Mallorca – en femstjernet naturperle

Mallorca byder naturmæssigt på næsten alt – og dertil en del kulturforbistring.Lad det være sagt med det samme: Mallorca er en skøn ø med stor naturmæssig variation: man kan finde hvide sandstrande, krystalklart vand, vildsomme bjerge, fortryllende vige, fantastiske naturhavne, dramatiske klippekyster, uspolerede landsbyer, hårrejsende hårnålesving og et udbygget netværk af vandrestier, som kan føre én gennem hele herligheden til fods. Og hvis man ikke har noget imod overalt at blive tiltalt på tysk, ja så er Mallorca en udflugt værd.
Mallorca ligger kun ca. en times flyvning fra Málaga, og hvis man ikke har besøgt øen, kan det absolut anbefales at tage et smut derover, for der er masser af fantastiske ting at opleve. Men man skal være forberedt på, at Mallorca ikke længere er en del af Spanien, men nu med rette kan tælles blandt de tyske Bundesländer. En massiv tilstrømning af tyskere har gjort, at øens hovedsprog nu er tysk og man må være forberedt på at der serveres Schnitzel, Bratwurt mit Pommes og Bier i strømmevis. Men for det storsindede menneske, som ikke lader sig slå ud af lidt tysk kulturimperialisme, ja så har øen meget at byde på. Og for den der elsker kaffe og kage, er det et rent eldorado, for tyskerne har lært mallorkinerne at servere Kafee und Kuchen – det kan man få alle steder og hurra for det.
Et besøg på Mallorca må nødvendigvis starte i Palma, som jo er øens hovedstad og tilmed er en flot by med en fin gammel kerne, en fantastisk katedral og et virvar af smalle gader med butikker og restauranter i overmål. Gå en tur på må og få i gaderne, gå ind på Plaza Mayor og oplev atmosfæren.

Et besøg i katedralen og i L’ Almudaina (det gamle arabiske fort, som i dag er kong Juan Carlos´residens, når han besøger øen) bør ikke mangle og desuden bør man se La Llotja (den gamle børsbygning) og Palacio Solleric (et rigmandspalads fra 1700 tallet) samt markedet. Desuden kan man gå en dejlig tur langs med Palmas østlige strandpromenade, hvorfra man kan beundre bugten og strandlivet. Her er der en stor koncentration af tyskere, så man må være forberedt på at alt står på tysk og at der udfolder sig hvad man vist kan kalde et ”Ballermannsleben”. Men det er jo også en slags kultur.
Vi havde lejet en bil til vores 4 dages besøg på Mallorca, for nu skulle vi se hele øen godt og grundigt. Vi startede med at køre vestpå til Andratx og slog først et slag ned til Port d’Andratx, hvor vi var så heldige at falde over Spaniens bedste croissanter i Forn La Consigna. De var varme endnu og ubeskriveligt gode, så gode at de må have 5 ud af 5 mulige points. Således opmuntrerede fortsatte vi op til byen Andratx for at bese det kunstcenter, som Patricia og Jacob Asbæk (grundlæggere af Galleri Asbæk i København) har bygget lige udenfor byen. Det er et stort komplex, som nærmest ligner et kloster udefra, og der er både en permanent og en skiftende udstilling, butik, bibliotek, restaurant og lejligheder, som man kan leje. Det var Asbækkernes tanke, at skabe et sted, hvor kunstnere kunne komme og arbejde, og publikum skulle så have mulighed for at se dem i arbejde. En del af bygningen er helliget et udstillingslokale for de derboende kunstnere.

Det var sjovt at se kunstcentret, for der er investeret en masse millioner i projektet, og hvis man synes det kunne være sjovt at bo der, kan man leje en lejlighed. Se www.ccandratx.com og kig under ”collector’s apartments”.
Fra Andratx tog vi kystvejen nordpå gennem bjergkæden Tramuntana. Det er en flot og stærkt snoet vej, som fører på langs af bjergkæden, og der er masser af fantastiske kig ned over klippekysten, hvor bjergene mange steder går lodret ned i vandet. Denne bjergvej er et yndet mål for cyklister, som kommer fra hele Europa for at køre i disse imponerende bjerge. Der var cyklehold fra adskillige tyske byer, som var på træningsferie her, og de fyldte godt op på vejen, så den visse steder var vanskelig at komme frem på. Vi gjorde holdt i flere af de små bjergbyer for at beundre udsigten og strække benene.
Valldemossa er lidt af et turisttrækplaster, fordi byen har en enestående placering mellem bjergene og alligevel ganske tæt på

Palma, som man i klart vejr kan skimte mod syd. Men byen er især blevet berømt fordi Frédéric Chopin og George Sand tilbragte en vinter der i 1838-39. De boede på klosteret La Cartuja, hvor de havde fået lov at leje et par celler (det var før der fandtes hoteller på øen). George Sand har skrevet en både sjov og interesaant beretning om deres ikke alt for lykkelige ophold på øen under en meget kold vinter. Bogens titel er: En vinter på Mallorca, og den kan anbefales pga. det tidsbillede, den tegner af øen og dens befolkning, før der var noget, der hed turisme.
I dag kan man bese de celler, som det berømte par boede i, og man kan købe en CD med de preludier, som Chopin komponerede der, bl.a. det berømte regndråbepreludium (det regnede umanerligt meget den vinter). Et besøg på La Cartuja er et must, dels fordi det er interessant at se klosterets interiør og dels fordi man kan forestille sig, hvordan det var at bo der. Man må ikke fotografere inde i cellerne, men haven udenfor må man gerne forevige. I dag er det en prydhave, men dengang var det en nyttehave, hvor man dyrkede både urter til klosterets apotek og grøntsager, naturligvis.

Efter klosterbesøget var vi blevet sultne, og nu syntes vi at der skulle være fest, så vi gik ind på det femstjernede Hotel Valldemossa for at spise. Hotellet blev åbnet for et par år siden, og det er både dyrt og dejligt. Vi fik dejlig mad og kom af med ca. 70 € for to retter samt 1 dessert og vand, men det var pengene værd. Hvis man har lyst til at lade sparepengene rulle og lade sig forkæle i skønne omgivelser kan man passende tage et ophold der. Se www.valldemossahotel.com

Og nu skulle vi videre til Deià, som er kendt fordi visse berømtheder har huse der, bl.a. Michael Douglas og Catherine Zeta Jones. Byen er en lille bjergby og er egentlig ganske uanseelig, men der er en flot vandretur ned til Deiás vig og byens beliggenhed er fantastisk. Især er der en flot udsigt oppe fra kirken.

Puerto de Soller er også et must at besøge, for det må være en af verdens bedste naturhavne. Havnen ligger i en vig, der er næsten helt lukket ude ved indsejlingen, med kun en lille hul, så det er en perfekt havn. Der er ret så ”turistet” i havnen med masser af hoteller, restauranter, butikker og boder, men gå alligevel en tur langs med stranden og se på livet.

En gammel togbane går gennem appelsinlunde fra Palma til Soller og derfra kan man komme med en gammel sporvogn til Puerto de Soller, så hvis man ikke har bil, er det en flot og betagende dagsudflugt. Fra Puerto de Soller går der små både ud til kløften Sa Calobra, som er et naturfænomen, som man også SKAL se.
Vi tog bilen ned ad den stærkt snoede vej til Sa Calobra, men som sagt kan man også sejle dertil. Når man er kommet ned, må man stille bilen og så går der en fin sti hen til ”hullet” ved Sa Calobra, som er en vild og stejl kløft. For at komme ind i kløften må man gennem et par tuneller, som er hugget ud i klipperne og til sidst kommer man ud på en dejlig sandstrand. Herfra kan man se kløften i al sin vælde og det er muligt at trænge et stykke ind i den, hvis man har tid til det.

Det tager to dage at køre turen gennem Tramuntana fra syd til nord, hvis man skal se alle herlighederne. Vejen hen mod Sa Calobra er en rigtig bjergvej, som går gennem et vildt og forrevet landskab, hvor der er masser af vandrestier og masser af øde strækninger. Det mindede mig mest af alt om Hardangervidde, så sig ikke, at der ikke findes vilde og uberørte steder på Mallorca. Det er også her, at Mallorcas højeste punkt findes: Puig Major (1445 m), men det ligger i et militærområde og må ikke bestiges. Øv!
Det ser ud til at mallorkinerne passer godt på deres natur, for vi kom til et sted, hvor der var plantet nye træer og hvor der stod: ”Silencio. Arbolitos creciendo” (Vær stille – de små træer vokser). Ja, fred og ro skal der til.
Lidt nord for Puig Major kommer man pludselig fri af bjergene og en betagende flot vej med en mild hældning fører nedad mod Pollenca og Puerto de Pollenca, som er endnu en flot naturhavn.
Mallorcas yderste nordspids hedder Cap de Formentor, og turen derud er en køretur på ca. 20 km. fra Puerto de Pollenca ad en smal bjergvej. Men også Cap Formentor er et must, for det er bare flot. Ude på spidsen ligger fyrtårnet og der er der også et udskænkningsted.

På vejen tilbage til Palma passerer vi byen Alcúdia, hvor der har boet mennesker siden 2000 år f. K. Byen blev indlemmet i Romerriget i år 123 f.K. og der er masser af arkæologiske rester i og under byen, samt fine museer og gamle thermer. Det er en lille historisk perle. Se www.alcudia.net

I dag er der en fin gammel bykerne med middelaldermure omkring, men syd for byen er turismen eksploderet i et McDonald, Pizza Hut, Burger King og disco hurlumhej, som nok kan betegnes som lidt for meget. Det er her, englænderne holder til, så vi må sige, at tyskerne og englænderne pænt har delt øen mellem sig.
Vores sidste dag på Mallorca bruger vi til at udforske østkysten. Vi starter nede i den sydlige ende og bliver meget overraskede over den lille perle af en naturvig med havn kaldet Cala Figuera. Her har en dyb revne i klippekysten skabt en unik naturhavn omsluttet af ret stejle klipper på begge sider, og der er skabt et lille havnemiljø, som jeg aldrig har set magen til og som absolut er en udflugt værd.

Vi gik hele vejen rundt om vigen og op til fyrtårnet. Herfra er der en fantastisk udsigt ned til de små øer Cabrera og Cornills, som ligger der mod syd og ser forjættende ud.
Vi kiggede lige ind i nogle flere af småhavnene på østkysten, men de var mere turistede og kunne ikke måle sig med Cala Figuera. Som kronen på vores Mallorcatur vandrede vi op på bjerget Sant Salvador (510 m), hvor der ligger en kirke og kloster. Herfra kan man se ud over hele øen, tværs over den centrale slette og hen til bjergkæden Tramuntana, som rejser sig mod vest.