Shoptalk oktober 2014

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
10665675 341836349311398 5555841916046693493 n
 
La Danesa, En Sueco og Det Norske Magasinet på Facebook
Forandring er en naturlig del af livet – også hos Norrbom Marketing. Og hen over sommeren er der sket flere nævneværdige ting i virksomheden. Første og største begivenhed er, at en ny grafisk designer, 43-årige Michael Andersen, er blevet en del af holdet. Han er nu den kreative hjerne bag vores svenske magasin, En Sueco, som han skal give glans, farve og personligt udtryk. Om sig selv siger han: “Jeg er nørd med stort N, taler og skriver 5-6 internetsprog flydende, ved hvem Tim Berners-Lee er, og hvorfor internettet faktisk hedder internet”. Han er uddannet webdesigner, programmør og IT-konsulent og har desuden et indgående kendskab til de sociale medier.
Det bringer den næste store forandring på banen. Facebook. Vi ønsker at skabe en tættere kontakt til vores læsere og annoncører, og derfor kan du nu på Facebook følge med i Norrbom Marketings arbejde. www.facebook.com/norrbomMarketing.
Her vil du blandt andet blive præsenteret for nyheder om Spanien og omverden på både dansk, svensk og norsk, og vores dygtige journalister, grafikere og salgspersonale giver dig løbende smagsprøver på de kommende artikler, tilbud og opgaver, som vi laver i her huset. Der bliver desuden mulighed for, at du som læser kan være med til at biddrage med indhold til La Danesa, En Sueco og Det Norske Magasinet, både i form af fotos og historier. Skulle du befinde dig et sted, hvor en speciel begivenhed udspiller sig, opfordrer vi dig til at tage billeder, som du eventuelt kan få publiceret i vores nyhedsbrev, på Facebook eller i artiklerne – og du bliver selvfølgelig akkrediteret. Skulle du have en god idé til en artikel, eller kender du en unik person, som kunne være interessant for andre at læse om, så tager vi gerne imod forslag. Både billeder og idéer kan sendes i en privat besked på Facebook eller til norrbom@norrbom.com.
En særlig tak til alle vores læsere – vi glæder os til at dele oplevelser og historier med jer på Facebook.
 
Efterårshilsner fra
 
Norrbom Marketing
La Danesa/En Sueco/Det Norske Magasinet
 
 
IMG 4649 copy
 
Bestil online og få dine dagligvarer leveret lige til døren

Fra den 1. oktober vil det være muligt at bestille danske madvarer og delikatesser, kager og slik, gavekurve samt spanske specialiteter og vin via internettet og få det leveret lige til døren. Også julekurve, adventsgaver, kalendergaver samt festartikler vil være at finde blandt varesortimentet hos den nye, danske virksomhed www.costadelsolshop.com.
Webshoppen er etableret af danske Mette Rusz, der har boet 22 år i Spanien, og længe har leget med ideen om, hvordan man kunne gøre det nemmere for danskere på kysten at købe danske varer. “Ikke alle bor tæt på indkøbsmuligheder og har derfor sjældent mulighed for at købe de danske varer, man kan savne, når man bor i Spanien”, fortæller Mette Rusz.
Mette har valgt en webshop, fordi det gør det både nemt at bestille og hurtigt at levere. Kunden vil f.eks. selv kunne lave sin egen “kurv” med de varer, kunden ønsker at købe. Der vil også være mulighed for at lave gave- og julekurve.
Prisen på varerne vil være de samme som andre steder på kysten, det eneste man betaler for er leveringen, som kunden alligevel ville bruge på benzin ved en tur til nærmeste forhandler af danske madvarer. Dog er der gratis levering ved køb for over 100 euro. Leveringstiden er fra 3 -72 timer alt efter, hvor kunden bor.
Leveringen er opdelt i områderne Marbella–Algeciras, Málaga–Nerja, Fuengirola–Mijas, Benalmádena-Torremolinos samt inde i landet (Cártama, Coín, Alhaurín el Grande og de la Torre). Efter bestillingen vil kunden dog blive ringet op af www.costadelsolshop.com for at aftale nærmere om levering. Se betingelser og oplysninger om levering mm. på hjemmesiden.
Bemærk at hjemmesiden www.costadelsolshop.com først er aktiv fra den 1. oktober.
For mere information ring +34 661 765 542.
 
 
aqua-pool-14-marketing-4
 
Aquapool Spas fejrer 10-års jubilæum
Det er nu ti år siden, at den danske spaforhandler Aquapool Spas åbnede sit showroom i San Pedro de Alcántara. Hundredvis af kunder fra mange forskellige lande har siden besøgt butikken og købt deres drømmespa.
I den forbindelse ønsker indehaverne Claus Kielskov og Anja Mynster Kielskov at takke de mange kunder og forretningsforbindelser og inviterer derfor til jubilæumsreception torsdag den 23. oktober 2014 fra kl. 18.00 – 21.00.
Samtidig vil gæsterne få mulighed for at se de nye BMW designede Hot Springs Spas i det udvidede showroom samt få en demonstration af en ny serie naturligt baserede wellness-produkter til brug i spabade, heriblandt en hel serie med terapeutiske effekter.
Det vil også være muligt at se de nye spabade, som Aquapool Spas inkluderede i deres sortiment i juni i år. Der er tale om en række mindre spabade også fra Hot Springs Spas, der prismæssigt ligger på 3,500 – 5,000 euro.
Claus og Anja byder alle velkommen. Venligst bekræft tilmelding pr. mail til amk@aquapool.es.
 
Arrangementet finder sted på følgende adresse:
Aquapool Spas
Polígono Industrial de San Pedro
Carril de Picaza no. 17
29670 San Pedro de Alcantara
T:  +34 952 927 811
F:  +34 952 927 812
M: +34 651 830 937
www.aquapool.es
 
 
Foto-Shoptalk-Kirsten-Sonne-LD-Oktober-2014
 
Sygeplejerske Kirsten Sonne udvider sin stab

Hjemmesygeplejerske Kirsten Sonne har ansat Natasja Blicher. Hun er headhuntet til jobbet, og kom fra en stilling som akutsygeplejerske i region Sjælland. Natasja er sygeplejerske med stort S, har en kæmpe erfaring samt et humør og et væsen, som passer ind med resten af Team Sonnes professionelle medarbejdere, der sørger for tryghed hos syge og ældre her på Costa del Sol. For netop tryghedsfaktoren og det at vide, at hjælpen er lige ved hånden, når og hvis man har brug for det, er meget vigtigt for de mange seniorborgere på Costa del Sol. Alle kan rammes af sygdom eller hjælpeløshed, men med den rette hjælp kan man undgå hospitalsophold.
Kirsten Sonne tilbyder hjælp til: Efterbehandling, sårbehandling, genoptræning, almindelig pleje, injektioner, hygiejne, hjælp til indkøb og madlavning samt aflastning af familien. Kirsten Sonne kan næste år fejre 25 års jubilæum, og det er de gamle dyder og principper, der holdes i hævd, for Kirsten Sonne står stadig ved roret som en stolt og erfaren kaptajn, og er den administrative leder. Kontinuitet og erfarenhed er et andet af kendetegnene ved dette team af smilende medarbejdere. Der sker ikke udskiftning i staben ret tit. Faktisk har Bente, der er den daglige leder været ansat i 18 år, og Sigrid i 16 år. Alle taler dansk, engelsk og spansk. Derudover er der sundhedsmedhjælperen María, der er spansk, og hun taler spansk, engelsk og hollandsk. Selvom de fleste patienter kommer fra de skandinaviske lande, har Kirsten Sonne haft patienter af mere end 15-20 nationaliteter gennem de sidste 25 år.
Ved sygdom eller alderdomssvækkelse er det nødvendigt med pleje og omsorg. Har du brug for hjælp, tryghed, pleje eller andet, så kontakt Kirsten Sonne og hendes team, og du er i de bedste og mest professionelle hænder.
www.kirstensonne.dk, ksonne@mail.dk, Tel.: 608 05 05 19
 
 
IMG 1735
 
Alarma Universal hjælper Cudeca
Det danskejede sikkerhedsfirma Alarma Universal i Fuengirola har bidraget økonomisk til cancerhospicet Cudecas arbejde siden 2007.
Hvert år doneres 1 euro for hver Alarma Universal-kunde til Cudecas utrættelige arbejde med at gøre kræftpatienters sidste tid så god, indholdsrig og smertefri som muligt.
“Det er en støtte, som vi er glade for at give – og stolte over. Vi har kendt Cudecas grundlægger, Joan Hunt, i alle de år, hun har boet på Costa del Sol, og med stor interesse og beundring har vi fulgt tilblivelsen af hendes cancerhospice-projekt”, siger Christina Nissen, direktør i Alarma Universal, og opfordrer til at støtte Cudeca-hospicet. For yderligere information besøg www.cudeca.org eller ring 952 56 49 10.
“Der er stor forskel på at drive et cancerhospice og et sikkerhedsfirma, men vi har det tilfælles, at tryghed et nøgleordet. Et basalt behov hos mennesker, som vi er med til at dække her på Costa del Sol”, siger Christina Nissen, hvis firma har installeret professionelle alarmsystemer tilkoblet egen vagtcentral i Málaga i 30 år. “Vores egne vagter rykker omgående ud ved signal fra alarmmsystemerne, og det er tryghed for vores kunder”.
Alarma Universal kan kontaktes på tel. 952 46 10 37.
 
 
Foto-Shoptalk-Scantranport
 
Din julemand på fire hjul
Scan Transport er et rigtigt flyttefirma, og med det menes, at de er et firma med gamle dyder og rigtige, professionelle flyttemænd, som er uddannede til at tage hånd om dine ting, så de når sikkert frem. De er specialister i nedpakning i kasser og indpakning af indbo og har respekt for de ting, der betyder noget for dig. Alle flytninger forberedes omhyggeligt så selve flytningen glider let. Scan Transport henter gerne dine ting i stuen i ét land og placerer møblerne i din stue i et andet land, så du med ro i maven kan koncentrere dig om andre ting.
Igen i år hjælper Scan Transport med at sende julegaverne til eller fra Danmark fra 65 € inkl. IVA for en kasse. Du skal selv aflevere og hente kassen på en af deres terminaler i DK: Aarhus, Odense samt Hillerød eller i Centro Idea, Mijas. Kassen må veje op til 22 kilo og kan købes hos Scan Transport. Andre mindre effekter såsom golfbags osv. kan også indgå i dette tilbud, hvor prisen sættes efter volumen. Tilbuddet gælder indtil d. 21. november så julegaverne kan være fremme inden jul.
Scan Transport kan kontaktes på tlf. 952 46 70 65 og www.scantransport.com
 
 
smartbizz-MG 20140904 070810
 
Ny serie af smartphones på markedet
To simkort og revolutionerende hastighed – avanceret funktionalitet til konkurrencedygtige priser.
Med lanceringen af Zopo smartphones kan du nu få markedets hurtigste smartphones også kaldet phablets, da hastigheden nærmer sig PC’ere og de hurtigste tablets.
Telefonerne leveres med plads til to simkort, så man kan bruge samme telefon, hvis man har to telefonnumre, f.eks. et arbejdsnummer og et privatnummer eller hvis du rejser meget og har et nationalt og et internationalt nummer.
Disse smartphones leveres med 8-core processor, HD kvalitet, Android (på dit eget sprog) og avanceret funktionalitet. Prisen er en lige så stor nyhed, da prisniveauet er langt under, hvad man ellers ser på markedet.
“Vi har oplevet stor interesse for vores løsninger på rekordtid og har allerede fået flere store aftaler på plads med en række danske og internationale virksomheder. Det er især funktionaliteten med de to simkort, som skaber interesse ikke mindst i erhvervslivet. Men selvfølgelig også, at vores smartphones leveres med state of the art teknologi og et flot design – til priser, der er yderst konkurrencedygtige”, fortæller Smartbizz direktør Niels Stielund.
“Det er samtidig muligt at tilkøbe en all-risk forsikring på alle produkterne gennem Smartbizz. En forsikring som laves i samarbejde med et stort forsikringsselskab, som også tilbyder forsikringer på andre kendte produkter – og til samme lave pris. Dette er i sig selv en blåstempling af kvaliteten i disse produkter,” fortsætter Niels Stielund
Smartbizz har hjemtaget fem forskellige modeller i sortimentet og er lagerførende af dem alle, således at du både kan se og prøve produktet, inden du køber, så du ikke handler i blinde, som ved f.eks. handel på nettet.
Smartbizz har ligeledes sat god service højt på dagsordenen, idet de har indgået aftale med firmaet iRep om al form for reparation og service – hvis uheldet skulle være ude…
Og hjælp til opsætning af telefonen, email m.v. er naturligvis inkluderet.
I Danmark sælger Smartbizz hovedsageligt produkterne gennem forhandlere til erhvervskunder, men i Spanien er alle private kunder velkomne, idet løsningen med de to simkort og den høje hastighed er genial til alle, der har såvel et spansk som et hjemligt nationalt nummer – nu i samme telefon.
Man kan få oplyst nærmeste forhandler hos Smartbizz på telefon +34 694 42 58 56 eller +34 694 42 58 68.
 
 

shoptalk-fondue-bistro

 
Nyd efterårets solskinsdage med belgiske delikatesser på Bistro & Fondue

Selvom efteråret er kommet, er det ikke en hindring for at nyde en middag udendørs. På Bistro & Fondue står menuen på en kombination af udsøgte belgiske delikatesser samt en mere international menu. Restauranten, der ejes af belgiske Romain de Zutter, åbnede i foråret og har med sin beliggenhed i indkøbscenteret El Zoco i det skandinaviske smørhul Calahonda haft stor succes hele sommeren. Derfor er optimismen for efteråret stor.
Romain de Zutter mener, at årsagen til succesen er restaurantens atypiske menu i forhold til de andre restauranter i området. Specielt den belgiske fondue har været meget efterspurgt. Som noget helt unikt har Bistro & Fondue på alle borde på terrassen en induktionskogeplade, hvorpå fonduegryden placeres. Et smart lille touch som ikke ses andre steder, og som gør det mindre farligt at spise fondue, hvis man er i selskab med børn.
Fondue har altid været det, Romain de Zutter har lagt størst vægt på, også som tidligere ejer af Fondue Lounge i Elviria, som han dog solgte for flere år siden. Med andre belgiske specialiteter som den lette forret med gedeost stegt i honning serveret med vindruer, valnødder, flere forskellige slags salat og en smule yoghurtdressing, de store argentinske steaks, fiskesuppen “Pescado a la nage” samt kylling indbagt i butterdej med svampesauce eller chokoladefondue findes der altid noget for enhver smag.
Åbningstider: Tirsdag – søndag fra kl. 18.00-23.00. Mandag lukket.
Bordbestilling: + 34 952 93 15 33 (efter kl. 16.00) eller 619 50 43 44.
 
 
Optica-Laza-til-Louise
 
Efterårets brillemode – og fødselsdag hos Optica Laza
Fredag den 17. oktober fra kl. 12.00 – 19.00 inviterer optikerbutikken Optica Laza i Calahonda til åbent hus. Det er nu et år siden, at den tredje forretning i den familieejede optikerkæde åbnede i Centro Cipreses i Calahonda (de to andre forretninger ligger i hhv. Fuengirola og La Cala de Mijas). Ombygningen, klargøringen og åbningen af forretningen gik så hurtigt, at der ikke var tid til en åbningsreception. Derfor er det med endnu større glæde, at Rocio, Esperanza og Gabriella endelig inviterer til fødselsdag, og de glæder sig til se alle deres nuværende kunder og naturligvis også til at vise forretningen til alle dem, der ikke før har lagt vejen forbi.
Så benyt lejligheden den 17. oktober til at kigge forbi, få et glas vin og en tapa, hilse på indehaverne og personalet og se efterårets nye mode indenfor brilleverdenen. Du kan også denne dag deltage i den store lodtrækning om eksklusive brillestel. Og husk, at Optica Laza også har en fuldt udstyret høreklinik til dem, der har brug for auditiv hjælp.
Du finder Optica Laza i Calahonda, CC Los Cipreses (ved siden af apoteket og ca. 500 m. fra den norske sømandskirke). Tlf. +34 952 93 51 72 www.opticalaza.es.
 
 
Mogens-Dahl-A-Modic
 
Modicklinikken kommer til Costa del Sol
Og det er en god nyhed for mange med ondt i ryggen. Forskningslederen bag de revolutionerende Modic-undersøgelser, Phd. Hanne Albert, åbner klinik i Fuengirola sammen med kiropraktor Mogens Dahl.
Hermed får tusinder af patienter med ryglidelser et lokalt alternativ til at rejse til centeret i Danmark (Odense) for at blive behandlet for de såkaldte Modic-forandringer.
Det er blot halvandet år siden, at Hanne Albert offentliggjorde resultatet af sine undersøgelser og introducerede den banebrydende behandling mod de smertefulde lidelser.
Modic-forandringer er et relativt nyt begreb, navngivet efter den amerikanske læge (Michael Modic), som i 1988 konstaterede, at en bestemt betændelsestilstand i ryggen (ofte efter en prolaps) kan forandre knoglerne og medføre betydelige smerter.
Efter 12 års forskning kunne Hanne Albert i 2012 konkludere, at der var en “kur” mod de skæbnesvangre forandringer, som radiologer og neurologer til dato havde afvist som ‘slidgigt’.
En MRI-scanning afslører, om du har Modic-forandringer. Og hvis det er tilfældet, er behandlingen en kombination af antibiotika og laserterapi.
Hanne Albert har foreløbig behandlet over 1.100 patienter med et ‘godt resultat’, som hun siger, og har nu besluttet sig til at åbne en række klinikker uden for Danmark.
Vejledende pris for analyse og laserbehandling er 1.200 € (MRI-scanning, recept og tabletter er ikke inkluderet i prisen.)
Modicklinikken i Fuengirola indbyder til åbent hus d. 3. oktober 2014 kl. 10 til 14, hvor der er gratis vurdering af medbragte MRI-scanninger. Du kan læse mere på www.modicklinikken.dk eller ringe til Mogens Dahl på tlf. 95 246 41 37
Modicklinikken, Avenida Clemente Díaz Ruiz 4 / Calle Espronceda, Tres Coronas, Fuengirola (ved siden af Mercacentro). Tlf. +34 95 246 41 37.
 
 
shoptalk-chezmax
 
Crazy Sundays, julemiddag eller nytårsaften på Chez Max
Den hyggelige restaurant Chez Max i Riviera del Sol er altid et yndet sted at spise frokost eller middag. Og et af de populære trækplastre er den store terrasse med direkte udsigt til Middelhavet. Men hvor Chez Max tidligere har været populær i sommerhalvåret, har den belgiske ejer Carl Creemers flere spændende initiativer i gang, der skal skabe liv hele året.
Udover en del langsigtede projekter som en swimmingpool og et fitnesscenter, der forventes at stå klar til foråret, har Carl samtidig denne sæson valgt at lægge stor vægt på efteråret og vinteren.
Fra den 1. oktober er der Crazy Sunday hver søndag fra kl. 13.00, hvor der vil være 15 procent rabat på maden. Samtidig tilbydes forskellige menuer hver dag til enten 22 euro (to forretter, to hovedretter og to desserter) eller 28 euro (tre forretter, tre hovedretter og tre desserter) samt den “almindelige” menu. Desuden er der “dagens specielle tilbud” eller en kombinationsmenu med kokkens forslag til et eventyrligt måltid.
Til jul tilbyder Chez Max både den 25. og 26. december samt nytårsaften en særlig udsøgt menu. For første gang i år har Chez Max også en speciel julemiddag for virksomheder til en pris af 28 euro per person.
Også udvalget af vine er værd at nævne hos Chez Max, bl.a. rødvinene Arte de Vivir Ribera del Duero til 20 euro, Lacrimus Rioja til 22 euro og den helt fantastiske Pago de Carraovejas Ribera del Duero til 35 euro samt hvidvinen Creux de Layit til 22 euro.
Chez Max har åbent indtil den 5. januar 2015 og åbner derefter igen til foråret. Bemærk at restauranten fra 1. oktober holder åbent torsdag til søndag indtil kl. 01.00.
For bordbestilling ring +34 952 932 780. Se også www.maxbeach.com.
Kørselsvejledning: Hvad enten du kommer fra Marbella eller Fuengirola, skal du tage afkørslen Riviera del Sol. Restauranten ligger på vandsiden.
 
 
10407109 836321129746066 7351792862585440352 n
 
Stort hurra for Nykredit – som fejrer 10 år i Marbella
De sidste ti år har været yderst turbulente for bygge- og lånemarkedet på Costa del Sol.
I 2004 var der gang i byggeriet som aldrig før. Glade udlændinge købte boliger i massevis og fik deres boliglån uden problemer. I 2008 indtraf finanskrisen, og det hele faldt sammen. I dag er der så klare tegn på, at boligmarkedet atter går fremad.
Nykredit i Marbella har på nærmeste hold fulgt op- og nedturen. Og de har klaret sig ganske godt. “Det gik hurtigt, da vi etablerede os i ’04. Vi fik hurtigt succes, men vi står faktisk stærkere i dag end dengang,” forklarer Christel Mark Hansen, som har været hos Nykredit i Marbella siden den første åbningsdag.
 
Boliglån til alle skandinaver
“Til at begynde med lånte vi kun til danske boligejere på Costa del Sol, men vi fik hurtigt udvidet vores koncept, så vi også kunne tage imod svenske og norske kunder,” fortæller Christel, som idag er repræsentationschef for Nykredit Marbella. Hun peger på begrebet tillid som den helt store faktor bag Nykredits succes. “Da de svære tider kom, blev vi her, mens andre lukkede. Det har selvsagt overbevist alle om, at vi er kommet for at blive, og det har skabt stor tillid blandt vores nuværende og kommende kunder.”
Nykredit finansierer idag 70-80 procent af din bolig baseret på en vurdering foretaget af Nykredits valuar. De tilbyder lån uanset om man køber i privat- eller selvskabsregi, er resident eller ikke-resident. Præcis som boligejerens alder heller ikke er en afgørende faktor.
Christel Mark Hansen nævner også de gode relationer til samarbejdspartnere som et vigtigt element til Nykredits succes: “Vi har et rigtig godt samarbejde med advokater og ejendomsmæglere, som anbefaler os og omvendt. Krisen har gjort vores relationer endnu tættere og vores partnere ved, de kan stole på os. Igen fordi vi blev her og fortsatte med at give lån, mens andre trak følehornene til sig eller måske helt lukkede.”
 
shoptalk-nykredit
 
Tid til investering
Kunderne på Nykredits kontor taler i dag om meget mere end boliglån. Nykredit tilbyder nemlig en række spændende investeringsprodukter til skandinaver i Sydspanien.
Produktet Privat Portefølge er et tilbud til folk med behov for rådgivning indenfor investering, pension og skat. “Kunderne får en personlig rådgiver i Johnny Kirkeby, som kommer fast på kontoret cirka ti gange om året. Og så kan man naturligvis altid trække på os andre,” fortæller Christel med henvisning til sine to kollegaer, Siw Mosegaard Madsen og Kent Malling.
Også andre investeringsprodukter er blevet populære blandt skandinaviske investorer, blandt andet investeringsforeningen Nykredit Invest og Formuekontoen. “På vores Formuekonto får man en fast høj rente i et eller tre år. Jo længere tid du binder pengene, desto højere rente får du. Og du løber ingen risiko,” forklarer Nykredits chef i Spanien.
Investeringsforeningen Nykredit Invest er netop blevet introduceret til Nykredits svenske kunder som nu får mulighed for at lade professionelle formueforvaltere placere deres opsparinger.
De ti succesrige år er blevet fejret på kontoret med pomt og pagt. Og Nykredit har bestemt et ønske om også at være her om ti år.
Du er velkommen til at kontakte Nykredit i Marbella, uanset om det drejer sig om investering eller lån i din nuværende eller nye bolig.
 
Nykredit Marbella, Centro Plaza, Nueva Andalucía. Tel: 952 90 51 50. Mail: marbella@nykredit.dk

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa