Det danske magasin i Spanien
Makeup der holder dagen lang – og natten med

Makeup der holder dagen lang - og natten med

Makeup der holder dagen lang - og natten med

Er du træt af makeup, som ikke holder hele dagen, så læs med her.
Mange af mine kunder i klinikken beklager sig ofte over problemer med at få deres øjenmakeup til at holde en hel dag.
Den bedste løsning på dette problem er at få indpigmenteret en semipermanent eyeliner, som sidder perfekt 24 timer i døgnet.
Permanent makeup er en form for tatovering, men farven lægges ikke så dybt, og den udskilles af kroppen igen efter en periode på 2- 4 år. Farverne er gennemtestede og det er umuligt at reagere allergisk på produktet, dvs. at selv de mest sensitive kan få lavet permanent makeup. Kvinder, som bruger kontaktlinser eller briller, har specielt en stor fordel af at få lavet en eyeliner, som ikke kan smitte af eller løbe ud på huden.
Man kan få lavet eyeliner, bryn og læbekant, og farveudvalget er meget varieret. Eyeliner kan laves både under og over øjet og i forskelige faconer og intensitet. Naturlige bryn som har for få hår, eller som er helt borte, evt. pga. alder eller sygdom, kan laves flotte og naturlige igen med indpigmentering af farve.
Med alderen oplever de fleste kvinder, at deres læber ser mindre ud og er blevet farveløse. Dette skyldes hormonændringer i kroppen og at cellefornyelsen ikke længere er optimal. Med den permanente teknik kan den oprindelige læbekant trækkes op igen og selve læben kan få noget af sin farve tilbage ved skyggepålægning.
Behandlingen med Goldeneye permanent makeup foregår under lokalbedøvelse med creme og er derfor ikke ubehagelig.
Behandlingen foretages på ca. to timer, og et tjek nogle uger efter anbefales for at få et perfekt og holdbart resultat.
Har du ønske om en nem og naturlig makeup hver dag, så ring og få en snak eller book en tid til en konsultation hos kosmetolog og linergist Nana Norrbom i Fuengirola på tel. 610 716 048.

Kom i form – og shape your body

Hmm, jeg synes, vi har hørt om diverse slanke- og fitnesskure før. Har du det ligesom jeg? Tænker du, at det er nødvendigt at gå i fitness center i flere timer? Tælle kalorier? Og holde en skrap diæt?
Jeg var i hvert fald skeptisk, da jeg her i sensommeren blev præsenteret for et nyt koncept, der kaldes WinFit, Body Shaping system – en ny måde at forbrænde kropsfedt, tune kroppen og opbygge muskelmasse med en minimal træningsindsats.
Jeg var med i en testgruppe inden lanceringen i september måned i København.
I gang kom jeg – med huset fuld af sommergæster, sene spanske middage med vin til – skønt. Der var også en del rejseaktiviteter i perioden. Så jeg tænkte, at det kom der ikke meget ud af. Men der tog jeg fejl.
I løbet af fire uger var jeg blevet stærkere, gået fire kg ned i vægt og følte mig bare godt tilpas. Ikke dårligt.
Skal jeg sige det ærligt, var jeg faldet i komfortgryden – eller rettere lænestolen med for lidt aktivitet efter lange dage i klinikken og alt for mange timer foran computeren. Og så hjælper det heller ikke, at biokemien siger overgangsalder, så ”vommen” var vokset – eller svømmeblæren, som jeg kalder den. Så det var tid.
Ellers lever jeg en aktiv tilværelse med tennis og yoga på programmet, men alligevel var svømmeblæren og hedeturene blevet en udfordring.
Nuvel, hvad gjorde jeg? Jeg fulgte ganske enkle retningslinjer:
Ingen diæt.
Ingen slankepiller.
Ingen kaloriebegrænsninger.
Ingen ekstrem motion.
”Hvordan det? ”spurgte min familie mig nysgerrigt.

Sådan gør du

Det handler om at spise mere, end vi normalt gør, inden for et bestemt spisevindue. Det gælder inden for otte timer. Uden for ”vinduet” drikker jeg masser af vand, grønne juicer uden frugt og lidt kaffe og te.
Jeg laver lette øvelser, som alle kan være med til, minimum ti minutter to gange om ugen. Ved overvægt på mere end 15 kg anbefales desuden en gåtur om morgenen. Samtidig brugte jeg kosttilskud og energimedicinske plastre, som bl.a. stimulerer opbygningen af muskler og sætter forbrændingen i vejret. Overvægt er et stigende problem, og for høje fedtniveauer skaber øget risiko for hjertekarsygdomme, diabetes, belastningsskader, stress, smerter og cancer.
Produktet er skabt til netop at reducere fedt, give energi og tone kroppen.
Det dejlige ved det er, at jeg har lyst til at gøre det. Hedeturene er forsvundet, svømmeblæren er blevet mindre – der er et stykke vej endnu.
Og har jeg gæster og vi spiser ude sent, så sker der ikke noget ved at holde fri en gang imellem. Jeg er stærkere, har mere energi og er glad!
I skrivende stund er vi i gang med et eksperiment i klinikken – vi er alle tre på WinFit – vi måler, vejer, tager thermografi og kigger på blodet, så vi får styr på vægt, fedtprocenter og muskelopbygningen. Kom gerne forbi, hvis du vil høre mere om at få en slankere og sundere krop eller følg os på Facebook Vitafakta Health Clinic.

Resultaterne

Min kollega Sanne Pedersen før og efter otte uger. Hun har tabt 9,5 kg og er gået fra en størrelse 40 til 36. Der er dog lige et par kg mere, Sanne vil af med, så hun fortsætter.
Min gode kollega Karina udtaler:
Efter to uger på WinFit har jeg tabt 3,1 kg, omkredsen er 20 cm mindre – som i tyve centimeter. Muskelmassen er steget med 0,5 kg og fedtprocent og BMI er faldet. Ingen motion! Har gået 10-15 min. tre gange om ugen og lavet små øvelser med elastik to gange. Det er bare nemt det her.
Dr. Pernille Knudtzon, Vitafakta Health Clinic
Tlf.: +34 678 25 35 10, vitafakta@vitafakta.es, www.vitafakta.es

Leveren

Af Anni Dahms, Syge-& Sundhedsplejerske, Biopat og Ernæringsvejleder. Indehaver af butikskæden Annis Vitalshop.
Det er vigtigt at tage vare på hele kroppen, men ønsker du at leve et godt, sundt og vitalt liv, må du tage rigtig godt vare på din lever.
Du kan betragte leveren som en kæmpestor kemisk fabrik. Når den arbejder optimalt, kan den rense ca. 99% af alle bakterier og toksiner, der med blodet passerer leveren. Leveren er det næststørste organ og den største kirtel, vi har i kroppen. Leveren er det organ, der varetager de fleste opgaver.
Blodforsyningen kommer via portåresystemet, der transporterer de næringsstoffer, vi har optaget fra tarmen. Via denne forbindelse kan leveren optage det materiale, der er opsuget i tarmsystemet.
Leveren har et utal af funktioner, og jeg er sikker på, at alle funktioner ikke er opdaget endnu.

Nogle af leverens vigtigste funktioner er:

• At producere galde, der går fra levercellerne, gennem små kanaler til en stor udførselsgang, der kaldes for galdegangen. Galden løber fra galdegangen til galdeblæren, hvor den oplagres, til der er brug for galde. Når du netop har spist, trækker galdeblæren sig sammen og afstøder lige netop den mængde galde, der nødvendig til tovfingertarmen, hvor den tager del i fedtstoffordøjelsen.
• Den hjælper med at regulere blodsukkerbalancen. Den vedligeholder koncentrationen af glukose og mange andre stoffer, og fungerer som sukkerdepot.
• Afgifter i tarmen for f.eks. medicin, alkohol og andre giftstoffer.
• Leveren nedbryder hormoner og slidte røde blodlegemer, så de ikke cirkulerer mere end de skal i blodet.
• Leveren omdanner også en stor del af det affaldsstof, der udskilles i nyrerne.
• D vitamin aktiveres ligesom i nyrerne også i leveren.
• Den er et depotorgan for A vitaminer, jern, flere af B vitaminerne, fedt og blod. Opstår der et akut behov for blod, kan leveren levere det.
Er leveren beskadiget, er evnen til afgiftning meget formindsket. Ved en beskadiget lever er nogle af de mest almindelige symptomer hudkløe, eksem, samt en følelse af, at det klør under huden. Det er min erfaring, at ældre mennesker, der kommer og klager over ulidelig hudkløe, ofte hjælpes mirakuløst ved at støtte op omkring leveren.
Et andet symptom er allergi, der evt. kan kendetegnes ved en intolerance overfor forskellige fødeemner.
Råkost tåles ofte dårligt. Lider du af en højresidig hovedpine, kan det skyldes en dårlig leverfunktion.
Andre symptomer på leverbelastning kan være: Blodsukkerproblemer, kvalme, diarre, forstoppelse og luft i maven.
Gulsot med gul hudfarve samt gult i det hvide i øjnene og meget mørk urin skyldes også dårlig fungerende lever.

Kosten

Sørg for at kosten i videst muligt omfang er økologisk. Gode spisevaner letter fordøjelsen og dermed leverens arbejde.
Leverens funktion stimuleres af bitre spiser f.eks. endivie, ruccola, den røde radicchio, grapefrugt, artiskokker, radiser, rødbede, valnødder, mandler, sesamfrø, peberrod, ingefær og mælkebøtte. Spis også gerne syrlige ting, men i lidt begrænset omfang. Er din lever meget medtaget, skal du måske i en periode undlade de fermenterede spiser, der er på mode lige i øjeblikket.
Undgå alt for fede spiser og brug stegte retter i begrænset omfang.
Vær forsigtig med sukker, cigaretter, kød, ost, raffineret mad, mælk og alkohol. Alkohol er gift for leveren, især hvis der drikkes mere en 1-2 genstande dagligt. Hvis du ved, din lever er sart, så vælg de lettere kødsorter. Vær også forsigtig med kaffe og the. Der findes velsmagende kaffeerstatninger f.eks. fra mælkebøtterod eller kornkaffe. Drik masser af vand og gerne te fra levervenlige urter. Jeg anbefaler te fra Marietidsel – den smager ikke så godt, så bland den med andre urter. Den kan også fås flydende og i kapsler. Marietidsel kan gøre underværker og er fantastisk til at regenerere leveren. Det regnes for, at den har været kendt som leverrensningsmiddel i mere end 2000 år. Den genopbygger levervævet. Det er bedst at tage marietidsel, inden du skal sove.
Løvetand eller mælkebøtte er en anden stærk urt, der får leveren til at producere mere galde. Er særdeles velegnet til gulsot.
Lakridsrod har leverbeskyttende egenskaber, og er især god, hvis den tages sammen med marietidsel. Også gurkemeje (turmeric) er godt for leveren
Reducer dit indtag af mættet fedt og spis i stedet godt med fede fisk og frø.
I stedet for at få dit protein fra kød kan du få proteiner fra f.eks. bønner, chiafrø, quinoa, linser, frø og nødder.
Det er godt at sørge for at din mad er rig på forskellige kornprodukter, kartofler, alle former for grønsager, f.eks. rødbeder, selleri, broccoli, grønkål og grønne urter.
De frugter, der er bedst, er blåbær, og andre bær samt grapefrugt.
Væn dig til at drysse lecithin over din morgenmad f.eks. yoghurt, smoothies eller salater enten det er frugtsalat eller grøntsags salat. Lecithin er godt for leveren, og øger dens helbredelsesproces. Det anses for at være et af de vigtigste midler til at beskytte en dårlig lever. Specielt cholin er særlig gavnlig for leveren.
Ved leverbelastning kan det være en god ide kun at drikke safter og supper en dag ugentligt, hvor du især koncentrerer dig om at indtage de levervenlige urter og grønsager.

Tips

• Er du ryger, så stop eller minimer det kraftigste, du kan.
• Så vidt det overhovedet er muligt så undgå steder med stærk trafik. Der er en masse giftstoffer sådanne steder, der belaster din lever.
• Ofte tænker vi, at forurening kun er noget, der er udenfor, men indenfor er der også mange forurenende produkter. Se på dine rengørings- og vaske artikler. Skift dem ud til de miljøvenlige. Vær opmærksom på dine hudplejeprodukter. Er de fyldt med giftstoffer, så skift dem ud. Se dig omkring i dit hjem og vælg naturlige produkter næste gang, du skal bruge husholdningsartikler.
• Ifølge det kinesiske organur arbejder leveren især mellem kl. 1 – 3. Er din lever svækket, vil du ofte vågne i denne tid. Så kan det være en god ide, at tænke på at tage dig lidt venligt af din lever i en periode.
• Sørg for at få tilstrækkelig med søvn. Det er en både god og billig måde til at holde dig sund. Leveren afgifter lettere, når vi ligger og er afslappede.
• Den nu afdøde dr. A. Vogel har i sin bog om leveren en skøn frase, der siger: ”Har du ikke tid til at spise ordentlig, må du tage dig tid til at være syg.” Ved leverproblemer såvel som ved alle andre sundhedsproblemer er det vigtigere at forebygge end helbrede.
• Et andet godt råd fra samme A. Vogel er: ”Fyld mere ilt end benzin på tanken, hvilket betyder, at du må sørge for at motionere i frisk luft hver eneste dag.
• Louise Hay siger om leverproblemer, at det ofte er folk, der beklager sig meget. Dømmer andre og derved narrer sig selv. Føler sig elendig. Som nyt tankemønster foreslår hun at ændre tankemønstret til: ” Jeg vælger at leve med et åbent sind. Jeg søger efter kærlighed, og finder den overalt”.
Kig ind til Anni’s Vitalshop i Fuengirola, Los Boliches, Nerja eller Elviria, hvor jeg og mit team af dygtige medarbejdere kan give dig tips til kosttilskud, som hjælper dig med at holde din lever sund.

Styrk dig kvinde

Ernæringsterapeut, terapeut og livsstilscoach Maria Steffensen og Vitamina byder torsdag d. 17. november kl.19.00 kvinder i alle aldre velkommen til det spændende foredrag ”Styrk dig kvinde – Balancer og optimer dine hormoner, dit humør og din krop på en naturlig måde i alle aldre”.
Gennem dette foredrag vil Maria give dig indsigt i kvindekroppen, dens forskellige hormonelle faser og de mest almindelige ubalancer og udfordringer kvinder møder både fysisk og psykisk gennem livet.
Du vil få indsigt i, hvad du som kvinde selv kan gøre på naturlig vis for at rette op på hormonelle ubalancer, lavt energiniveau/ træthed, humørsvingninger, hedeture, søvnbesvær, yoyo-vægt, stofskifteproblemer, uro, stress, PMS, nedsat sexlyst, ustabilt blodsukker, diverse autoimmune lidelser mm.
Du vil få en større forståelse for dig selv som kvinde, din krop, årsagssammenhænge ift. hvorfor du har de symptomer, du har – og tips til hvordan du selv kan optimere din sundhed og din livskvalitet på naturlig vis.
Mange tror, at de bare må lære at leve med symptomerne. Men sådan er det ikke nødvendigvis. Der er heldigvis meget, du selv kan gøre for at optimere din sundhed, balancere dine hormoner og reducere eller helt afhjælpe dine symptomer.
Alle hormoner (stresshormoner, kønshormoner, stofskiftehormoner, søvnhormoner osv. hænger sammen og påvirker indbyrdes hinanden.
Maria møder i sit arbejde mange kvinder, der har lært, at de bare må leve med deres symptomer, kvinder som lider i stilhed og ikke tror, der er noget at gøre udover måske stærk konventionel medicin. Hun mener derfor, at det er en gave for kvinder og deres livskvalitet og velbefindende at få en grundlæggende forståelse for hormonernes sammenhænge, og lære hvordan de kan drage omsorg for deres kroppe (inkl. deres hormoner) og finde den rette balance.
Kroppen har brug for de rigtige byggesten og det rette miljø for at kunne fungere optimalt og får den ikke, hvad den skal bruge, vil der opstå mangler og ubalancer – og det vil også gå ud over dine hormoner. Hormonelle ubalancer er ikke kun en konsekvens af din alder, men i høj grad også af din livsstil og kost.
Kære kvinde, håber vi ses torsdag d. 17. november kl. 19.00, hvor foredraget afholdes på dansk. Tirsdag d. 21. november kl. 19.00 afholdes samme foredrag på engelsk.

Inflammation

I vores sidste artikel fortalte vi om den skjulte inflammation, og denne gang viser vi nogle eksempler på det, vi tit støder på.
Elsebeth begyndte i klinikken i sommer, og vidste faktisk ikke, hvad medicinsk thermografi var eller hvad man brugte det til, selvom det har eksisteret siden 1960.
“I dag, efter at have haft det termografiske kamera i hænderne og at have arbejdet med det, er jeg virkelig blevet bevidst om, hvor fantastisk et redskab det er – hvor tidligt det kan opfange dysfunktioner og lidelser I kroppen.”
“Når folk spørger mig, hvad jeg arbejder med, bliver det til en uddybende samtale. Som thermograf er det meget alsidige fysiske problematikker, vi finder. Det er nemlig både hverdagsproblemer som irriterede bihuler, tandproblemer, lymfeaktivitet, organer der er i ubalance, begyndende slidgigt og mest af alt snigende inflammation i væv, muskelhinder og led. Udover det kan kameraet også opdage mere alvorlige sygdomme såsom autoimmune tilstande, optakt til diabetes, gigt og cancer.”

Skjoldbruskkirtlen

Skjoldbruskkirtlen sidder midt på halsen – og på de to billeder her er skjoldbruskkirtlen det røde i midten. Når vi ser forøget varme/kulde med den medicinskE thermoscanner, indikerer det, at der er en ubalance eller dysfunktion i skjoldbruskkirtlen. Denne kirtel styrer blandt andet forbrændingen, kropsvægt, vejrtrækning, hjerterytme, blodtryk, nervesystem, muskelstyrke, menstruationscyklus, humør og kropstemperatur.
Begge klienter har problemer med kropsvægten, den ene vil gerne tabe sig og en anden vil gerne tage på. Eftersom vi ser en dysfunktion i skjoldbruskkirtlen, er det rigtigt svært for begge. Efter vi har set denne skjulte inflammation, kan vi bedre hjælpe dem.

Inflammation/dysfunktion i tyktarmen

Omkring 70% af de medicinske thermoscanninger afdækker inflammation i tarmene. Her ses tydeligt inflammeret tyktarm; det røde og hvide på maven. Klienten følte sig oppustet, havde sure opstød og halsbrand, ingen energi, enten diarre eller forstoppelse. Efter et særligt kostprogram, som hun fulgte i to måneder, forsvandt de sure opstød og oppustetheden og hun fik mere energi. Der er to måneders forskel på de to thermoscanninger.

Åreknuder

Åreknuder ser vi ofte. Tit hænger det sammen med smerter i benene, f.eks. kom klienten på billedet med smerter og kramper i højre ben, især om natten. Den medicinsk thermoscanning gav svaret: Det røde og hvide på højre læg er åreknuder, den gule streg som går fra læg og op til lår er en begyndende åreknude. Åreknuderne lå dybere, end vi kunne se med det blotte øje.
Se her før og efter billederne.
Termografi-kameraet lyver ikke. Vi har et værktøj til at visualisere den skjulte inflammation og dermed at forebygge og tage vare på helbredet. Faktisk ved vi, at kameraet i forhold til nogle sygdomme kan opfange dysfunktioner, inden en blodprøve viser det.
Vi finder skjult inflammation og kan gøre noget ved det sammen med vores klienter, som er villige til at gøre, somvi anbefaler. Det er en fornøjelse, når vi laver et follow up, altså en rescannnig, og vi ser resultatet af de ændringer, klienterne har foretaget, og de forbedringerne, de mærker.
Her På VitaFakta Health Clinic holder vi os ajour med ny viden omkring medicinsk termografi. Nick og Pernille har lige været til en stor kongres i Washington, hvor de havde en rigtig god og oplysende tur.
Vi er ydmyge og stolte termografer. I næste måned løfter vi sløret for turen til Washington.
Kom til foredrag i klinikken tirsdag den 8. nov. kl 19 og hør mere om Thermografi, et redskab i behandlingen af inflammation, smerter og stress.
I er meget velkomne til at stille spørgsmål eller booke tider via mail til vitathermo@gmail.com , ringe eller sende sms til 694431864, 608275724 eller 691760785.
Elsebeth og Nick
Af Nana Norrbom

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.