Sommer betyder, for de fleste, badestrande, udeliv, masser af sol og masser af solcreme.
Er den eneste løsning så at smøre os ind fra top til tå i mere eller mindre kemikaliefyldte cremer?
Solskøn indefra
”Jeg har ændret min kost og nu er det, som om jeg meget bedre kan tåle solen. Kan det virkelig passe?”
Dette spørgsmål stiller mine kunder ofte. Og ja, det kan det! Der er faktisk en sammenhæng mellem din kost og din tolerance for solen – altså hvor let du bliver solskoldet og hvor godt du håndterer solens UV stråler. Dette gælder også for de lyse typer, de fregnede og de rødhårede.
Generelt kan man sige, at jo mere næringsrig og antiinflammatorisk din kost (og dine drikkevarer) er, jo bedre bliver din tolerance for solen. Dvs. masser af grøntsager og frugt, fibre og sunde fedtstoffer.
Du kan med fordel spise:
– Vandmelon, rig på det naturlige farvestof og den stærke antioxidant Lycopen, der beskytter huden mod at blive skoldet og dæmper den skadelige effekt af UV stråler.
– Tomater, ligeledes rige på Lycopen – og den bedste effekt får du (lycopen bliver bedre biotilgængeligt), hvis tomaterne er tilberedte som i eks. tomatsauce og tomatjuice.
– Mandler, rige på det foryngende E-vitamin (beskytter og reparerer din hud) og det UV beskyttende stof Quercetin
– Citrusfrugter, rige på det antinflammatoriske og hudbeskyttende C-vitamin
– Fisk og fiskeolie, indeholder livsvigtige og antiinflammatoriske Omega 3 fedtsyrer, der beskytter mod frie radikaler (solskoldning). Studier viser ligeledes, at Omega 3 kan være med til at forebygge hudcancer.
– Grøn The, indeholder hudbeskyttende Cateciner.
Alle vitaminer og mineraler er vigtige for vores sundhed og vores modstandskraft, herunder selvfølgelig også hudens sundhed og modstandskraft. Hvis du vil være sikker på at få nok, kan du med fordel supplere din sunde kost med et godt vitamin/mineraltilskud.
Solbeskyttelse udvortes
Hjemme hos os går vi alle rundt og dufter som kokosmakroner hele sommeren, og det har sin helt naturlige årsag.
Vi smører nemlig os selv og vores børn ind i uraffineret økologisk koldtpresset kokosolie. Kokosolie har en antimikrobiel og antibaktieriel effekt på det yderste hudlag, hvilket betyder, at der er færre toksiner på huden, der kan reagerer med solens UV stråler og skabe inflammation og skader. Kokosolien er ligeledes rig på antioxidanter og gør din hud blød og lækker – både at se på og røre ved! Præcis hvor meget solfaktor der er i kokosolien diskuteres fortsat, så brug altid din sunde fornuft – også i solen.
Og vil du supplere med solcreme, så anbefaler jeg, at du køber én uden toksiner og uigennemskuelige kemikalier. De fleste solcremer indeholder desværre hormonforstyrrende, toksiske og allergifremkaldende stoffer som UV filtre, problematiske konserveringsmidler. Vær særlig obs på solfilteret Ethylhexylmethoxycinnamate, konserveringsmidlet Propylparaben, det blødgørende stof Cyclopentasiloxane og stoffet 4-Methylbenzylidene camphor (4MBC).
Vitamina i Centro Idea har alt, hvad du har brug for til en sund, solsikker sommer: Gode vitaminer, kokosolie, og solcremer uden toksiner og skadelige stoffer.
Nyd sommeren, solen, hinanden og livet!
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001