Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Når jeg hører om mennesker, der lider af panikangst, tager jeg det meget alvorligt.

Jeg husker mit eget første og største panikanfald som 8-årig.
Min far, mor og jeg var flyttet fra en vidunderlig villa til en meget beskeden boligblok.
Far og mor skal ud en aften og synes, at jeg er gammel nok til at være alene, idet ”jeg jo var en stor og fornuftig pige.”
Jeg bliver lagt i seng, og døren låses, da de går.
Jeg bliver totalt skrækslagen og synes, at der kommer grå, farlige mænd ned fra loftet. Fuld af panik løber jeg ud i gangen åbner brevsprækken, skriger højt og græder om hjælp. Eneste reaktion er, at nogen ovenpå råber, at jeg skal holde kæft. Ellers er der kun larmende stilhed.
Ingen fornuft, kun en grænseløs panik fylder mig. Jeg må ud, hvor der er mennesker. Hurtigt finder jeg reservenøglen, tager min grønternede lærredskjole og mine røde gummisko på og løber i silende regn og torden gennem de tomme, mørke gader i den lille provinsby. Jeg løber alt, hvad remmer og tøj kan holde ned til den lokale biograf, hvor jeg ved biografkontrolløren sidder, og der er åbent og mennesker i biografen.
 
Våd og forkommen sidder jeg i et hjørne, indtil kontrolløren gør klar til at lukke, efter at de sidste mennesker har forladt biografen.
Jeg går hjem gennemblødt og forkommen med svuppende sko. Stadig bange, men dog ikke så panikslagen. Jeg falder om sider i søvn.
Heldigvis er denne oplevelse en engangsforestilling. I dag tror jeg, det var en reaktion på det kulturchok, det havde været for mig at flytte fra den skønne villa, jeg elskede og til en meget lille nordvestvendt lejlighed i en boligblok, hvor den ene indgang lignede den anden, og den eneste mulighed for at komme ud var at gå ud i den grå, støvede gård og mænge sig med alle de andre børn fra blokkene. Jeg var enebarn og havde meget brug for stille tid.
Oplevelsen ligger lagret og når nogen beder om hjælp til deres panikanfald, tager jeg det meget alvorligt.

Case story

En venindes datter, smuk og sportstrænet omkring de 30 år sender mig en mail og fortæller om panikanfald, der syntes at forværres.
Jeg kender lidt til hendes baggrund og tror, det er den udløsende faktor til panikangrebene.
Sillas (opdigtet navn) elskede far er død af kræft og nu er moderen syg af en alvorlig kræft.
Silla har lige fået et betydningsfuldt job i et nyt firma. Jobbet stiller store krav til hendes faglige kunnen. Heldigvis har Silla en vidunderlig partner, der støtter hende i et og alt.
Hendes panikangreb er nu så store, at de truer med at invalidere hendes daglige liv totalt.
Ofte vågner hun om morgenen med vejrtrækningsproblemer, hjertebanken, fuldstændig stiv af skræk og kan ikke stå op.
Går hun på gaden, kan angrebene pludselig komme, og hun må skyndsomt ile hjem. Er hun på indkøb i et supermarked er det flere gange sket, at hun må forlade både varer og vogn og bare skynde sig hjem.
Det værste er, at anfaldene nu også kommer, mens hun er på arbejde, og hun må forlade alt og skynde sig hjem i panik.
Hendes overordnede ved om hendes liv og panik, og er foreløbig meget forstående og overbærende.

Kosten

Silla arbejder meget med sig selv gennem kosten. Hun ved, at en sund og nærende kost er vigtig i hendes nuværende tilstand. Hvor hun før ikke skænkede kosten mange tanker, gør hun nu et stort arbejde ud af overvejende at holde sig til en blodsukkerstabiliserende økologisk kost, spise små hyppige måltider, ingen sukkerholdige fødevarer, ingen alkohol, kaffe, cola, fast food og hun holder sig fra mælkeprodukter, pasta og hvidt mel.
Jeg påpeger vigtigheden af mange grønsager dagligt. Grønsagerne må gerne være af de farverige. Hun kan forberede dem på mange forskellige måder, f.eks. rå, grillet, kogt, i smoothies osv.
Endvidere understreges, at det er en god ide at kombinere sunde fedtstoffer, protein, og stivelsesholdige kulhydrater f.eks. produkter med hele korn ved alle måltider. At sørge for protein af god kvalitet fra fisk, kød, fjerkræ og æg. Mejeriprodukter er gode proteinkilder, men Sille føler ikke, at hun fordøje dem, og vi lader dem være.
Hvad angår kulhydrater er det godt med boghvede, brune ris, quinoa, byg og havre. Kog dem og ellers lad dem være så ubehandlede som muligt, når de spises.
 
Sille starter morgenen med et glas friskpresset appelsinsaft. Det råder jeg hende til at stoppe med øjeblikkeligt, fordi appelsinjuice er et af de fødevarer, der får blodsukkeret til at stige brat, for derefter at falde lige så brat, hvilket absolut virker dårligt på den mentale tilstand. I det hele taget er det bedst uden frugt til morgenmaden.
Sille fortæller, at hun har fundet ud af, at hun har det godt med havregrød med lidt mandler og nødder til morgenmad. Jeg forslår at blande boghvede og havregrød. Jeg smiler lidt for mig selv, da hun nævner at hun befinder sig godt på havregrød. Havre beroliger nemlig nervesystemet. Det er lidt morsomt, at vores krop, uden at vi ved det, vælger en kost, vi har behov for.
Af sunde fedtstoffer skal bruges friske, rå koldpressede uraffinerede olier. Opbevar dem i køleskab, f.eks. koksolie, hørfrøolie, olivenolie.
Sille er ikke vegetar. Hvis hun havde været det, måtte jeg fortælle om vigtigheden af et fuldgyldigt protein, hvor du får alle de aminosyrer, kroppen har brug for f.eks. bønner sammen med fuldkorn, nødder og kerner.
Jeg påpeger også vigtigheden af at spise lidt salt af god kvalitet f.eks. havsalt og evt. kombinere det med en god urtesalt. Hun skal selvfølgelig passe på ikke at overdosere salt.
Der er, efter min mening et tæt forhold mellem for lavt blodsukker og binyretræthed, så hun er i det store hele på rette spor, hvad angår kosten.

Kosttilskud

Jeg fortæller lidt om binyretræthed, som, jeg mener, er hendes problem. Binyretræthed dukker ofte op, når summen af belastende faktorer bliver for meget til, at krop og sind kan håndtere det.
Vi drøftede nødvendigheden af kosttilskud og vigtigheden af at tage dem regelmæssigt.
Silla har aldrig taget andet end en almindelig vitaminpille og kender ikke noget til kosttilskud.

Andet

Af teer snakker jeg med Silla om at tage nogle kopper kamillete dagligt. Kamille virker generelt beroligende på nervesystemet. En anden velsmagende te er Rooibush, der virker mildt afbalancerende på sindet.
Af andre gode terapier, kan det være godt for Silla er at finde en god psykolog, så hun kan få talt alle sine traumer igennem, både de nuværende og de gamle.
Det kan også være en ide at tage ordineret lægemedicin over en periode. Det afvises af Silla.
Tankefeltterapi, banketerapi, akupunktur og BodyTalk er bl.a. de mange terapier, der også kan være virksomme ved panikanfald.
Silla er en viljestærk og dygtig pige, og indstillet på at komme tilbage til en hverdag, hvor hun kunne fungere normalt.
Hendes arbejdsplads er meget glad for Sille, og tilbyder hende at fortsætte på nedsat tid og flextid, så længe hendes panikanfald overmander hende.
 
I løbet af en måneds tid mærker Silla, at panikanfaldene begynder at aftage, og at hun bedre kan kontrolle dem ved hjælp af værktøjer, psykologen har givet hende.

Kig ind til Anni’s Vitalshop i Fuengirola, Los Boliches eller Elviria, hvor jeg og mit team af dygtige medarbejdere kan give dig tips til gode kosttilskud, der beroliger nervesystemet.

Af Anni Dahms, Syge-& Sundhedsplejerske, Biopat og Ernæringsvejleder. Indehaver af butikskæden Annis Vitalshop

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa