Det danske magasin i Spanien
Pleje- og omsorgsforsikring hos Kaas og Kirkemann

Pleje- og omsorgsforsikring hos Kaas og Kirkemann

I 2006, lige før krisen, vedtog man i Spanien en lov, der skulle sikre borgerne pleje, i fald de blev invalide eller så syge, at de var afhængige af hjælp udefra. Den havde en positiv start, men efter krisen kradsede, blev kasserne hurtigt gabende tomme, og de borgere, der havde brug for hjælp, kunne reelt set ikke få den – uanset, hvad lovgivningen siger.
For at få denne offentlige støtte, skal man aflevere en række formularer, hvorefter det offentlige vurderer, om man er berettiget til at få støtte.
”Tilbage i 2006 var ventetiden et par måneder. I dag taler vi nærmere år,” siger Pernille Kaas, der er glad for at kunne meddele, at forsikringsfirmaet Kaas og Kirkemann nu tilbyder en pleje- og omsorgsforsikring, der dækker denne form for situationer.
”Denne forsikring er ikke kun for ældre mennesker. Den er lige så relevant, hvis du er i arbejde. Indtil du fylder 40 år, koster forsikringen kun 50€ om året og skulle du blive involveret i en trafikulykke, få en hjerneblødning eller få sklerose, bare for at give nogle eksempler på noget, der kan ramme dig uanset alder, og blive erklæret afhængig af pleje, får du udbetalt op til 2000€ hver måned resten af livet. Beløbet afhænger, om du bliver erklæret ’dependencia severa’ eller gran dependencia’, der er to grader, hvor man er hhv. mindre eller mere afhængig af pleje og omsorg,” fortæller Pernille.

 
At man kan forsikre sig for at blive afhængig af pleje, er ikke et nyt tiltag. Men hvor de fleste forsikringsselskaber læner sig op ad statens lægelige vurdering, der, som nævnt ovenfor godt kan tage årevis, har dette selskab sine egne læger, der vurderer dig langt hurtigere, end det offentlige nogensinde har kunnet gøre det. 
”Desuden kan du tegne forsikringen, indtil du bliver 70 år, og efterfølgende kan du fortsætte forsikringen. En ulykkesforsikring opsiges, når du fylder 70,” fortæller Pernille, der er meget begejstret for at kunne tilbyde denne nye forsikring.
 
”Vores biler og indbo forsikrer vi gerne, men skulle vi selv gå hen og blive uarbejdsdygtige i den grad, at vi har behov for pleje, har det jo en enorm indflydelse på vores indkomst og vores families situation. Det ruinerer os ikke, hvis vores bil bliver smadret, men det kan det gøre, hvis vi selv bliver uarbejdsdygtige. Med denne type forsikring stopper indbetaling af præmie i det øjeblik, du bliver erklæret afhængig af plejen, og du vil begynde at modtage månedlig udbetaling for livstid. Jeg kan ikke understrege nok, at det er vigtigt, at man tegner forsikringen, mens man er rask. Fordi det er nogle store summer, man får udbetalt, er karenstiden for denne type forsikring et år i de fleste tilfælde med undtagelse af demens og neurologiske sygdomme, hvor karenstiden er tre år.”
 
Det beløb, du modtager månedligt, når du er forsikret med Kaas og Kirkemanns pleje- og omsorgsforsikring, er fuldstændig uafhængigt af, hvad du måtte få fra din pension eller have på din opsparing, og også, hvad du måtte få fra det offentlige i Spanien.
”Det beløb, man får fra det offentlige, afhænger af, hvor meget man har indbetalt til seguridad social, og er man autónomo, er indbetalingen og dermed også en eventuel udbetaling forsvindende lille. For kun 50€ om året kan man sikre sig i mod at havne i en situation, hvor man er økonomisk og fysisk afhængig af sin familie. Det eneste, det kræver, er, at man har residencia her i Spanien. Flytter man tilbage til Danmark, opsiges forsikringen selvfølgelig bare,” slutter Pernille.
 
For mere information kontakt Kaas & Kirkemann – www.kaaskirkemann.es

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.