For 20 euro får man chancen for en 165. del af den største præmie, El Gordo.
Med en årlig pengepræmie på 2,6 mia. euro er Spaniens julelotteri verdens største lotteri. Årsagen til populariteten er måske, at der ikke bare er én vinder af en kæmpestor sum. Gevinsterne er spredt blandt tusinder, og den største gevinst for et helt nummer er på ’bare’ 4 mio. euro, hvilket berettiger den til kælenavnet El Gordo (den fede). Den store og stigende omsætning kan også skyldes, at lotteriet, der stadig drives af den spanske stat, blev opfundet for at skaffe penge til at købe krudt og kugler, hvormed man kunne skyde franskmænd.
Lottokuponer ind i krigen mod franskmændene
Det startede i 1812 i Cádiz. Byen havde siden 1810 været hjemby for den spanske regering, som året inden havde været i Sevilla, hvortil den først flygtede, efter at Napoleon havde indtaget Madrid. Franskmændene havde næsten indtaget hele landet. Napoleon bror, Joseph Bonaparte, var blevet konge af Spanien.
Cádiz var den sidste spanske bastion, og franskmændene belejrede byen. Den ansvarlige general i Cádiz var en Gervasio Gasca, og han foreslog at starte lotteriet for at skaffe penge til at styrke modstanden mod franskmændene. Og til at hjælpe folk på flugt fra de franske tropper.
Konceptet med at sælge lottokuponer var ikke nyt, man havde kendt det siden 1700-tallet, men det var blevet set på som en moralsk tvivlsom aktivitet, specielt når det var i private hænder. Pengenød i en dyr krig vandt dog over moralen.
I 1812 udstedte regeringen således 25.000 nummererede træbolde, og det første julelotteri blev afholdt den 18. december. Det vindende nummer var 03604, og den heldige vandt 8.000 reales for en investering på 40 reales.
På trods af at lotteriet var udtænkt under belejringen af Cádiz, så var belejringen slut, da lotteriet blev afholdt. Belejringen varede til den 25. august 1812. Krigen fortsatte dog, og lotteriet bredte sig fra Andalusien til det øvrige Spanien. Efterhånden besejrede spanierne og dets allierede franskmændene, og i 1814, da krigen næsten var forbi, flyttede man lotteriets hovedkvarter fra Cádiz til Madrid.
Ikke engang Den Spanske Borgerkrig kunne stoppe lotteriet, hvis hovedkvarter dog i 1936 måtte flytte endnu engang, nemlig med den republikanske regering til Valencia, mens det efter diktator Francos sejr i 1939 vendte tilbage til Madrid.
Lotteriets ABC
Siden er populariteten steget. Og hvert år fra juli måned, når kuponerne frigives til salg, kan man høre gadesælgere råbe: ”Yo tengo El Gordo.” Løfter og forventninger om rigdomme og deraf følgende lykkegaranti, stiger frem til den 22. december, som er blevet fast dato for udtrækningen.
Man udfylder altså ikke en lottokupon, eller får en maskine til at gøre det. Det er et fortrykt kupon. Hvert lod har fem cifre, som trykkes 165 gange i såkaldte serier, som hver koster 200 euro. Numrene fordeles blandt lotterisælgerne i kiosker og på gader, og derfor har visse sælgere nogle numre, andre ikke, og derfor er de store gevinster ofte centreret i en by eller måske ligefrem den samme kiosk. Det betyder, at hvis man vil have et bestemt nummer, skal man ofte indstille sig på at skulle rejse land og rige rundt for at finde det. Eller anno 2017 søge det på nettet.
Grundet prisen er et nummer delt i 10 lodder, som kaldes décimos, der så koster 20 euro.
For at sprede chancerne danner familie og venner ofte grupper for at købe et helt nummer eller bare deles om én décimo. Man kan også købe dele af en décimo på den lokale café eller i foreningen, hvor de sælges for måske 1 euro.
Et nummer giver 4 mio. euro, og den maksimale præmie er derfor 400.000 euro for en décimo til 20 euro. Det betyder, at hovedpræmien i verdens største lotteri ’kun’ er på 4 mio. euro. Vil man have hele gevinsten for sig selv, skal man købe hele nummeret.
Årets skæbnedag
Den 22. december er der fra morgenstunden usædvanligt stille i de fleste af landets gader. Folk kigger fjernsyn, hvor de ser udtrækningen, som den foregår i operahuset Teatro Real i Madrid.
På scenen er der to tromler med kugler. En som indeholder kugler påtrykt numrene fundet på lottokuponerne, og den anden med den gevinst som følger med.
Børn fra skolen San Ildefonso i Madrid synger numrene, efterhånden som kuglerne trækker dem. Det var oprindeligt en skole for forældreløse børn, og traditionen var dengang som nu, at en del af gevinsterne går til skolen.
”Kugle nummer 18126 vinder 20.000 euro,” synger de f.eks. Læsere, som mindes tiden med pesetas, ved godt, at sangen lød meget bedre med den gamle møntfod. Men fra kl. 09.00 ruller kuglerne, synges numrene, indtil på et eller andet tidspunkt det store øjeblik kommer, og kuglen med 4 mio. euro dukker op sammen med det heldige nummer. Så har vi El Gordo.
Glæde spredes
I 2016 udkom hovedpræmien kl. 11.47. Nummeret 66513, udstedt i 1.650 décimos, var udelukkende solgt i Madrid.
Den næststørste præmie blev solgt i flere byer, heriblandt Bilbao, Fuengirola, Pinos Puente, som er en by med 13.000 indbyggere i Granada-provinsen. 451 décimos af det heldige nummer 04536 var solgt her, og de gav hver 125.000 euro. Alt i alt blev 65 mio. euro udbetalt til byens indbyggere, hvoraf 29 procent var arbejdsløse. De fleste lodder var solgt på venstrefløjskoalitionen Izquierda Unidas kontor.
Hele byen festede på gaden. En vinder fortalte, at hun ikke havde haft penge til julegaver, men at nu ville hun have mulighed for at hjælpe sin familie.
I alt blev der udloddet sammenlagt 2,6 milliarder euro (ca. 19,5 DKK), som er 70 procent af salget. Det var 3,5 procent mere end året før, og det år så en stigning på 4,52 procent…
Forventninger står i kø måneder i forvejen for at få lykkenummeret.
Fede-fakta
Oddsene for en gevinst er 1 til 6.
Sidste år spillede 73,1 procent af de 34 mio. spaniere mellem 18 og 75 med.
De investerede gennemsnitligt 63,80 euro.
Udlændinge køber 20 procent af lodderne.
I 2013 indførtes en skat på 20 procent på gevinster over 2.500 euro.
Af Jette Christiansen
