Det danske magasin i Spanien
Kære læser… Godt nytår!

Del

martin ny2017 synger på sidste vers, og det kalder på en status.
En status over det forgangne år, – de ydre omstændigheder, men så sandeligt også på det personlige plan.
Og, i det nye år skal det være slut.
Drikke mindre alkohol. Dyrke mere motion og tabe sig. Stoppe med at ryge…
Gode intentioner er der nok af nytårsaften, hvor både cavaen og sindet bobler af optimisme.
Den store stigning i antallet af tilmeldinger i fitnesscentre omkring årsskiftet vidner om, at mange bruger nytåret til at tage hul på et nyt kapitel i deres liv. Desværre ender mange af nytårsforsætterne som en fuser allerede et par dage inde i det nye år.
Vi narrer os selv til at tro, at beslutningen om en livsstilsændring, taget i en rus af champagnebrus, er definitiv og vedvarende. Det er den sjældent.
 
Hvilke af årets oplevelser havner i scrapbogen og hvilke har allerede sikret sig en plads i glemmebogen?
Som stor optimist er størstedelen af mine mindre heldige episoder allerede placeret langt ude i skyggen af alle de gode oplevelser. Optimismen spirrer, og her på redaktionen er
vi klar til at tage et nyt år i brug.
Noget af det mest fantastiske ved at udgive et magasin for Spaniensdanskere er, at man
kommer tæt på La Danesas mange trofaste læsere og annoncører.
Det er der kommet mange gode historier og venskaber ud af. At fungere som talerør giver
mange fantastiske oplevelser, og selvfølgelig også forpligtelser.
Vi tager vores position meget seriøst, og vi bestræber os på dagligt at viderebringe nyttig
information til dig, som bor i Spanien.
 
I år er vi som medie kommet endnu tættere på vores læsere. Vores online platforme, Facebook og nyhedsmails er vokset voldsomt hen over året, og det er en daglig fornøjelse at følge Jeres
engagement, når vi bringer de gode historier. Trafikken er steget markant, og det giver os en endnu større lyst til at servere lokale historier. Således også i denne udgave af La Danesa.
 
Med løftet om at gøre vores ypperste for at underholde og levere spændende læsestof i det
nye år, ønsker jeg alle et Godt Nytår.
 
Martin Norrbom
Af Martin Norrbom

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.