Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
shutterstock 111096869

 
Aldrig så snart har vi pakket jule- og nytårspynten væk, før butikker, blomsterhandler, chokoladeforretninger m.m. pryder vinduerne med de skønneste røde hjerter for at minde os om, at vi i februar fejrer Valentinsdag, hvor det efterhånden er blevet en tradition at vise vores kærlighed ved at give en opmærksomhed til én eller flere af vore kære.
Det røde hjerte er blevet et symbol på følelserne. Mange videnskabsfolk mener, at vores hukommelse, udover hjernen, er lagret i vores organer. Den antagelse blev især stadfæstet, da medicinens udvikling førte til organtransplantationer. Der er mange dokumenterede tilfælde, hvor mennesker, der modtog et organ, f.eks. et hjerte, begyndte at have tanker, følelser, drømme, personlighed, ja, endog begyndte at have lyst til samme mad, som organdonoren.
I beskrivelsen af vores forskellige chakraer er det hjertechakraet, der rummer vores medfølelse, overbærenhed og tilgivelse både overfor andre og ikke mindst for os selv. Jeg tror, de fleste af os har mærket, hvor meget vores hjerte påvirkes af tanker og følelser. Mange af os har mærket at få et stik i hjertet, hvis vi oplever noget følelsesmæssigt stort. Det kan enten være noget væmmeligt eller noget overordentlig dejligt. Det er i hjertet, vores følelse af betingelsesløs kærlighed har sæde. Hjertets chakra-farve er grøn.
Mange forskellige talemåder knytter sig til hjertet. Min mor sagde mange gange: “Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med”. For mit vedkommende er det gennem computeren, jeg lader kærligheden til mit fag udmønte sig.
Af andre kendte vendinger kan nævnes:
“Hjertet knuger sig sammen af angst, sorg, eller anden negativ følelse”
“Hjertet svulmer af glæde, stolthed”
“Jeg har kolde hænder men et varmt hjerte”
Der er flere hypoteser om, at begivenheder påvirker hjertet i metafysisk forstand, f.eks. triste kærlighedshistorier, der på forskellig måde “skærer” i hjertet.
Louise Hay skriver da også i sin bog om hjertet, at det står for kærlighedscentret og en god og stærk affirmation er ” Mit hjerte slår i kærlighedens rytme.
 
shutterstock 91378037
 
Hjertets opgave
Hjertet er det mest mirakuløse organ i vores krop, der regerer over livet for alle de andre organer. Derfra flyder livet. Det er dit hjerte, der holder livet strømmende i alle systemer i kroppen. Det er et organ, der er værd at passe på og være taknemmelig for.
Så tidligt som i år 1616 skrev Dr. Harvey, som noget helt nyt, dristigt og revolutionært, at blodets bevægelse er en konstant cirkel, som frembringes af hjertets slag. Hidtil havde man ment, at hjerte og kredsløb var to af hinanden uafhængige systemer.
I dag ved vi, at hjertet er en fantastisk pumpe, der er som en lillebitte fireværelses lejlighed med to forkamre og to hjertekamre. Forkamrene modtager blodet og pumper det videre til hjertekamrene. Dørene består af hjerteklapper mellem forkamre og hjertekamre og andet hold døre er, hvor blodet forlader hjertekamrene og løber videre dels til lungekredsløbet og legemskredsløbet. Sammen med kredsløbet arbejder hjertet for hele kroppen gennem hele dit liv.
Kredsløbet har en udstrækning på 120.000 km. Ved hjælp af arterierne, som er en del af systemet, leveres der ilt og næringsstoffer til alle kroppens trillioner af celler. Hver gang hjertet slår sendes blod ud i arterierene, hvilket er det, der giver os blodtrykket. Det kaldes det systoliske blodtryk.
En anden del af kredsløbet kaldes for venerne. De løber modsat arterierne op mod hjertet med det nu iltfattige venøse blod og transporterer kuldioxid og affaldsstoffer bort, mens hjertet slapper af og dette blodtryk kaldes for det diastoliske. Det systoliske blodtryk er logisk højere end det diastoliske. Blodtrykket svinger døgnet igennem afhængigt af vores aktivitet og følelser.
Desværre er vi alt for ofte sjuskede med vores livsform, og det belaster hjertet, især når vi bliver ældre og kommer i “risikogruppen” for alverdens kredsløbs- og hjerteproblemer med f.eks. risiko for blodpropper, forhøjet blodtryk og åreforkalkning. Vi ser også i dag mange unge med hjerteproblemer. Hyppigheden af blodpropper i hjertet har været foruroligende kraftigt stigende de sidste 40 år.
Noget af det hjertet har svært med er at forlige sig med er, hvis du ryger, drikker megen alkohol, får for lidt motion, er overvægtig, har sukkersyge, mangler næringsstoffer, har inflammatoriske sygdomme, spiser og drikker mad af dårlig kvalitet med et ofte stort sukkerforbrug osv.
 
shutterstock 124479466
 
Kosten
Det, du vælger at spise, har en stor indflydelse på dit hjertets sundhed.
Allerførst drik godt med vand, allerhelst frisk kildevand uden tilsætningsstoffer.
Brug masser af olivenolie af høj kvalitet. Det er kendt for at styrke det gode kolesterol og sænke det dårlige, og har desuden en masse gode antioxidanter. Pas på med for meget mættet fedt, f.eks. fra smør og kød.
Har du en sød tand, så moderer det og sørg for, at du får det søde fra gode kvaliteter, f.eks. frugt, pas dog på med al for megen sød frugt f.eks. ananas, figner, vindruer m.m. Brug i stedet gerne forskellige former for bær. Mosede bananer og æbler kan bruges som sødestoffer i mange retter i stedet for sukker. Hvis du skal bruge sukker, så brug god kvalitet, f.eks. kokossukker, indisk rørsukker, uraffineret sukker eller brug de sundere sødemidler som f.eks. stevia, sukrin og malitol.
Undgå købekager, deserter, sodavand, færdige juicer. Vær opmærksom på det skjulte sukker.
Spis en masse grønsager, gerne i form af forskellig kål. F.eks. er min yndlingskål lige i øjeblikket grønkål, der er superlækker med f.eks. lidt appelsin, solsikkekerner, figner m.m. Det gælder for alle salater, at du kan gøre dem mere spændende, hvis du sørger for at bruge godt med frø f.eks. græskarkerner, sesam, hørfrø og solsikkefrø. Meget mad kan også piftes op med de sunde nødder f.eks. valnødder hasselnødder m.m. Husk også at bruge de mange gode rodfrugter.
Når du salter din mad, så gør det med måde og brug gerne gode salte f.eks. urtesalt, ren havsalt, Himalayasalt osv.
Hold dig fra det hvide brød, den hvide pasta, den hvide ris osv., men spis til gengæld de fiberholdige fuldkornsprodukter gerne med hele kerner, f.eks. Quinoa, havre, rug m.m.
Sørg for gode proteiner i form af æg, fede fisk, skalddyr, fjerkræ og bælgfrugter.
Undgå for meget stegt mad. Brug i stedet ovnen eller kog dit kød, fisk og dine grønsager.
Inkluder fede fisk i dit ugentlige madrepertoire.
Kig ind til Anni’s Vitalshop i Fuengirola, Los Boliches, Nerja eller Elviria, hvor jeg og mit team af dygtige medarbejdere kan give dig tips til at holde dit hjerte stærkt og sundt samt anbefale dig de kosttilskud, som passer præcis til dig og dit hjerte.
Af Anni Dahms, Syge-& Sundhedsplejerske, Biopat og Ernæringsvejleder

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa