Hæv krystalglasset, Nikki Beach Marbella fylder 15 år! Traditionen tro – krystal er en traditionel gave for et 15-årsjubilæum – vil festen have lidt krystalkugler, -lysestager og -foto i rammer, og mere af flagskibet Champagne house Louis Roederer, Cristal.
Jubilæumsfest med: MARTIN SOLVEIG
Det er vores fødselsdag, og fest skal der til.
Denne sæson fejrer vi vores 15. år i Marbella, hvor vi har skabt uforglemmelige minder sammen.
Vi vil fejre denne milepæl med dig som tak for, at du har været med os hele vejen og en del af vores stamme.
Til denne specielle lejlighed har vi forberedt en helt unik fødselsdagsfest med en speciel gæste DJ – den verdensberømte Martin Solveig.
Bookings.marbella@nikkibeach.com
+34 952 83 62 39
Efter at have arrangeret utallige anerkendte arrangementer jorden rundt de sidste 15 år er der ingen anden beach club noget sted i verden, som kan skabe et arrangement med skræddersyet underholdning på samme måde som Nikki Beach Marbella. Det er en af de mest populære og eksklusive beach resorts på Costa del Sol, og den er kendt for sine utrolige fester.
Dørene til en af de fineste strande med hvidt sand i Marbella åbnede i 2003, og siden dengang har de budt gæster velkommen, herunder mange artister, kendisser, filmstjerner og sportsstjerner.
Marian Roman var restaurantchef dengang og bød de første partyfolk velkommen til stedet i solen. Et år senere blev Roman daglig leder af Nikki Beach Marbella, en stilling han var i frem til 2011. I dag, når han udtaler sig som Regional Director of Operations, mindes han de gode gamle dage.
“Mange ved det ikke, men under Nikki Beach Marbellas første år i 2003 var vi faktisk lokaliseret et andet sted omtrent 15 minutter fra, hvor vi er i dag. Vi flyttede til Don Carlos Hotel & Resort i 2004 og har været der siden da”, siger Roman. “Det første år gik rigtig godt. Det var ikke mange beach clubs rundt omkring, så Nikki Beach bragte noget unikt til den spanske solkyst ved at tilbyde noget, som alle ville være en del af.”
Nikki Beach Marbella blev ekstremt godt modtaget. En loyal kundekreds blev etableret, og mange af dem besøger stadig stedet den dag i dag.
“Vi var den første og den originale beach club, og vi viste Spanien, hvordan man fester og fejrer på alle tider af døgnet,” siger Roman. “Et af vores første arrangementer var Amazing Sundays, som virkelig tog Spanien med storm og gav os en plads på kortet.”
En traditionel søndag i Spanien var en stille og rolig familiedag, hvor udesteder og butikker var lukkede. Nikki Beach Marbella introducerede en lang række levende underholdning, energiske dansere, in-house DJs og luftakrobater, som tilsammen tog underholdning ved havet til et nyt niveau. Festen sluttede ikke, da solen gik ned.
“Atmosfæren på Amazing Sundays var bare helt elektrisk,” mindes Roman. “Smukke mennesker, fantastisk musik og levende underholdning, dejlig mad og utrolige mængder Champagne med en nydelig naturlig strand som scene for det hele. Det blev stedet at være om søndagen. Vi tiltrak os den lokale elite, internationale jetsettere og kendisser. Folk fløj ind fra hele verden for at deltage i vores fester, og det gør de stadigvæk.”
Det essentielle ved Nikki Beach Marbella er det samme nu, som det var dengang, men det samme kan ikke siges om strukturen og faciliteterne. Stedet blev totalrenoveret i 2012, og et svømmebassin blev opført. Nye elementer blev implementeret, og det sidste nye inden for teknologi blev monteret overalt.
“Nikki Beach-kunden er en sofistikeret jetsetter, som rejser overalt i verden og ved, hvad han eller hun vil have,” siger Roman. “De sætter pris på god mad, musik, underholdning og luksus. I vore bestræbelser på at holde trit med udviklingen sørger vi altid for, at vi er et skridt foran, hvad angår den nyeste udvikling.”
Efter at have levet op til kravene og indfriet kunder fra alle dele af verdens behov i 15 år, har Nikki Beach Marbella et velsmurt maskineri.
“Vi er heldige, for vi er en del af en større Nikki Beach familie,” siger Roman. “Men det er essensen af teamet her, som gør os til det, vi er i dag.”
Champagne og franske rosévine er stadig de foretrukne drikkevarer, og præcis som i 2003 er Nikki Beach-Mojitoen også i dag den bedst sælgende cocktail, hvis man spørger personalet i baren. Maden er blevet videreudviklet med fokus på økologiske og lokale produkter, men originale retter som ”Chicken Satay” og signaturretten ”Sushi Boat” fortsætter med drage klientellet.
Roman mener, at Nikki Beach Marbella har bidraget til at give den spanske by en plads på kortet som et sofistikeret partysted for de rige og berømte.
“Vores første Nikki Beach Marbella White Party i 2003 tiltrak over 3000 mennesker,” husker han. “Der var så fyldt, at bilerne var parkeret helt op til motorvejen. Det var et mindeværdigt arrangement, og vi har stadigvæk kunder, som snakker om det i dag.”
“De sidste 15 år har været utrolige, men vi vil fortsætte med at udvikle os og møde behovene fra de kunder, som støtter op om os. Vi er stolte af Nikki Beach Marbella, så vi har ikke tænkt os at ændre os men blot at fortsætte med at forny det gamle for at bevare Nikki Beach som et spændende sted for alle vores gamle og nye venner.”
Målet var at skabe en førsteklasses global mærkevare og at tilbyde en femstjerners service i en luksuriøs, afslappet atmosfære under den spanske sol. Man kan trygt sige, at Nikki Beach Marbella har gjort netop det!