Castellers og skikken med at bygge menneskepyramiderne

Castellers og skikken med at bygge menneskepyramiderne

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
Mennesker, der stiller sig på skuldrene af hinanden og dermed opfører pyramideformationer, kan opleves under diverse folke- og byfester i det østlige Spanien; specielt Catalonien og de Baleariske Øer. Nogle af pyramidekonstruktørerne tager også på turné til det øvrige Spanien og til udlandet.

Det er et åndenødsfremmende scenarie at se menneskene kravle ovenpå hinanden for at kulminere i dette op til ni etager høje og farverige mennesketårn. Blandt medlemmerne er der mænd og kvinder i alle aldre og i forskellige kropsbygninger, mens toppen af figuren oftest er et barn.
Denne sære skik finder ikke kun sted i Spanien, men bl.a. også i Mumbai i Indien, hvor man under Janmashtami danner dahl handi, hvor formålet er at nå op til en lerkrukke for at slå den ned som en fastelavnstønde. Skikken har desuden kunnet ses i andre dele af Middelhavsområdet, som i Venedig, hvor man dog meget vel kan have importeret tilbøjeligheden fra Spanien.
Men udover det sjove, det kuriøse, og for deltagerne en slags spor og modighedstest, er der så en egentlig grund til denne ikke så sjældent sete men dog sære skik?
 
Udkigstårn eller religiøst motiveret
Det siges, at menneskene for første gang stillede sig ovenpå hinanden for bedre at kunne holde øje med, om en fjende skulle være på vej.
Det kan argumenteres med sund fornuft, men ikke bevises; hvorfor den næste oprindelse vejer tungere. Der er nemlig fundet referencer til castellers fra 1800-tallets Valls ved Tarragona. Her menes man at have være påvirket af en tradition fra naboregionen mod syd, Valencia, hvor man i 1500-tallet i området Ribera Alta dansede Muixeranga, og andre steder Bail de Valencians, i forbindelse med religiøse optog. Som afslutning på denne dans dannede man en menneskepyramide, hvilket efterhånden blev til en særskilt tradition.
I Tarragona undlod man fra starten dansedelen og spolede direkte frem til dannelse af pyramiderne, og herfra udvikledes skikken, som den spredte sig til det øvrige Catalonien og til de Baleariske Øer. I sidstnævnte region skete det dog først i 1980’erne, og derfor er det en ny sædvane, hvis mening er ren og skær underholdning.
 
Fiesta for skillingen
Og underholdning er der for alle pengene, når man i de to regioner afholder byfester. Flere castell-hold deltager og dyster imod hinanden om at nå højst op i himlen. Alt sammen mens trompetmusikken hidser stemningen op.
Tilskuerne får kollektivt åndenød. En enkelt deltagers forkerte bevægelse, og pyramiden falder sammen. Men lige så hurtigt, som de er kravlet oven på hinanden, er de på vej ned igen. Man stopper ikke op for at nyde øjeblikket.
Det største castell-udstilling og tilløbsstykke er blevet Barcelonas byfest La Mercè, der afholdes i september, men fra maj til november er der mange andre muligheder for at opleve det.
En castell eller els castell er den menneskelige pyramide, som har taget navn efter det catalanske ord for borg (castiliansk castillo), mens deltagerne kaldes casteller, og de er medlemmer af grupperne, der hedder colla castellera, som ofte er en slags fritidsaktivitet tilknyttet uddannelsesinstitutioner, hvor de mest seriøse træner flere gange om ugen.
I 2010 blev castell optaget på UNESCO’s liste over menneskehedens immaterielle kulturarv, og da var man nået op på ni etager af mennesker, der ikke har et mål for, hvor højt man kan nå op i himmelen.
 
Fra pinya til enxaneta
På billedet ser man castellers eller aficionados danne basen, la pinya de castell. Ovenpå kommer el Tronc, stammen, og el Pom de Dalt, den øverste del, mens toppen af kransekagen, kaldes la enxaneta, der oftest er et barn, som, jo, bærer styrthjelm, der er specielt designet til anledningen.
Der findes flere variationer og formationer af en castell.
Af Jette Christiansen

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa