Her får du en appetitvækker på tre af de mere end 100 bøger på dansk, der kan lånes gratis på biblioteket i Arroyo de la Miel:
Bill Clinton, Mit liv er et overraskende portræt, hvor Clinton fortæller åbent og direkte og med sin egen helt genkendelige stemme.
Peter Høgh, De måske egnede beretter om tre børns undersøgelse i 70’erne, der rejser spørgsmål om magt, kontrol og opdragelse.
Jane Aamund, Dengang det var sjovt – Erindringsglimt hvori Aamund fortæller om bortførsel, ferie med 98 mænd, anholdelse og ashram hos en indisk guru. Alt beskrevet med hendes skarpe blik og morsomme pen.
Biblioteket i Arroyo de la Miel ligger lige ved Paloma-parken og har åbent mandag til fredag kl. 9 – 21 og lørdag kl. 9 – 15.
Det er enormt nemt at oprette sig som låner, hvilket personalet hjælper dig med. Medbring blot dit pas eller dit NIE-bevis. Lånerkortet giver dig mulighed for at låne bøger på ethvert bibliotek i hele Andalusien, men bøgerne skal afleveres tilbage på det samme bibliotek, de er udlånt fra.