Det danske magasin i Spanien
Mijas kommune forsvarer æseltaxa’erne · Puigdemont stifter nyt parti · Unicaja Banco klarer sig forrygende

Mijas kommune forsvarer æseltaxa'erne · Puigdemont stifter nyt parti · Unicaja Banco klarer sig forrygende

Mijas kommune forsvarer æseltaxa’erne

De sidste par år har der været livlig debat omkring Mijas’ æseltaxaer. Nogle mener, det er dyremishandling. Andre mener, det er en gammel tradition, som skal bevares. Efter megen debat har bystyret i Mijas nu valgt at lægge låg på sagen. Byrådet vil ikke forbyde æseltaxa’erne, som de betegner som byens emblem. “Vi har sikret os, æslerne har fået ordentlige forhold i form af et nyt opholdsted, som ligger under selve taxaholdepladsen. Her kan æslerne hvile, spise og drikke, når de ikke er på gaden,” har borgmester Juan Carlos Maldonado tidligere forklaret. Han bakkes op af sin kollega Nuria Rodríguez, som forsikrer, at “ingen æseltaxa’er i dag transporterer turister rundt på ryggen, men derimod har tilkoblet en vogn for at mindske vægten, æslerne trækker. Og så er turene rundt i byen lagt ud fra at undgå bakkerne,” siger hun i et interview til dagsbladet SUR. Nuria Rodríguez forklarer også, at hvert enkelt æsel oftest kun har tre til fire ture af en halv times varighed om dagen.

 
 
 
 
{loadposition google_nativeLD}
 
 

 

Puigdemont stifter nyt parti

Han sidder fortsat i politisk eksil i Belgien – men er politisk yderst aktiv i Catalonien.
Den tidligere præsident for den catalanske regionalregering, Carles Puigdemont, har netop stiftet sin nye platform, Crida Nacional, som inden længe forventes omdannet til et politisk parti. Frontfigur for den nye platform er Quim Torra, som i dag også står i spidsen for regionalregeringen og partiet PDeCAT. Der spekuleres selvsagt i, hvorfor Puigdemont danner et nyt parti. Den mest troværdige formodning går på, at Puigdemonts nuværende parti PDeCAT er splittet i spørgsmålet om hvilken strategi, der fremover skal lægges i det vigtige spørgsmål om Cataloniens tilhørsforhold.
 
Det er præcist et år siden, Puigdemont erklærede Catalonien for ny selvstændig republik og efterfølgende flygtede til Belgien med en håndfuld af sine nærmeste i partiet. Siden da har der været regionalvalg i Catalonien, som ikke ændrede det politiske billede. Og dialogen med den nye PSOE-regering i Madrid er stort set ikke-eksisterende.
 
 
 
 
{loadposition google_native} 
 
 
 

Unicaja Banco klarer sig forrygende

Mange havde bekymrede miner, da Málaga-provinsens lokale sparekasse, Unicaja, skulle fusionere med to andre sparekasser for derefter at gå på børsen som ny bank. Men de bekymrede miner er i dag byttet ud med store smil, for efter et par år på børsen klarer Unicaja Banco sig rigtigt godt. Stordriftfordelene og reduceringen af filialer begynder at give resultat. Tilsvarende har banken formået at reducere sine aktiver ved at sælge store dele af sit lager af konkursbo til fornuftige priser og sidst, så har Unicaja indenfor det sidste år forøget sine udlån til private og mindre erhverv med 27 procent. Det er udlån, som giver et lille, men sikkert, renteudbytte. Unicaja kunne derfor i mandags præsentere et nettooverskud på 142 millioner euro for årets første ni måneder, hvilket er 18 procent mere end på samme tidspunkt sidste år. Bankens soliditetsgrad ligger på små 16 procent, som er markant højere end det krav, som Den Europæiske Centralbank har sat for de europæiske banker.
 
 
{loadposition google}
 
 
 
 

Foredrag i Club Danés

 
det danske retssystem
 

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.