Mange af os har nedsat fordøjelse, hvilket nedsætter kroppens evne til at optage næringsstoffer fra grøntsager og frugt. Friskpresset juice går direkte i blodbanen, og giver dig et boost af næringsstoffer efter få minutter.
Samtidig lyder anbefalingen i et af de officielle kostråd, at vi skal spise seks stykker frugt og grønt, svarende til 600 gram, om dagen. At tygge sig igennem så meget frugt og grønt kan være en stor udfordring for mange og vi spiser rutinemæssigt de samme grøntsager og frugter hver dag; men ved at drikke juice får du en større variation, da du kan juice frugt- og grøntsager, som du normalt ikke kan lide at spise hele, men hvor smagen er dejlig i en juice og sådan bliver det også lettere at få den anbefalede daglige mængde frugt og grønt.
Desværre er den juice, som man finder i supermarkedet næsten uden næringsstoffer på grund af pasteuriseringen, hvor juicen opvarmes til ca. 80 grader. En væsentlig del af den rå safts vitaminer og enzymer ødelægges. Derfor bliver industrielt fremstillet juice normalt efterfølgende tilsat C-vitamin for at afbøde nogle af pasteuriseringens ulemper.
I juicemaskinen fjernes uopløselige fibre fra grøntsager og frugter. Selvom fibre er en vigtig del af en samlet sund kost, vil du opleve, at din krop meget nemmere optager alle de sunde ting, som frugt og grøntsager indeholder, da de opløselige del af fibrene bliver i juicen.
Det er en stor fordel for mennesker, der har svært ved at optage disse uopløselige fibre i systemet. Når du indtager juicen fra alle disse frugter og grøntsager, vil det som sagt gøre det en del lettere at optage alle de gode vitaminer og mineraler og din krop kan hurtigere absorbere næringsstofferne.
Hvis du regelmæssigt drikker friskpresset grøntsagsjuice, vil du efter kort tid opleve bedre fordøjelse, forbedret energiniveau, mere mentalt overskud og en generel følelse af velvære.
Den 15. september åbner Vitaminas Juice Bar med friske juicer ‘to go’. Du kan vælge mellem grønne, gule og røde sunde, smagfulde og læskende drikke af grøntsager, frugt og bær.
Vitamina, Centro Idea, 952 58 43 13, info@vitaminashop.eu