtstof, og været anset for at være med til at foranledige hjerte-kar sygdomme. I den senere tid er det mættede fedt kommet lidt tilbage og ind i varmen igen. For alle olier gælder det, at fedtstofferne må være af bedste kvalitet. Det er det samme med kokosolie. Der findes mange forskellige på markedet, men din kokosolie må være en økologisk jomfruolie.

Efter min mening er det vigtigt at den mættede fedt, vi spiser er økologisk, da giftstoffer ofte aflejrer sig i fedtet. Så elsker du fedtbræmmen på din steak, så sørg for at den er økologisk.

Monoumættet fedt

Er sartere overfor varme, lys og ilt. Vi kender olivenolie som en monoumættet fedtsyre, og den er derfor ikke er så sart som dem med de med de høje doser af flerumættede fedtsyrer. Jeg opvarmer trygt olivenolien, når jeg skal bruge fedtstof til madlavning. Olivenolie har en afbalancerende virkning på kolesterol.

Andet monoumættet fedt er rapsolie, sesamolie, jordnøddeolie, æggeblomme, cashewnødder, macadamianødder mm.

Flerumættet fedt

Her har vi de essentielle fedtstoffer inkluderet Omega-3 og 6, der anses for en meget vigtig del af fedtstof gruppen. De spiller en afgørende rolle. De er nødvendige for cellernes opbygning og funktion. De er sarte overfor varme, lys og luft og må aldrig opvarmes. De kan bruges til dressing, hælde over grønsagerne eller i din grød.

Omega-3

Kender vi overvejende fra fede fisk, hvor os, der ikke spiser fisk, eller de der ikke spiser megen fisk foretrækker at få det i kapselform. En anden form for Omega-3 olie er Krill, der består af olien fra Lyskrebs. Krill indeholder også astaxanthin der er en vigtig antioxidant. For veganere har vi fået en Omega-3 olie udvundet fra olie fra havalger.

Det er almindelig kendt, at mangel på Omega-3 kan øge risikoen for hjertesygdom. Omega-3 er med til at forebygge hjerneblødning, åreforkalkning og blodpropper og hæmme cancerceller.

Omega-3 har generelt en beroligende virkning. Der forskes stadig meget i Omega-3, bl.a. har undersøgelser omkring Alzheimer, AHDH været positive.

Hørfrøolie, valnøddeolie, hampefrøolie, havalger, Chiafrø, græskarkerner er også  gode Omega-3 olier.  Vær opmærksom på at hørfrøolie kan overdoseres.  1 spiseskefuld daglig er normalt en god dosering. Ved overdosering menes mere end 3 spiseskefulde gennem længere tid.

Omega-6

Finder vi i boragoolie også kalde hjulkroneolie samt. Omega-6 indeholder fedtsyren GLA. Den er god til mennesker med lavt immunsystem, hudproblemer, tristhed og lav energi. Vær opmærksom på at lider du af astma kan GLA overstimulere.

Du finder også Omega-6 i nødder, mandler, sesam, solsikkekerner, rapsolie og sojaolie. 

Det kan være en god ide og have en god effekt, hvis Omega-3 og 6 indtages sammen med Omega-7.

Omega-7

Får vi overvejende fra havtorn. Den er fantastisk til vores slimhinder. Så lider du af tørre slimhinder, kan det anbefales dig at tage et rent tilskud med Omega-7.

Omega-7 er også inflammationshæmmende og anses for at være god til at holde bugspytkirtlen sund, og dermed også have en god virkning på en type 2 diabetes.

Der er lavet forsøg på rotter, hvor Omega-7 også menes at kunne medvirke til vægttab, og hvor det blev konstateret, at rotternes lever generelt blev sundere. Men der er ikke, så vidt jeg ved, lavet forsøg på mennesker endnu.

Af andre fødemidler med Omega-7 kan nævnes macadamia nødder, og sesamfrø.

Omega-9

Kan sænke det samlede kolesteroltal, fremme kroppens udvikling af antioxidanter og være med til at nedsætte udviklingen af hjertesygdom. Du får Omega-9 i oliven – og rapsolie, avocado, solsikkeolie, valnødder og mandler.

Lecitin

Er et fedtstof, der findes i alle vores celler. Det består af både mættede og umættede fedtsyrer foruden kobber, magnesium, cholin, inositol og kalk. Lecitin beroliger, og har stor betydning for hjerne og nervesystem. Det medvirker til at forebygge nyre og galdestensdannelse. Lecitin findes i æggeblomme, oliven, korn, frø og sojabønner.

Transfedtsyre

Mange mennesker får næsten halvdelen af deres kalorier fra fedt, men af den forkerte slags, der virker nedbrydende i stedet for opbyggende på kroppen.  Vi indtager alt for mange usunde fedtstoffer, billige olier og margarine. Tidligere indtog vi også mange transfedtsyre der anses for at være meget usunde og medvirke til at mennesker får blodpropper i hjertet og andre hjerte-kar sygdomme.

Transfedtsyre er vegetabilske fedtsyrer, der har gennemgået en masse kemiske processer, for at den mad fedtet puttes i, får en længere holdbarhed. Prisen er så til gengæld, at den er det mest usunde fedtstof for vores sundhed. 

Det er vigtigt, at du køber dine olier eller olietilskud af god kvalitet. Køber du olie på flaske, må flaskerne være mørke. Køb altid økologiske jomfruolier.