Det danske magasin i Spanien
Sven Alamo
 
Det gyldne spørgsmål: Hvordan vælger man den rigtige mægler?

Som skandinav er det oftest en god idé at vælge en skandinavisk mægler. Men vælg en mægler, som har et godt rygte og et godt lokalkendskab. Få gerne referencer fra venner og bekendte, som nyligt har solgt bolig.
 
En eller flere mæglere?
Mæglerne her arbejder anderledes end mæglerne i Danmark, Sverige og Norge. I Spanien ligger mæglerne ofte en bolig ud i sit netværk. Dermed kan flere mæglere frit sælge din bolig. Som sælger betaler du en kommission, der oftest er på fem procent plus moms. Kommissionen betaler du til mægleren, som sælger din bolig. Er der flere mæglere inddraget i handlen, deler de indbyrdes kommissionen mellem sig.
 
Eksklusivitet eller ej
Jeg erfarer, der ofte er uklarhed om hvorvidt en mægler har eksklusivitet eller ej på et salgsobjekt. Har du underskrevet en salgsaftale, så lad din advokat se på aftalen. Har du ikke en advokat, er du velkommen til at maile mig aftalen. Så kan jeg forklare, hvordan din situation er.
 
Vigtige dokumenter
Når du vil sælge din bolig, skal du have følgende dokumenter med til mægleren:
  • Skøde (Escritura)
  • Udskrift fra ejendomsregistret (Nota Simple)
  • Kvittering for betalt ejendomsskat (IBI), fællesudgifter (Comunidad de Propietarios) og affaldsskat (Basura)
  • Spansk personnummer (NIE)
  • Energicertifikat (Certificado de eficiencia energética)
Markedsføring
God markedsføring på nettet er i dag et must. Over 75 procent af alle nye købere finder boligen på nettet. Din mægler skal derfor have gode hjemmesider, som præsenterer din bolig professionelt. Annoncering kan med god grund suppleres i de lokale magasiner.
Af Sven F. Källström, Alamo Costa del Sol Real Estate

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.