Immigrationens væsen del 5: Russere: Et folkefærd for sig selv

Immigrationens væsen: I denne serie sættes fokus livet som immigrant i Sydspanien. Her vil du blandt andet kunne læse om, hvordan det er at leve illegalt i et andet land, hvilke motiver der ligger bag den pågældendes grund til at immigrere, og hvorfor de ikke kan, eller vil, vende tilbage til fædrelandet. Hvordan påvirker immigrationen det spanske samfund, hvilken hjælp modtager immigranterne, og hvad mener spanierne om nytilflytterne?

Evdokia Galtseva på altanen i lejligheden i Málaga.

Russere: Et folkefærd for sig selv

Efter Sovjetunionens fald i 1991, strømmede mange russere til Spanien og andre dele af Europa og USA for at komme væk fra det land, der i så mange år havde holdt dem som fanger på egen jord. Det var også tilfældet for Evdokia Galtsevas forældre, der i slutningen af 90’erne bosatte sig i Spanien, nærmere bestemt Torrevieja, for at skabe sig en bedre fremtid. Evdokia Galtseva er derfor andengenerationsrusser; født og opvokset i Spanien, men stadig russisk i hjertet.

Evdokia Galtseva er 21 år og bor i dag i Málaga, hvor hun arbejder som tjener, men drømmen er at blive uddannet naturmediciner. Hun betegner sig selv som et barn af verden, og selvom hun holder meget af både russere og spaniere, ser hun dog også fejl og mangler hos begge befolkningsgrupper.

”Russere er meget direkte. De siger, hvad de mener og går meget op i, at man holder sit ord. Spanierne er lige modsat. De taler meget, men ofte er det bare tomme ord, og de er ikke altid til at regne med. Det har mange russere det svært med, og derfor holder russere i Spanien sig ofte for sig selv eller finder sammen i små fællesskaber,” forklarer hun, men pointerer:

”Spanierne har til gengæld et meget kærligt familieforhold og viser flere følelser, hvor russerne er mere ”kolde” i deres familierelationer. Jeg blev ofte efterladt alene i hjemmet som barn, hvilket er normalt i Rusland, hvorimod spanske børn altid har deres familie og venner omkring sig.”

Generelt er spanierne og russerne langt fra hinanden kulturelt, men på grund af det varme klima, de gode forretningsmuligheder og billige priser flytter der hvert år en del russere hertil for at skabe sig en ny tilværelse.

Russerne i Spanien

Der befinder sig omkring 65.000 russere i Spanien i dag, og det er den næststørste koloni af udlændinge efter briterne. Godt 20.000 holder til i Catalonien, selvom Alicante med sine lidt over 17.500 russere er den provins, hvor der per indbygger findes flest russiske immigranter. Her er Torrevieja et russisk knudepunkt – her bor mere end 4000 russere, og store dele af nærringslivet er på russiske hænder. Andalusien kommer ind på en tredjeplads, hvor der befinder sig godt 13.000 russere – primært i Marbella, Mijas, Málaga by og Almería. I 1996 boede der mindre end 1000 russere i Spanien, og stigningen blandt den russiske befolkning i Spanien tog i sær fart i sluthalvfemserne og 00’erne.

”Livet i Rusland er helt klart blevet bedre, og derfor er der mange russere, som støtter Putin. Han er et dårligt menneske, men en god politiker. Modsat mange af de tidligere ledere, gør han noget for befolkningen, og det vækker sympati. Men tilværelsen er stadig ringe mange steder – og så er maden rigtig dyr, hvilket er et stort problem. En flaske vin, der koster to euro i Spanien, koster eksempelvis 25 euro i Rusland.

I Rusland findes der en ekstrem rig overklasse og meget korruption, og det går ud over de mange fattige, som har svært ved blot at overleve, og det er nok landets største problem.”

Godt 11 procent af den russiske befolkning lever under fattigdomsgrænsen (for under 1 USD om dagen), og fattigdommen skaber dårlige forhold i samfundet. I Rusland er der flere kvinder end mænd, fordi så mange er døde under militærtjeneste gennem årene, og ofte står kvinderne uden uddannelse eller andre muligheder end at finde en mand til at forsørge sig. Mange kvinder ”sælger” derfor sig selv til velhavende mænd, på den ene eller anden måde, og de lever med konstant frygt for at blive udskiftet af den næste unge kvinde, der kommer forbi.

”Kvinderne i Rusland er ofte meget smukke, og mændene meget grimme, og det, at mændene kan vælge og vrage, gør, at de har meget store egoer, hvilket selvfølgelig er usundt. Det betyder også, at mange veluddannede kvinder flytter fra Rusland til eksempelvis Spanien, hvor de så falder for de charmerende spanske mænd.”

Fattigdommen er også primær årsag til, at mange russiske kvinder ender som prosituerede i fx Spanien. Her lokkes de til af spaniere, som lover guld og grønne skove, men så venter der blot et mørkt værelse i den anden ende.  

Billedet af russere i Spanien er derfor ofte forbundet med prostitution eller højtråbende, stordrikkende mænd, som indtager kystbyerne med et stort bundt penge. Og i sær det sidste tager Evdokia Galtseva meget afstand fra.

”Jeg er så træt af russere, som opfører sig sådan. De er med til at skabe et stereotypt billede af nationaliteten, som er helt forkert. Russere er generelt folk, som er meget stilfærdige og bare gerne vil leve deres liv i fred – og det gælder både her og i Rusland – men der er altid nogle, som stikker ud. De fleste russere er desuden meget intelligente og belærte, fordi klimaet ikke er til andet end at sidde indenfor og læse og søge efter informationer på internettet. Og så er befolkningen kritisk i sin tilgang til verden, især overfor USA og Europa, og folk stiller derfor altid spørgsmål til, hvorfor tingene er, som de er? Hvorfor skal USA eksempelvis have ret til at have militærbaser i landet og bestemme, hvordan befolkningen i Rusland skal leve? Det er typisk, at folk tænker sådan.”

Forskelle mellem spaniere og russere

Evdokia Galtseva er opvokset i Spanien med russiske værdier, og det har givet hende et andet afsæt i livet, end mange af hendes spanske jævnaldrende. Som da hun var 19 år og inde i en meget depressiv periode, hvor reaktionen fra hendes far var at smide hende ud hjemmefra.

”Du har brug for at komme ud og prøve livet,” var hans reaktion på hendes tilstand. Hun stjal hans tv for at få lidt penge til at starte ud med og fandt sig så et værelse i en lejlighed.

”Jeg synes selvfølgelig, det var rigtig hårdt, men i dag kan jeg godt se meningen med det. Jeg klarer mig selv, har fået et job og fået det godt igen. Det var selvfølgelig en kold måde at gøre det på, men i Rusland er det ikke normen, at børn i en alder af 20 år bliver forsørget af deres forældre – og det er jo omvendt meget typisk spansk. Her bor børn hjemme, til de er 30 år, men det gør ikke noget godt for samfundet. Mange spaniere er ikke vant til at arbejde, de gider det ikke rigtigt, de vil hellere bare forsørges af mor og far eller forsøge at snyde staten for penge – og det er et kæmpe problem. Spanien er et land med massere af potentiale, men befolkningen ser det ikke.”

Også i andre nære relationer skiller russerne sig ud fra spanierne. Et venskab i Rusland er nemlig lige så stærkt som et familiebånd.  

”Venskaber i Rusland er for livet, hvor de i Spanien er mere overfladiske, og generelt går russere meget op i, at det man siger, også er det, man gør. Spanierne taler meget om ingenting, og de er der ikke rigtig for én, hvis man har brug for det. I Rusland er dine venner din familie, og du ved præcis, hvor du har dem. Det er noget mine forældre har lært mig, og det værdsætter jeg virkelig.”

Når man taler om Rusland, dukker ord som mafia naturligvis op, men modsat den kinesiske og italienske mafia, findes de ikke i samme omfang i andre dele af verden. Alligevel er det almen kendt, at russiske mafiabosser befinder sig i byer som Marbella, Alicante og Barcelona.

Mafia på den hårde måde

Den russiske mafia er en af verdens mest frygtede, fordi den er så hård i sin afstraffelse, og den er eksempelvis medvirkende til, at det dødelige stof kaldet Krokodil er blevet så udbredt i Rusland. Krokodil (desomorfin) er et hjemmelavet narkotika bestående af kodein, jod og fosfor, og dukkede op i Rusland i 2002. Det giver huden en gullig farve og skelligende struktur, hvorfor det har fået navnet Krokodil. Rusen minder om den, kokain giver, men dette stof ætser kroppen indefra og får kødet til at rådne, og døden kommer som regel inden for to år.

”Mafiaen i Rusland er meget brutal. Hvis du skylder dem penge og ikke kan betale, så ved du, at du bliver slået ihjel. Mange tager Krokodil, fordi de ved, at de allerede er så godt som døde, så hvorfor ikke i det mindste dø i en rus.

Hvor den italienske mafia i højere grad skræmmer folk og er meget ære-orienteret, så slår den russiske mafia blot personen ihjel – her handler det mere om at holde sit ord end ære. Hvis du siger, at du godt kan skaffe pengene og så ikke kan levere dem, så vil de tænke: ‘Du skal kun bruge energi på at udtale de ord, du kan holde, ellers skal du holde mund’. Det er typisk russisk at tænke sådan.”

Mafiaen kommer som sagt til Spanien, men generelt ikke for at føre business. De ved, de bliver overvåget af USA og Europa og vil ikke risikere deres levebrød for at være til stede i Spanien, hvor folk alligevel ingen penge har. I stedet tager de til de spanske kyster med flere tusinde euro i lommen og lever som konger, når de er på ferie.

Den russiske befolkning i Spanien, og især de russiske turister, har stor betydning for økonomien og handelslivet i de byer, de besøger. I Marbella er det at lære russisk på mode, og russere er en af de befolkningsgrupper, som lægger flest penge i Spanien. En russisk turist bruger ifølge netavisen finanzas.com 1500 euro i gennemsnit per besøg i Spanien. Det er 600 euro mere end resten af de besøgende, og ganges det med de 1,6 millioner russiske turister i Spanien, som kom i 2013, når man et svimlende beløb. Desuden lokkes mange af de billige boligpriser og den rolige tilværelse, hvilket efterfølgende får dem til at købe boliger på de spanske kyster – og statistikkerne viser, at meget få vender tilbage til det kolde nord.