Jonas Tofterup - en kommende Master of Wine

Jonas Tofterup har boet på Costa del Sol det meste af sit liv. Han er en ung, dynamisk dansker i typisk spansk erhverv.

 

Han er uddannet ønolog og få måneder fra at kunne kalde sig ”Master of Wine”. En sjælden titel, som han kun deler med få hundrede andre i hele verden. Til hverdag er han export manager for en chilensk vinproducent, Valdivieso, hvor han er ansvarlig for det europæiske marked.

 

Han flyttede i begyndelsen af 90’erne til Costa del Sol sammen med mor og far og den ældre bror David. David kom som 19-årig i lære som vinkyper, hvilket ansporede den lille Jonas, der ønskede at gå i brorens fodspor. ”Det var jo imponerende som knægt at komme med ind, hvor man producerede vinen og se alle de tanke, pumper og slanger,” fortæller Jonas og fortsætter: ”Jeg er vant til vin, helt fra barns ben. Mine forældre kunne nemlig godt lide at tage på besøg på vingårde, og det kunne jeg og min bror heldigvis også,” fortæller Jonas, der mindes barndommens besøg på vingårdene som noget rigtig hyggeligt.

 


Om alt går vel kan Jonas kalde sig ”Master of Wine, når han har afleveret sit speciale til juni. Det er den mest respekterede vin-uddannelse i verden. Eleverne er i gennemsnittet 7 år om at gennemføre uddannelsen – Jonas færdiggør den på fire år. Kun 10 % af dem, der påbegynder uddannelsen, afslutter den. Han vil være den eneste dansker med titlen, som han i øvrigt kun kommer til at dele med godt 370 personer på verdensplan. 
”De fleste ryger fra ved smagning til anden års prøven, hvor man skal smage 36 vine og fortælle, hvor de er fra, hvilken varietet af druerne, der er anvendt, hvad vinen koster, vinens alder, hvilket marked den sælges på, og hvilke personer, der drikker den. Når folk dumper denne eksamen, er det oftest fordi, deres nervøsitet kommer i vejen for dem. Du har nemlig brug for at være helt rolig og have styr på kroppens reaktioner til denne type eksamen, hvor du afhænger af din smags- og lugtesans.”

 

På en lille vingård tager Antonio imod – det er hans vingård og hans marker, druerne har groet

på. Han er enormt begejstret for at få besøg af vineksperten, og tilbyder straks Jonas og La Danesas udsendte at smage på al vinen – den, der lige er presset og stadig ligger i store tanke, den, der ligger på tønder.

 

”Mange forveksler ønologens funktion med en sommeliers, men der er en sommelier mere ligesom en arkitekt, hvor min funktion som ønolog er ligesom ingeniørerens,” fortæller Jonas, hvis skærpede sans for vinens ”konstruktion” bliver særlig tydelig, under vinsmagningen. ”Jeg leder med det samme efter fejl i vinen – først derefter kan jeg nyde den. Det er lidt en arbejdsskade,” smiler Jonas.
Er dine venner ikke rædselsslagne for at servere vin for dig, når du er hjemme hos dem til middag? ”De fleste foretrækker, at jeg tager vinen med,” griner Jonas, der lader til også selv at være tilfreds med den løsning.

 

Den vin, der er kommet på flaske og fået navnet ’Caníbal’ får vi lov at smage på dagens sidste stop, som er den eneste restaurant, hvor Mijas vinen sælges. Men først må vi op og se, hvor vinen kommer fra. 
På et lille lod oppe ved Mijas Pueblo gror vindruerne på nogle få terrasser. Da vi står ud af bilen, er vi nærmest ved at vælte i en dynge vindrueskaller. Det er det tiloversblevne produkt fra den nylige presning, der fandt sted for ganske nyligt, som Antonio nøjsomt har kørt op ad bjerget tilbage til marken, så det kan gavne som gødning – noget, der imponerer vineksperten. Mens vi går rundt blandt vinrankerne, skal vi strides om pladsen med ænder, høns og kalkuner. ”De bidrager til at holde ukrudtet nede,” fortæller Antonio stolt og fremviser de nyeste podninger.
”Det er højst usædvanligt, at der overhovedet kan dyrkes vin på Costa del Sol. Klimaet er ganske simpelt ikke til det,” forklarer Jonas. Men terrasserne, hvor Antonios vinranker gror, ligger omgivet af et klippeindhug, hvor skyerne, der af og til driver rundt heroppe i godt 450 meters højde, bliver fanget i indhugget – dette er et helt unikt mikroklima. Når duggen er sivet ned på vinmarkerne, fordamper de og forsvinder igen. Til stor gavn for druerne. 
”Vi producerer Mijas’ bedste vin,” griner Antonio og indrømmer, at der ikke er meget konkurrence.

 

Nu kører vi ned til kysten til dagens sidste stop. På den nyåbnede restaurant Pura Cepa, som ligger på strandpromenaden i

Torreblanca, serverer de nemlig vinen fra Bodega Malvajio. Og så har de det største sherrykort i verden. Ejeren Bernardo tager imod og disker op med alt det lækreste, restauranten kan præstere. Og det er ikke så lidt. 
”Man kan vælge mellem en lille menu med 6 retter og en stor med 12, og så kan man vælge, om man vil have vinmenuen også. Så er der ikke så meget at tænke over,” forklarer Bernardo.
Hvis navnet ”Pura Cepa” virker bekendt, er det måske fordi du kender det fra La Cala de Mijas, hvor der har ligget en ginbar af samme navn de sidste 6 år. Det er samme ejer, og det var ønsket om også at kunne servere mad, der skabte behovet for åbningen af restaurant-delen af Pura Cepa i Torreblanca.

 


Jonas løfter sløret for sine fremtidsplaner. Han vil nemlig have sat skub i Spanierne hvad angår international vin. ”Spanien er jo et meget lukket marked rent vinmæssigt. Der drikkes kun spanske vine, og det synes jeg er en skam. Derfor vil jeg gerne være med til at lære spanierne, at vin-spektret er meget mere bredt. Derfor kommer jeg til at starte en vinskole i Málaga, hvor vi vil tilbyde kurser for restauratører, så de og deres personale ved noget om den vin, de serverer. Ofte har restauranterne et internationalt publikum, og de sælger også internationale vine, men de ved meget lidt om den,” fortæller Jonas, der glæder sig til først titlen som Master of Wine og derefter åbningen af vinskolen i Málaga.

Af Louise Mercedes Frank, louise-mercedes@norrbom.com. Hovedfoto Mugge Fischer