Det danske magasin i Spanien
Shoptalk november 2014
shoptalk-ideadata
 
IT-specialisten Idea Data fejrer ti års jubilæum
For godt ti år siden kom Lasse Bøgh til Costa del Sol. Han skulle egentligt have været til Australien men besluttede sig for at blive et par måneder i Spanien. Det er nu blevet til mere end ti år. Lasse fandt nemlig hurtigt en levevej på kysten ved at tilbyde computerkurser til pensionister. Arbejdet tog om sig, og snart var de fleste medlemmer af den danske klub i Torremolinos tilmeldt kurserne. “Mine kursister var gode til at anbefale mig til venner og bekendte. Derfor havde jeg pludseligt et fuldtidsjob,” fortæller Lasse. Senere begyndte Lasse at varetage installationer af IP-telefoni, og da Datec i Fuengirola lukkede ned, overtog Lasse kunderne derfra. “Jeg tog mig af alt fra kurser, reparationer af computere og fjernelse af virus. I dag tilbyder jeg endnu flere serviceydelse som bl.a. service på dansk TV, opsætning af iPhone og iPad, salg af det populære Sonos-musikudstyr samt bestilling og oprettelse internetlinje,” fortsætter Lasse. Men det har da heller ikke bare været en dans på roser, husker Lasse, der i begyndelsen blev mødt med mistro fra skandinaver, der tidligere var blevet snydt af lignende leverandører. “Jeg husker en gang, hvor jeg blev bedt om at vente ude på terrassen, mens kunden hentede sit kreditkort. I dag har kunderne tiltro til mig, og der er aldrig problemer, når der skal udveksles betalingsbetingelser,” smiler Lasse.

Torsdag den 27. november inviterer Lasse Bøgh og Idea Data kunder, venner og bekendte til reception fra kl. 18.00-21.00, hvor der bydes på mad og drikke. Samtidig udloddes en laptop og andre gaver til gæsterne.
Idea Data ligger i Cerros del Aguila med kontor i urbanisationens første rundkørsel.
Husk tilmelding på www.ideadata.dk eller +34 951 230 250.
 
 
Nye tilbud og muligheder hos Gottlieb
“Vi har mange spændende nyheder,” fortæller Kim Gottlieb, som for præcist et år siden åbnede sin nye salon i Fuengirola. “Vi har bl.a. fået ny svensk frisør. Sofie er uddannet i Sverige, men har arbejdet de sidste 2 år i Spanien,” fortæller Kim og fortsætter: “Sandra er også et nyt ansigt hos os. Hun laver manicure, pedicure og voksbehandlinger. Derudover dag, aften og fest make-up. Hun arbejder med CND Shellac produktet, som er en semipermanent neglelak, som holder i ca. 14 dage.” Kim Gottliebs salon har pladsen til at tilbyde en bred vifte af behandlinger. Derfor finder man også en massør hos Gottlieb. “Silvia er vores fantastisk massør som også laver ansigtsbehandlinger og arbejder ud fra nogle specielle teknikker. Vi har også en specialist i hovedbundsproblemer tilknyttet. Vores opgave er at udgøre et professionelt stykke arbejde og få folk til at føle sig godt tilpas.” I november tilbydes 20 procent rabat på almindelige farvebehandlinger i forbindelse med klip og føn. Alle er velkomne til at få råd og vejledning hos Gottlieb på Avda. Jesus Santos Rein nr. 9 i Fuengirola. Telefon 952 66 09 44.
 
 
Skandinavisk tandpleje til spanske priser
Tandlægeklinikken Dentis tilbyder skandinavisk service, selvom ejeren er spansk.
”Når det kommer til tandpleje, tænker og arbejder jeg som en skandinav,” siger Esther Gibert Astelarra, som for ni år siden åbnede tandlægeklinikken Dentis i Torre del Mar.
Fra første dag har hun udelukkende benyttet skandinavisk og tysk udstyr, produkter og personale. “Vi er en spansk/skandinavisk klinik, som leverer tandpleje af skandinavisk kvalitet, men til spanske priser,” forsikrer Nina Merete Skog, som er Dentis´ norske assistent.
Takket være det lave spanske prisniveau og det faktum, at tandlæger i Spanien er momsfritaget, koster det kun omkring det halve at gå til tandlægen i Spanien i forhold til i Danmark, Sverige og Norge. Således koster en tandrensning og et eftersyn kun 30 euro, fyldninger fra 40 euro og kroner fra 260 euro, men det kommer ikke til at betyde noget for kvaliteten, lover de hos Dentis.
“Kvaliteten og garantien på vores arbejde er fuldt på højde med en klinik i Skandinavien. Teknisk er vi med helt fremme,” garanterer Nina Merete Skog med henvisning til, at Dentis, som en af de eneste tandlæger i Málaga-provinsen, tilbyder den nyeste teknik indenfor implantater.
Dentis følger udviklingen og klinikken har taget den nye teknik All-On-4 til sig. Det er en ny, revolutionerende teknik, som muliggør placering af fire permanente implantater på en enkelt dag.
”Det er teknologisk et stort fremskridt, og for patienten sikrer det mindst mulig ubehag og forbedret livskvalitet. For os er det en stor ære at kunne tilbyde den nyeste teknologi,” siger Esther Gibert Astelarra.
”Flere og flere skandinaver finder hertil og vi byder alle nye kunder i november velkommen med en gratis tandrensning,” slutter Nina Merete Skog.
Tandlægeklinikken Dentis ligger på:
Avda. de Andalucía nr. 86 (hovedgaden i Torre del Mar)
Telefon 952 54 72 51
 
 
Optica Laza i Calahonda fejret i strålende sol
Mange kunder og forretningsforbindelser havde sammen med Rocio og Esperanzas familie lagt vejen forbi Optica Laza for at ønske tillykke med forretningens første års fødselsdag. Her benyttedes lejligheden til at få bestil et par briller og nyde champagne og tapas. Esperanza fik også tid til et par høreprøver, for Otica Laza er også specialister indenfor høreapparater, og har det specielle udstyr og uddannelsen, der skal til for at foretage de audiologiske prøver.
Du finder optica Laza på Av. de España,151, Local 4-2-1 – (ved siden af apoteket) C.C los Cipreses
Sitio De Calahonda 29649 Málaga (España)
Tel.: +34 952 935 172 
Email: opticalaza@gmail.com
Åben hele dagen fra 10-19.00
 
 
Bettina Rosasco tegner drømmehuset
Flere steder på Costa del Sol kan man finde ejendomme tegnet af den danske arkitekt Bettina Rosasco. Boliger, der er tilpasset den spanske stil og natur, men som indvendigt bærer præg af den danske hånd, der har ført blyanten. Bettina Rosasco lægger vægt på at skabe balance mellem det skandinaviske og det sydspanske på tegnebrættet.
“Det er ikke, fordi vi er meget bedre end andre lande til at skabe nyt design eller nye konstruktioner, men i Skandinavien er vi meget punktlige, har høje ambitioner og vi er vant til at arbejde for sagen, hvilket mange af mine kunder sætter pris på,” forklarer Bettina Rosasco. Nordisk design og arkitektur er i dag blevet et varemærke i sig selv. I flere lande forbindes det med ord som kvalitet, bæredygtighed, holdbarhed og kreativitet.
Fire ord som Bettina Rosasco også kan genkende.
Med en spansk uddannelse og en dansk mentalitet skaber Bettina Rosasco i dag huse med fokus på funktionalitet, natur, grønne arealer, klima og rene linjer.
Derudover har hun specialiseret sig i den tyske bygningsstandard Passivhaus. Det er lavenergihuse bygget med de mest komplette løsninger inden for isolering og ventilation.
“Med Passivhaus kan man opnå energicertificeringen A+, hvor de fleste huse langs kysten ligger mellem E og G. Så det giver store besparelser på opvarmning og nedkøling,” pointerer hun og fortsætter: “Man skal kunne se, hvad huset kan bruges til – hvilket nok er meget skandinavisk.
I Danmark er man jo inden døre det meste af året, og det er derfor naturligt, at der er stort fokus på det indvendige. Så det er nok noget, jeg har taget med mig.”
Kontakt Bettina Rosasco på: Mail: arquitectos@rosasco-quintana.com
Telefon: 650 428 956
 
 
 
 
Spændende aften om boligindretning og –tendenser hos LOFT&Roomers
Sammen med PEJ-Gruppen, der blandt andet er kendt for de sidste 30 år at have afviklet inspirationskonferencer i alle de skandinaviske lande, inviterede møbelhuset LOFT&Roomers til bolig- og interiøraften tirsdag den 30. september i Mijas og onsdag den 1. oktober i Marbella.
Aftenen bød på alt fra klassik musik til blues af violinist Kim Sjøgren, der også underholdte publikum med sjove fortællinger fra sit liv.
I pausen fik de mange gæster mulighed for at nyde lækkerierne fra tapasbaren og se de mange gode tilbud på møblerne i de to butikker.
Derefter fulgte et interessant foredrag af Poul Erik Jakobsen fra PEJ-Gruppen om de skandinaviske landes livsstile og forbrug, bolig- og designvaner samt en forecast for de kommende års trends inden for design og indretning.
Aftenen blev afsluttet med en mini-auktion og lodtrækning af gavekort hver til en værdi af 500 euro og lidt ekstra violinunderholdning af Kim Sjøgren.
Kenth Boutrup fra LOFT&Roomers var meget tilfreds med det store fremmøde og de to arrangementer, der begge blev afholdt udenfor i dejlige temperaturer.

Maleren Erik Frøkjær inviterer til fernisering i sit private atelier
Erik Frøkjær holder meget af at male og har gennem årene tilbragt mange timer i sit atelier i hans private bolig i Mijas Costa. Inspirationen til maleriernes mangfoldige motiver har Erik Frøkjær gennem årene hentet fra sine omgivelser og udsigten fra atelieret.
Lørdag den 8. og søndag den 9. november holder Erik Frøkjær åbent hus, hvor alle er velkomne til at besøge atelieret i tidsrummet kl. 12.00 – 17.00 eller efter aftale.
Erik Frøkjær, der også er kendt for den danske kæde af tøjforretninger “Frøkjær”, har malet, siden han var i starten af 20’erne, og har gennem årene dedikeret størstedelen af sin tid til sin hobby.
Eriks store læremester og mentor var danske Jacob Meyer, der tog ham til sig, som var Erik hans søn, og af denne kendte danske kunstner lærte Erik at male og at opbygge et maleri. Gennem flere ophold ved Gardasøen udviklede Erik en forkærlighed for det naturalistiske/impressionistiske med fokus på blomster, bondegårde og søen, hvor varme og følsomt behandlede farver dominerer.
Gå ikke glip af muligheden for at se Erik Frøkjærs malerier og atelieret samt få en snak om kunst. Der er naturligvis også mulighed for at erhverve et af hans malerier.
Ferniseringen afholdes på Erik Frøkjærs privatadresse i Casa Blanca, Los Claveles lll, Calle Salamanca 76, Mijas Costa.
For yderligere information om arrangementet er man velkommen til at ringe til Erik Frøkjær på +45 20 91 22 43.

 
 
Nyhed fra Jensen
“Jensens nye Seamless Base er en fantastisk og længe ventet nyhed til vores kunder”, siger Stefan Lovén fra Jensen Store i Nueva Andalucía.
For at skabe et renere udseende introducerer Jensen nu Seamless, en tekstilløsning som dækker hele rammen på en kontinentalseng. Med fire ben i stedet for otte, som ofte er standard, giver Seamless din seng et nyt, elegant og unikt look.
Se det hos Jensen Store i Nueva Andalucía, tel. 952 90 88 55

Kræft blev en passion
Datteren overlevede og Peter Culpepper helligede sit liv til forskningen.
Han rejser verden rundt til såvel institutionelle som private investorer.
Og nu et investeringsseminar på Costa del Sol med La Peña de Dinamarca og Provectus Pharmaceuticals Inc. som arrangører.

Den 54-årige amerikaner Peter Culpepper er en fighter. Han har en mission, han vil lykkes med. Han udtrykker det således: “Succes betyder reddede menneskeliv. Fiasko død.”
Peter Culpepper sidder som CFO og COO i det fire mand store, erfarne ledelsesteam i Provectus Pharmaceuticals Inc. (grundlagt i 2002).
Det åbnede med sin forskning i USA en ny front i kampen mod kræften.
Og et stadig stigende antal af såvel institutionelle som privat investorer bakker op. Provectus er langt fremme i godkendelsesprocessen i USA af en banebrydende cancerbehandling, der især er effektiv mod hud-, lever- og brystcancer.
Senest er det offentliggjort, at Kinas største medicinalkoncern, Sinopham, nu ønsker et nærmere samarbejde med Provectus.
Til at fortælle om selskabet, dets forskning, godkendelse og gang på aktiemarkedet repræsenteres Provectus af sin danske ildsjæl, Chresten Hedegaard, MSC Economis, ved et investeringsseminar torsdag den 27. november på Hotel Tamisa Golf, Mijas Costa. Det arrangeres i samarbejde med La Peña de Dinamarca, som har Provectus som en af sine mange sponsorer. Den danske supporterklub af Málaga CF støtter i forvejen cancerhospice Cudeca i Benalmádena med årlige donationer samt børnehospitalet for kræftramte børn i Málaga med gaver til disse.
Et arbejde klubben nyder stor anerkendelse for.
 
Flere års mareridt
“Vi har tidligere holdt seminar på Costa del Sol, og vender gerne tilbage. Dels fordi interessen for os er stigende og dels fordi selskabet hele tiden gør store fremskridt”, fortæller Chresten Hedegaard, der er i ugentlig kontakt med folkene i Knoxville i USA – ikke mindst Peter Culpepper, der netop har afsluttet en møderække med investorer i Danmark, Tyskland og Schweiz med en stor kongres i Madrid (ESMO 2014).
Culpepper fik den forfærdelige kræftsygdom helt ind på livet, da hans ældste datter, Victoria på fem år, i 1999 ramtes. Symptomerne tydede på epileptiske anfald, men diagnosen var langt værre: Kræft i hjernen. Det meste af tumoren blev fjernet kirurgisk, men hvad Peter Culpepper og hans kone herefter hørte fra lægerne på de kendte kræfthospitaler i New York-området, hvor de boede på det tidspunkt, var smertefuldt, siger han. De talte om kemoterapi og fuld legeme-stråling i to år med rædselsvækkende mængder af kemo og stråler.
“Vi følte os så hjælpeløse”, siger Culpepper.
Til sidst kom Børnenes Hospital i Philadelphia med en mere spiselig behandling med kortere kemo-terapi og blot stråling af kraniet. Men på det tidspunkt havde Culpepper gjort det til sit virke at lære alt, hvad han kunne om kræft i hjernen i særdeleshed og kræft i almindelighed. Familien blev også involveret med “American Cancer Society”, “United Way” og “Make-A-Wish Foundation”.
“Vi havde været igennem et rædselsvækkende mareridt i flere år, så jeg besluttede mig for at hjælpe med at behandle kræft. Jeg gik ind i forskningen og arbejdede med at skaffe en enorm kapital hertil. Til mit arbejde hører investorer af enhver art, potentielle partnere for up-front eksklusivitet og licenser i hele verden”.
En triumf for Peter Culpepper, når det lykkes.
Datteren Victoria overlevede kræften. Hun er nu 20 år.

Tilmelding

Investeringsseminaret med Provectus holdes torsdag den 27. november kl. 16-18 på Hotel Tamisa Golf på Coín-vejen ved Fuengirola.
Tilmelding til kassereren i La Peña de Dinamarca, Uffe Madsen på sport@spaininvest.net eller tlf. +34 649 814 842 – eller Chresten Hedegaard, Provectus, chresten8@gmail.com eller tlf. 0045 40 53 09 09.
Der vil blive budt på aperitif med vin, øl, vand og canapeer/tapas på seminaret.
Adressen på Hotel Tamisa Golf:
Camino Viejo de Coín 3 Mijas (Ud for hul 15 på Mijas Golf),
Tlf. +34 43 31 45 65
 
To billetter til Real Madrid
Arrangørerne, La Peña de Dinamarca og Provectus, udlodder to billetter til La Liga-kampen Málaga CF – Real Madrid d. 29. november kl. 20.00 på Estadio La Rosaleda.
Der vil blive trukket lod om dem på seminaret. De har en værdi af 120 euro hver.

Status for Provectus
Selskabet skriver i sin seneste “Annual CEO Letter”, at det det seneste års tid har oplevet betydelige og positive ændringer. Det gælder bl.a. i arbejdet mod at få godkendt det første produkt, de videnskabelige resultater og virksomhedens struktur. Den finansielle styrke er bedre end nogensinde. De forretningsmæssige muligheder fine.

 
Nogle højdepunkter fra de seneste måneder:

  • I maj blev selskabets aktier optaget til notering på NYSE Mkt.
  • For at være noteret her stilles der skrappere krav til selskabet, bl.a. omkring rapportering, revision, bestyrelse m.m.
  • For Provectus Biopharmaceuticals, Inc betyder opnoteringen større interesse for selskabets aktier. Ikke mindst fra de institutionelle investorer.
  • Selskabet fortsætter arbejdet med at få licensaftaler i Indien og Kina. For nylig var et team i Indien og to teams arbejder med potentielle partnere i Kina.
  • Selskabet er også aktivt på store internationale, videnskabelige konferencer, hvor bl.a professor og cheflæge Sanjiv Agarwala, St. Lukes Hospital, og dr. Vernon Sondak, Moffitt, fremlægger forsøgsresultater.
  • Professor og cheflæge, Merrick I. Ross, har skrevet en meget positiv artikel til Surgical Oncology om mulighederne for en mere effektiv cancerbehandling ved at kombinere PV-10 med allerede godkendte behandlinger.

Til selskabets “Strategic Advisory Board” er der kommet flere ledende medarbejdere fra medicinalfirmaer som Bayer Healthcare, Boehringer Ingelheim og Sanofi.

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.