Efter et par år med kontor i klubhuset ved Marbella Golf & Country Club er Bolig-Udland og Lotte Kristiansen nu flyttet til Fuengirola med dejligt lyst kontor og showroom i gadeplan. Kontoret er central beliggende i Los Boliches, tæt på togstation og med gode parkeringsmuligheder i området. Kontoret i Fuengirola er det syvende kontor, som Bolig-udland åbner i Spanien.
Lotte Kristiansen har været med, siden Bolig-udland startede på Costa del Sol, og hun er den daglige leder og chef på kontoret i Fuengirola. Med sig har hun Gary Adamson, som tager sig af de engelske kunder. Der er også altid en trainee fra Danmark, samt en lister på kontoret.
For Lotte har det været dejligt at flytte til Fuengirola: “Det er herligt at have et kontor i gadeniveau og være synlig. Der kommer mange forbi dagligt, og det skaber en god stemning og god dynamik.”
Bolig-udland er Spaniens største danske ejendomsmægler-kæde. De har kontorer i Valencia, Alicante, Calpe, Cómpeta, Barcelona, Mallorca og nu også Fuengirola. Bolig-udland dækker som den eneste danske mægler hele Spanien og foruden køb og salg af ejendomme, står Bolig-udland også for udlejning og ’staging’ af din bolig. Og de er aktive, når det gælder om at være synlige i Danmark – i løbet af de næste seks måneder deltager Bolig-udland på hele 20 bolig- og livstilsmesser i Danmark. Både på Sjælland, Fyn og i Jylland.
Du kan kontakte Lotte Kristiansen fra Bolig-udland på tlf.: +34 678 01 94 37.
www.bolig-udland.dk