Det er januar og for mange en tid, hvor gamle vaner bliver taget op til revision. De sidste julegaver er knap nok pakket ud, før butikkerne holder januarudsalg, så de kan få plads til nye varer. Men der er en voksende samfundsgruppe, der slår bak i et forsøg på at bremse overforbruget. De kaldes ’zero wasters’ og fokuserer på at forbruge lidt og generere endnu mindre. Lyder det forvirrende? Bliv klogere på det her.
Jeg har sat Esther Lorenzo i stævne i Málaga centrum. Esther driver Facebook-gruppen Zero Waste/Desperdicio Cero – Malaga Provincia, der promoverer en zero waste-livsstil. Det vil sige, at man sørger for at generere så lidt affald som muligt, hvilket er med til at skåne miljøet.
Hun tager mig med hen til den butik, hvor hun køber de fleste af sine løsvægtvarer, el Hombre del Saco hedder den. Direkte oversat: Manden med sækken. Her bugner det i bogstaveligste forstand af sækkevis af tørvarer – bønner, ris, melsorter, pasta, korn og en masse andre produkter i løsvægt. Hylderne er fyldte til bristepunktet med krydderier i glaskrukker.
’Manden med sækken’ hedder Greg Both og er fra Ungarn: ”Først ville jeg gerne åbne en butik, hvor man kan købe vegansk, vegetarisk og sund mad, eftersom jeg selv blev vegetar for nogle år siden. Og så har jeg altid følt mig som en del af miljøbevægelsen, så jeg tænkte, at jeg kunne kombinere de to ting og åbne en butik, hvor man kan købe løsvægt,” fortæller han, før vi forlader butikken og går over på en tilstødende café.
Ingen sugerør, tak
Esther, som er 31 år og studerer matematik på Málagas universitet, bestiller en smoothie på og beder tjeneren om ikke at få noget plastiksugerør. I stedet fisker hun et glassugerør op af rygsækken. ”Jeg har det altid med og det kræver kun, at jeg skylder det igennem under vandhanen efter brug,” fortæller hun og dropper glassugerøret ned i avocado-smoothien.
Op af rygsækken, som Esther fortæller, at hun næsten altid har med sig, finder hun flere spændende ting frem, bl.a. en lille stofserviet, en bambustandbørste, en lille bøtte med hjemmelavet tandpasta og deodorant og en drikkedunk. Det er genstande, der hjælper hende med at undgå kilovis af affald om året.
”Man siger, at tandbørster skal skiftes hver tredje måned, men hvis du ikke trykker unødigt hårdt og dermed slider børsterne, kan de sagtens holde meget længere, så længe du skylder dem i brintoverilte en gang i mellem,” fortæller hun begejstret.
Hvornår begyndte du at leve ’zero waste’?
”Det er godt et år siden, at jeg for alvor begyndte på det. Det er dog stadig en rejse, jeg udvikler mig i. De fleste ved, at plastik er et stort problem, men efter et stykke tid begynder man at indse, at det ikke stopper der og at vores forbrug af alle mulige varer er skyld i en stor belastning for miljøet. Problemet er ikke plastikken i sig selv, men plastik er det, vi nemmest får øje på og dermed har nemmere ved at slå ned på.”
Hvis problemet ikke er plastik, hvad er det så?
Det er enormt belastende for miljøet, når vi skal skille os af med affald. Og selvom der findes plastik-containere, er det langt fra al plastikken, der kan genbruges, fordi der findes så mange typer forskellig plastik. Mange tror fejlagtigt, at løsningen er, at lave alt i papir og nedbrydeligt materiale, men det skal jo også bortskaffes. Og tingene forsvinder ikke på magisk vis, blot fordi du ser skraldebilerne køre væk med dem.”
Hvad har været den største udfordring ved at lægge dit liv om til zero waste?
”Det sociale aspekt. Det kan godt være grænseoverskridende f.eks. at tage sin egen serviet med, når man går ud, og jeg har da også fået et par kommentarer med på vejen. Men heldigvis er mange supermarkeder blevet mere vant til, at man køber f.eks. ost og kød fra charcuteriet i egen medbragte beholder.”
Hvor mange kilo affald genererer du?
”Det er svært at sige præcist. Nok kun 10 % af det, jeg genererede for et år siden. Fordi jeg ikke køber noget i plastikbeholdere, kun køber det, jeg akkurat skal bruge, og fordi jeg genanvender al mit organiske affald. Der er en urtehave på universitetet, og der tager jeg alt mig organiske affald med, så det bliver omdannet til kompost, og dermed tæller det ikke som affald.”
Esthers råd til andre, som ønsker at begynde på at leve mere zero waste:
”Start i det små og begynd med de nemme ting – tag en pose med i stedet for at købe plastik eller medbring dit eget sugerør, hvis det er det, du synes, der er nemmest at komme i gang med. Hvis man skifter alle vaner ud på én gang, kan det godt blive overvældende. For de fleste, mig selv inklusive, er det en rejse, hvor man nogle gange rykker sig meget og nogle gange lidt. Det vigtigste er, at man rykker sig.”
De seks R’er i Zero Waste:
Refuse – Afslå
Sig nej til det, du ikke har brug for
Overvej grundigt, om du har brug for en gratis reklamekuglepen, engangstallerkener eller to-go kopper. Har du virkeligt brug for mere nyt tøj, eller nye sko til at samle støv bagest i skabet? Det er sundt både for din pengepung og for klimaet at skrue ned for forbruget.
Reduce – Reducer
Skær ned på mængden af ting, du ejer
Som menneske har vi selvfølgelig brug for ting for at leve i en moderne hverdag, men har du virkelig brug for alle de ting, du har i dit hjem? Måske kan andre få glæde af de ting, du ikke bruger længere. Ryd op og doner de ting, du er klar til at skille dig af med. Det giver mere plads i skuffer og skabe, og giver dig mere mental ro.
Reuse – Genbrug
Find glæden i kvalitetsprodukter
Genbrug kommer før genanvendelse. Genanvendelse er f.eks når glas smeltes til nyt glas eller plastik laves til nyt plastik. Genbruger du noget, kræver det kun eventuel transport til din lokale genbrugsbutik eller et shelter. Det er også genbrug, hvis du sælger noget brugt på nettet eller via en Facebook gruppe.
Helt simpelt vil genbrug også sige at anvende en stofpose i stedet for at købe plastikpose, når du handler. Eller at bruge en drikkedunk frem for at købe plastikflasker med vand.
Repair – Reparer
Pas på dine ting og køb mindre nyt
Du kan nå langt med nål og tråd. Sy knappen på igen i stedet for at skille dig af med tøjet og lær at lappe hullerne, så tøjet holder længere. Reparationer forlænger levetiden for produkterne og gør, at du ikke behøver købe nyt så ofte. Lær at værdsætte tings naturlige patina.
Recycle – Genanvend
Aflever dine materialer og genanvend dem korrekt
Heldigvis kommer der også i Spanien mere og mere fokus på korrekt genanvendelse. Når alle resterende muligheder er opbrugte, er man nogle gange nødt til at sende materialerne til genanvendelse. Her i Spanien vil det sige at putte plastik i plastik-containere, papir i papir-containeren og glas i glas-containeren.
Rot – Komposter
Lad naturen varetage organisk materiale
Hvis du hverken kan afvise, reducere, genbruge, reparere eller genanvende en ting, bør sidste skridt være kompostering. På den måde bliver affald til nye ressourcer. Du kan lave din egen kompost og få den sundeste jord og gødning til dine planter. Også til lejligheder er der efterhånden flere muligheder for at have en kompost, der ikke fylder alverden.
Kilde: zerowaste.dk
Af Louise Mercedes Frank, louise-mercedes@norrbom.com
