Det danske magasin i Spanien

alt

Ja, kært barn har mange navne. Da jeg for godt 20 år siden arbejdede som sundhedsplejerske samtidig med at jeg drev min privatklinik som biopat, var dampbørn noget, man meget sjældent hørte om. Jeg stødte på nogle få i min klinik og som skolesundhedsplejerske oplevede jeg også nogle få tilfælde, der ofte var ved at drive forældrene til fortvivelse og afmagt.
Sidenhen er der heldigvis blevet meget mere åbenhed og viden om den, for både børn, forældre og omgivelser, uhyre belastende lidelse. Damp kaldes som regel nu ADHD, der står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Det er en tilstand, hvor barnet er hyperaktivt, impulsivt, har svært ved at sidde stille og ofte bevæger hænder og fødder ustandselig, lider af koncentrationsvanskeligheder og har problemer med at lære og f.eks. tænke abstrakt. Ofte er der let til vredesudbrud og aggression samt depression og lav selvværdsfølelse. ADD står for Attention Deficit Disorder, men uden hyperaktivitet.
Ifølge det amerikanske Psychiatric Assosiation’s Diagnostic & Stastistical Manual lider ca. 3-7% af alle børn af ADHD, hvor drengebørn hører til blandt de hyppigste. I England vurderes lidelsen til 2%, mens der i Danmark regnes med, at mellem 4 – 7 % af børnene lider af tilstanden.
Diagnosen er svær at stille, og inden man som forældre accepterer diagnosen, bør den, efter min mening, stilles af en kvalificeret og erfaren ekspert på området, fordi der ikke findes nogen såkaldt teknisk undersøgelse til at stille diagnosen, og fordi mange andre årsager kan ligne ADHD. Symptomerne påvises ofte i børnehaven omkring 3 – 4 års alderen, og de skal være til stede før 7 års alderen.
Årsagerne kan være mange. Nogle undersøgelser viser via hjernescanninger, at hjernen hos nogle voksne og børn med ADHD forbrænder glukose på en unormal måde. Det kan det være en blanding af mange ting evt. kombineret med allergi, derunder også proteinintolerans, mangel på livsvigtige fedtsyrer, omega 3, zinkmangel o.m.m.
 

Hjælp til selvhjælp:
Kosten
Kost og kosttilskud er af særdeles stor betydning.Der er mange undersøgelser, der viser, at kosten er af en særlig betydning, og at der er en lang række tilsætningsstoffer, der bør undgås. Benjamin Feingold MD forslog at udelukke en lang række tilsætningsstoffer såsom, farvestoffer f.eks. tatrazin (E102) og sunset Yelow (E110), der bruges i megen slik, smagsforstærkere f.eks. E620, 621 (MSG), 622, 623, 624, 625 – der bl.a. bruges meget på kinesiske restauranter, men også i færdigretter og visse pølser. Endvidere bør undgås, fortykningsmidler, blegning, antiklumpningsmidler samt konserveringsmidler.

Sukker
Debatten har været hed i mange år, hvorvidt sukker kan påvirke adfærden, men både som sundhedsplejerske, biopat, mor og mormor har jeg set tilstrækkelig med adfærdsændringer hos børn efter sukkerindtag til, at jeg ikke er i tvivl om sukkerets skadelige virkning på opførslen. Ligeledes bør Aspartam og andre kunstige sødemidler udelukkes.
Andet
Undersøgelser har også vist, at der hos mennesker med ADHD ofte er jern- og zinkmangel. Tænk også i allergier f.eks. gluten, mælkeprodukter, tungmetaller m.m.

Kosttilskud
Der er efterhånden mange beviser for, hvor vigtigt det er at huske at give børn de essentielle fedtsyrer EFA. EFA har stor betydning for hjernens opbygning og funktion. Produktet EyeQ, der består af EPA, DHA, og GLA altså omega 3 og 6 (kæmpenatlysolie og kirunalolie (fiskeolie)) har gennem flere undersøgelser vist sig at modvirke Damp. Også E-Epa, der er lavet på en Esterform fra Dr. Tolonen har vist sig at have en klar og god effekt. 500 – 1000 mg til børn og det dobbelte til voksne.
Dertil kan tilføjes hørfrøolie og C-Vitaminer, der har vist sig at bedre børnenes adfærd og bedre niveauet af fedtsyrer i cellemembranerne.
Phosphatidylserine er et fosforlipid, der blandt andre fås i Dr. Tolonens Fosforseriini. Det er vigtig for hjernens nerveceller og stofskifte. Dosis for børn 100 mg og til voksne det dobbelte eller mere.
Et godt vitamin/mineralprodukt må ligeledes anbefales evt. suppleret med ekstra magnesium, B6 og zink. Det har vist sig, at zink kan medvirke til at dæmpe adfærdsforstyrrelser.
Pycnogenol fra franske fyrretræer er en stærk antioxidant, der også har vist sig at kunne hjælpe børn og unge med damp/ADHD. Det menes, at pycnogenol hjælper cirkulationen og mikrocirkulationen og derfor formentlig generelt hjælper med at forbedre indlæring og hukommelse.
Er der en dårlig bakterieflora, kan et tilskud af mælkesyrer være en god ide.

Små tips
Det er vigtigt, at barnet og den unge bliver elsket, lige som det er med struktur, konsekvens og faste rammer.
Lær barnet at holde øjenkontakt, når det tales til og mærk, at det erkender, hvad der bliver sagt.
Hold igen med at give for mange informationer på én gang.
Den daglige motion er vigtig evt. med musik. Der må gerne være plads omkring barnet, så det kan røre sig.
I Danmark er der en forening med hjemmesiden www.adhd.dk.

Af Anni Dahms, Annis Vitalshop

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.