Den skæve vinkel: Michel Pedersen

Det var eventyret, der trak. Og eventyret er blevet udlevet fuldt.

Michel Pedersen er stærkt integreret og stærkt tilfreds med livets gang. Vel har han været på glatis – men har aldrig mistet balancen. Heller ikke dengang byfestens smukkeste pige pludselig bød ham op til Flamenco.

Advokatkontoret hedder Ana Maria Navarrete, men det er altid Michel Pedersen, der tager imod og koordinerer. Sammen er de et godt par – både professionelt og privat. Men Michel kan absolut også alene. Som single på egne ben fik han både prøvet en masse og nydt sejrens sødme.

Allersidst i 90’erne hyggede danskerne og andet godtfolk sig på Restaurant Las Ruedas i Fuengirola. ”Det var da sjovt og gik godt. Men det var også opslidende. To år i restaurationsbranchen er rigeligt til at få prøvet det, som skal prøves,” fortæller en meget ærlig Michel Pedersen. Hans største minde fra den tid, er dagen hvor et par smukke, unge, spanske piger stikker hovedet ind. Den ene var Ana – og hun fik ikke lov til at gå igen. ”Den dag gjorde jeg mig det klart, at nu skal det være. Og sådan har det været lige siden.” 

De glade nullere

Nogle husker de glade 60’erne. De noget yngre mindes i dag de glade 00’ere – heriblandt Michel Pedersen. ”Livet var godt ved mig. Jeg var både nyforelsket og lykkelig for mit job i ejendomsmæglerbranchen. Jeg solgte godt, nød samværet med kunder og kollegaer, og så lærte jeg faget fra bundet – også alt juridisk,” fortæller Michel. Det kom derfor som noget helt naturligt, at han nogle år senere tog plads på advokatkontoret.

Siden da er alt gået i raketfart – særligt efter Finanskrisen lakkede af. ”Vi har et lidt anderledes set-up. Ana er stadig eneste advokat. Til gengæld er hun frankeret af verdens fire bedste advokatsekretærer, mens jeg koordinerer og har al kundekontakt. Det fungerer bedre end godt,” forsikrer den danske rådgiver. Der har været momenter, hvor arbejdet har taget over, men også det er kommet i bedre rammer. ”Det er slut med arbejde til midnat. Og slut med at svare mails fra en skovhytte i Sverige, når vi er på ferie. Jeg vil også leve,” forsikrer Michel Pedersen. Og levemand det er han – i dobbelt forstand.   

Pulsen slår i dobbelttakt

De lange vandreture har udviklet sig til bjergvandring. Sammen med en stor gruppe spanske venner bliver de andalusiske bjergkæder udfordret. ”Vi tager afsted tidligt om morgenen og er hjemme, når det mørkt. I mellemtiden har vi langt 30-40 km i små 2.000 meters højde bag os. Men vi får nogle spændende naturoplevelser,” forklarer den vandreglade danske. Nogle gange bliver det dog lidt for spændende. ”Vi har været ude på nogle stejle skråninger, hvor man ikke skal tænke på, hvad der sker, hvis man mister fodfæstet. Så slår pulsen hurtigt i dobbelttakt. Men bagefter har man det godt og føler sig for alvor i live,” fortæller Michel Pedersen, som efter en dag på farten glædeligt sætter sig til bordet. Både han og Ana elsker tilmed at stå i køkkenet og nyde resultatet. ”Der er jo klasse over spansk gastronomi i dag, og jeg smager glædeligt på det hele,” bebuder Michel, som også tæt følger udviklingen i spanske vine. Faktisk er hans interesse for vine så stor, at han har sin egen hjemmeproduktion i kælderen. ”Det er ikke det værste, jeg har smagt sagde en vinkyndig for et par år siden til mig. Det er det største kompliment, jeg længe har fået,” griner den danske gastronomi nyder.

Michel Pedersen får noget ud af livet. Advokatkontoret har netop investeret i nye lokaler og en udvidelse er lige om hjørnet. Så gælder det om at holde balancen – igen – for der skal være tid til det hele. Men det klarer han nok også denne gang.

Ti skæve til Michel

Fortæl en ting, som (næsten) ingen ved om dig?

Jeg går meget op i vine og har en lille hjemme-produktion i kælderen.

Druerne plukker jeg på en vingård nær Granada. Det er hård og varm dag i marken, men glæden er stor, når druerne er kommet i hus. Hele familien deltager.

Det bedste og værste ved Costa del Sol?

Vi har Europas bedste klima, folkefærd og kultur.

Det værste – lige nu – er tørkenen. Den bekymrer mig.

Din dårligste vane?

For meget god mad.

Det spanske køkken bliver bedre og bedre – og jeg nyder det.

Nogle gange lidt for meget.

Din bedste og dårligste handel?

Den bedste er mit hjem i Sierrazuela (Fuengirola). Vi gjorde et godt køb i 2009 – midt i Finanskrisen – og fyldte det efterfølgende med gode minder. Det er jo her mine to børn er vokset op.

Min dårligste handel skal findes i et kælderrum, som blev købt til opbevaring af dokumenter. Efterfølgende blev det ødelagt af fugt og er ubrugbart. Sagen er endt i retten.

Hvad gør dig nervøs?

Vladimir Putin – intet andet.

Hvem kunne du godt tænke dig at drikke en øl med?

Det skulle være med Barack Obama. Jeg kan li’ hans livssyn og kunne godt tænke mig at få hans syn på dagens verden – ansigt til ansigt.

Tror du på Gud?

Jeg tror på, der er noget, der er større end os mennesker. Men om det er Gud eller Buddha, ved jeg ikke.

Er der noget, du fortryder i dit liv?

Nej – jeg har haft bump på livets vej. Men det har jeg lært og udviklet mig af.

Har du en helt – eller et forbillede?

Det er forretningsmanden og opfinderen Elon Musk.

Jeg er betaget af hans måde at se verden på. Han har de vildeste idéer, men fører dem ud i verden. Hans rejser til rummet og bore- / tunnelprojekt under Las Vegas til transport er banebrydende. Og så kommer han fra ”ingenting”.

Hvad er det vildeste, du har gjort eller prøvet i dit liv?

Jeg er meget til vandreture og bjergvandring. Særligt de sidste

har enkelte gange udviklet sig til at blive lidt for risikabelt – særligt i regn og tåge.

Et par gange har jeg frygtet det værste. Det er ingen hemmelighed.