”Kald mig blot Víctor,” siger Víctor Sánchez del Amo, da han med et veltrimmet skæg dukker op efter træningen på Estadio Ciudad de Málaga ved basketball- og koncerthallen i det vestlige Málaga.
Vort træf finder sted efter den 43-årige tidligere Real Madrid- og landsholdsspiller har stået i spidsen for Málaga CFs oprykningshungrende mandskab i en måned med sejre over Alcorcón (4-1) og Oviedo (3-0), uafgjort i Cádiz (1 -1) og et ufortjent nederlag på Estadio La Rosaleda i Málaga til ø-holdet Mallorca (0-1).
Víctor stod prompte i Málaga mandag den 15. april, da klubejer sheik Al-Thani om søndagen fyrede den 50-årige Juan Ramon Lopez Muñiz fra Asturien efter 1-2 nederlag til Extremadura fra bundregionen i 2. division på La Rosaleda.
”Forvind nu, forsvind nu,” havde Al-Thani hørt et godt besat stadion råbe efter Muñiz på bænken. Sådan sluttede tyske Bernd Schuster i sin tid også sine trænerdage i Málaga. Víctor er den 10. træner-ansættelse i Al-Thanis ni år som enerådig hersker i klubben!
En streg i regningen
Han kom fra Madrid smilende og fuld af selvtillid til Málaga sammen med klubbens sportsdirektør Caminero, ligeledes født i den spanske hovedstad.
”Vi skal vinde de resterende kampe,” så rykker vi op i La Liga, sagde han og tog straks fat med sin egen stab af assisterende trænere. Blandt dem den tidligere landsholds-keeper i Málaga CF, Contreras.
Men det blev altså nederlag til Mallorca. En streg i regningen – for hermed direkte oprykning til La Liga via de to første pladser næsten ude af billedet. Play off-kampe venter om den tredje plads.
Op – eller ud!
Om den situation siger Victor:
”Vi forfølger denne mulighed. Mit Málaga-hold er for tiden det bedste i 2. division. Fodbold har ikke altid hukommelse. Men vi skal huske at rose min forgænger Muñiz for hans store arbejde.” For Victor er Málaga CFs oprykning til La Liga altafgørende for hans fortsatte virke i klubben. Ellers er det ud.
En omstændighed, han kender fra andre klubber, når forventninger ikke opfyldes. Målet skal opnås ved modig og offensiv ageren på grønsværen.
Sammen i storhedstid
Som aktiv nåede Víctor at spille sammen med såvel det danske stjernenavn Michael Laudrup som Málaga CFs tidligere coach Michel i Real Madrid, da Kongeklubben havde en storhedstid midt i 1950erne. Og alle tre fortsatte deres fornemme klub- og landsholdskarriere som cheftrænere.
Laudrups aktive storhedstid løb bl.a. over klubber som Juventus i Italien, FC Barcelona og Real Madrid i Spanien og Ajax Amsterdam i Holland.
”Michael var en fantastisk personlighed og en stor spiller,” fortæller Víctor mig – med et dansk TV-hold i hælene. Vi roser ham for det offensive og risikable spil, har indført på holdet.
”Man er nødt til at løbe en risiko i mange situationer i livet. For at opnå noget,” fastslår han.
Michel forblev trofast i Real Madrid, men såvel for ham som Laudrup blev deres skifte herfra lidt uortodoks: Michel til Celaye i Mexico og Laudrup til Visse Kobe i Japan. For den lidt yngre Víctor gik spille-turen fra Real Madrid videre til Racing Santander, Deportivo La Coruña – i hele syv sæsoner – græske Panathinaikos for at slutte i Elche i La Liga.
Parløb som trænere
Og så faldt Michel og Víctor på ny sammen i et trænerparløb med Michel som chef og Victor som assisterende i klubberne Getafe og Sevilla i Spanien og i Olympiacos i Grækenland.
Laudrup kom til at stå i spidsen for Brøndby i Danmark, Getafe i Spanien, Spartak Moskva i Rusland, Mallorca i Spanien, Swansea City i England og de arabiske klubber Lekhwiya og Al Rayyan.
Víctor på egne chef-ben til Deportivo La Coruña, Olympiacos og Betis i Sevilla. Det sidste job ligger to år tilbage. Han hungrer nu efter en succes. Gerne i Málaga CF.
Skæbne-rækken ser således ud
2009 – 10: Spanieren Juan Ramon Muñiz – fyret inden sæsonstart.
2010: Portugiseren Jesualdo Ferreira – fyret efter fire måneder. 72 år – og herefter klubberne Panathinaikos, Grækenland, Sporting, Portugal, Braga, Portugal, Zamalek, Egypten, og nu Al Sadd, Saudi Arabien.
2010 – 13: Chilienseren Manuel Pellegrini. 65 år – og herefter Manchester City, England, Hebei China Fortune, Kina, og nu West Ham, England.
2013 – 14: Tyskeren Bernd Schuster – fyret efter en sæson. 55 år – og nu Dalian Yitang, Kina.
2014 – 16: Spanieren Javi Gracia – sagde op. 49 år – og herefter Rubin Kazan, Rusland, og nu Watford, England.
2016 – 17: Spanieren Juande Ramos – sagde op. 64 år – og ledig.
2017: Uruguyaneren Marcelo Romero – fyret efter tre måneder. 42 år – og ledig.
2017 – 18: Spanieren Michel – fyret efter ti måneder. 56 år – og ledig.
2018: Spanieren Jose Gonzalez en halv sæson. 52 år – og ledig.
2018 – 2019: Spanieren Juan Ramon Muñiz – fyret efter ni måneder. 50 år – og ledig.
Víctors vendepunkter
Født den 23. februar 1976 i Madrid-bydelen Getafe.
Ungdoms-karriere
1987 – 94: Real Madrid.
Senior-karriere
1994 – 95: Real Madrid C
1995 – 96: Real Madrid B
1996 – 98: Real Madrid i La Liga
1998 – 99: Racing Santander i La Liga
1999 – 2006: Deportivo La Coruña La Liga
2006 – 07: Panathinaikos, Grækenland
2007 – 08: Elche i La Liga
Træner-karriere
2010 – 11: Getafe (assistent)
2012 – 13: Sevilla (assistent)
2013 – 14: Olympiacos i Grækenland (assistent)
2015 – 16: Deportivo La Coruña
2016: Olympiacos
2016 – 17: Betis i Sevilla.
2019: Málaga CF.
Landskamps-karriere
1996 – 98: 12 U 21-landskampe for Spanien
2000 – 04: 8 A-landskampe for Spanien.
Fyring kan komme for retten
Juan Ramon Muñiz fratrædelses-godtgørelse i Málaga CF er ikke på plads. Grundet at hans træner-kontrakt med klubben havde en speciel udformning. Den lød på to sæsoner, men blev altså afbrudt med fyringen efter ni måneder. Det er rammen for kompensationen for den anden nu ikke fuldførte sæson, der volder hovedbrud. For den var der kontraktmæssigt to ordninger for: En for endnu en Málaga-sæson i 2. division og en for oprykning til La Liga, som han jo ikke bliver en del af, hvis det lykkes. Muñiz agent er sat på sagen sammen med sportsdirektøren i Málaga CF, Jose Luis Perez Caminero. Den kan komme til at gå rettens vej, hvis et kompromis ikke opnås.
3 x nedtur
To af oprykkerne fra 2. division til La Liga i sidste sæson er omgående røget ned igen.
Det drejer sig om Rayo Vallecano fra Madrid og Huesca fra Catalonien. Huesca-holdet tæller Juanpi lejet i Málaga CF.
Den sidste nedrykker blev Girona ligeledes fra Catalonien.
2 x nedtur
Málaga CF har måttet lide den tort, at to af klubbens hold fra elite-kategorier er rykket ned.
Det skete i øvrigt på samme weekend i april.
Kvinde-holdet i den bedste professionelle spanske række rykkede ud efter blot en sæson.
Det blev til en andensidste plads – og med samme placering i 3. division for herrerne blev det også til exit. Ligeledes med blot en sæson i rækken.
De runde scoringer
Alle målscorere gennem tiderne er møjsommeligt blevet registreret i Málaga CF. Og når et rundt tal passeres offentliggøres navne på dem, der står bag. Scoring nr. 1400 blev nået, da Málaga CF besejrede Madrid-klubben Alcorcón 4-1 i den nye træner Victors debut-kamp. Spilleren bag fuldtræfferen var den 27-årige portugisiske fløj-spiller Renato Santos, der blot er noteret for fem kampe i denne sæson.
Santos tegnede sig den 17. juli 2018 for en 3-årig kontrakt med Málaga CF. Han kom fra den portugisiske storklub Boavista.
De runde scoringer gennem historien i Málaga
Mål nr. 100: Toño – sejrsmålet til 1-0 over Real Melilla 21. maj 1995.
Mål nr. 200: Manolo – fjerde scoring i 4-0 over UD Gãldar den 30. marts 1997.
Mål nr. 300: Basti – andet mål i 2-0 sejren over CD Leganes den 18. oktober 1998.
Mål nr. 400: De Los Santos – anden fuldtræffer i 3-1 sejren over CD Numancia den 20. februar 2000.
Mål nr. 500: Zãrate – andet mål i 2-1 sejren over CA Osasuna den 18. november 2001.
Mål nr. 600: Leko – andet mål i 2-4 nederlaget til Racing Santander den 19. oktober 2003.
Mål nr. 700: Salva Ballesta – første scoring i 5-0 sejren over Real Betis den 23. oktober 2005.
Mål nr. 800: Tena – andet mål i 2-3 nederlaget til Poli Ejdo den 29. september 2007.
Mål nr. 900: Albert Luque – sejrsmålet til 1-0 over Racing Santander 10. maj 2009.
Mål nr. 1000: Rondon – anden scoring i 3-2 sejren over Hercules den 1. maj 2011.
Mål nr. 1100: Saviola – anden scoring i 4-0 over Valencia den 24. november 2012.
Mål nr. 1200: Samu Garcia – målet, da Málaga CF tabte 1-2 til Cordoba CF den 18. oktober 2014.
Mål nr. 1300: Sandro – anden scoring i 3-2 sejren over Sporting Gijon den 4. november 2016.
Og så altså nu mål nr. 1400 ved Renato Santos.
Málaga CFs hidtidige resultater i 2. division
CD Lugo – Málaga CF 1-2
Málaga CF – Alcorcón 1-0
UD Almeria – Málaga CF 0-1
Málaga CF – CD Tenerife 1-0
Málaga CF – Córdoba CF 3 – 0
UD Las Palmas – Málaga CF 1-0
Málaga CF – Majadahonda 1 – 0
Deportivo La Coruña – Málaga CF 1 – 1
Málaga CF – Albacete 2 -1
Elche – Málaga CF 2– 0
Málaga CF – Numancia 2 – 0
Osasuna – Málaga CF 2 – 1
Sporting Gijón – Málaga CF 2 – 2
Málaga CF – Gimnastic 2 – 0
Extremadura – Málaga CF 1 – 0
Málaga CF – Granada CF 0 – 1
RCD Mallorca – Málaga CF 1 – 2
Málaga CF – Cádiz CF 1 – 0
Real Oviedo – Málaga CF 0 – 0
Málaga CF – Reus 0 – 3
Real Zaragoza – Málaga CF 0 – 2
Málaga CF – CD Lugo 2 -1
CD Tenerife – Málaga CF 0 – 0
Málaga CF– UD Almería 1 – 1
Málaga CF – UD Las Palmas 0 – 0
Rayo Majadahonda – Málaga CF 0 – 1
Málaga CF – Deportivo La Coruña 0 – 0
Cordoba CF – Málaga CF 1 – 1
Málaga CF – Osasuna 1 – 2
CD Numancia – Málaga CF 1-0
Nastic – Málaga CF 1 -2
Málaga CF – Sporting Gijón 1 -1
Granada CF – Málaga CF 1 – 0
Málaga CF – Extredamura 1 – 2
Alcorcon – Málaga CF 1 – 4
Málaga CF – RCD Mallorca 0 – 1
Cadiz CF – Málaga CF 1 – 1
Málaga CF – Real Oviedo 3 – 0
CF Reus – Málaga CF 0 – 1 (uden kamp, da Reus er ekskluderet fra 2. division).
Tribunepladser får hos La Peña de Dinamarca
Fodboldinteresserede såvel på Costa del Sol i Spanien som fra andre lande er velkomne til at kontakte La Peña de Dinamarca for billetter til top-kampe på Estadio La Rosaleda i Málaga. Klubben råder over fine tribunepladser midtfor på den ene langside – beskyttet for eventuel regn.
Forinden let måltid og matchoplæg i restaurant Casa Danesa/Club Danés på Mijas-vejen og bus tur-retur til stadion.
Medlemsrabatter til alle kampe.
KAMPE I JUNI PÅ ESTADIO LA ROSALEDA
8./9.: Málaga CF – Elche
12./13.: Start på play off kampe om oprykning til La Liga.
Kamptidspunkter endnu ikke fastsat for disse.
La Peña de Dinamarca er den eneste officielle danske supporterklub for Málaga CF optaget i Federación De Peñas Malaguistas i Málaga CF. Den støtter cancerhospice Cudeca i Benalmádena. Klubben optager fortsat nye medlemmer.
www.malaga-support.dk