Spaniens Armada – på togt for verdensherredømme og katolicisme

Spaniens Armada - på togt for verdensherredømme og katolicisme

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

shutterstock 234830611

Året er 1588. En augustdag stævner den spanske flåde eller armada ud fra Lissabon med kurs mod Englands kyster.
Ordregiveren er kong Felipe II, og det er hos ham, man finder årsagen til dette togt, som er begyndelsen til enden på Spaniens verdensdominans.

Regent over den halve verden
Felipe II er den eneste søn af den habsburgske kejser Karl V og Isabella af Portugal. Hans farforældre er de såkaldte Johanne den Vanvittige og Felipe den Smukke, mens man blandt hans oldeforældre finder selveste Isabella I af Castilien og León samt Ferdinand II af Aragonien og Navarra, altså de Katolske Monarker.
Anerne er i orden, og de forpligter til storhed.
Selv er han allerede kejser, konge af Spanien, Nederlandene og habsburgernes områder i Italien, samt af alle kolonierne, inklusive Filippinerne, der er opkaldt efter ham.
At sikre en magtposition og at gøre nye landvindinger lykkes bedst ved at indgå magtfulde alliancer via ægteskab. Vores Felipe her har ikke det store held med sig, og hans tre første hustruer dør ganske hurtigt. Allerførst gifter sig med Maria Manuela af Portugal, dernæst med Maria I af England, der også kaldes Maria den Blodige, og med dette giftermål opnår han at dele regeringsmagten af England. Den næste brud er Elisabeth af Frankrig, mens den fjerde og længst levende er Anna af Østrig.
Ellers går det ham ganske godt. Han vinder i 1571 det store slag ved Lepanto over de tyrkiske osmanner, hvormed Spanien sikrer sig herredømmet over størstedelen af Middelhavet, ligesom han nogle år senere underlægger sig Portugal.

En monark med en mission
Han ser protestantismen som en trussel imod katolicismen, og hans store mission er at knuse denne nye trosretning og som et led i modreformationen at samle hele den kristne verden under den katolske kirke, ledet af Spanien.
Oppe i England har man jo under Henrik VIII indført den anglikanske kirke, hvormed den gode monark uden indblanding fra Vatikanet kan gifte sig så mange gange, han lyster. Allerede denne løsrivelse fra katolicismen ser man i Spanien som en trussel, der må besvares.
Spanierne er desuden oprørte over englænderes kapringer af spanske skibe i Caribien, ligesom dronning Elizabeth I støtter hollændernes oprør imod spaniernes overherredømme på de kanter. Felipe kan også være fortørnet over, at Elizabeth på et tidspunkt takker nej til at gifte sig med ham. Det er dog englændernes henrettelse af den katolske Mary Stuart af Skotland i 1587, som bliver anledningen til et angreb.

Det store slag
Under ledelse af Alonso Pérez de Gúzman, der er admiral og hertug af Medina Sidonia, sejler således 130 skibe med knapt 30.000 mand om bord nordpå. Inden da har englænderne, ledet af Francis Drake, fået nys om det forestående togt og afbrænder 30 skibe i Cádiz’ havn.
Planen er nu, at de omkring Flandern, som er en del af De Spanske Nederlande, skal få følge af hertugen af Parmas 30.000 mand for derefter at krydse Den Engelske Kanal, gå i land i Essex og derfra indtage London. Allerede i Flandern går det galt, da skibene ikke kan lægge til, og de må da fortsætte uden den planlagte forstærkning.
Efter to måneder når de dog Den Engelske Kanal, men englænderne er parate. De beskriver senere den spanske flåde som ’den mægtigste styrke, de har set på åbent hav’.
Men med mindre og mere manøvredygtige skibe går de ud for Gravelines (dagens Nordfrankrig) til angreb på de større spanske skibe.
Slaget varer i flere dage, og af spaniernes 130 skibe sænkes nok de 50, mens de resterende sejler op i Nordsøen. Herfra forsøger de at vende hjem, men de vælger en kurs nord om England og Skotland, og under en to uger lang storm bliver mange af dem drevet mod kysterne, hvor de kæntrer, mens andre forliser på åbent hav. Kun ca. 60 skibe når hjem til Spanien. Landets storhedstid som verdensmagt er dermed nået et vendepunkt. Krigene fortsætter dog mellem katolikker og protestanter, der mener, at sejren over spanierne er et bevis på, at de har Gud på deres side.

_____

Hævntogt
Året efter det store slag sender englænderne et hævntogt til Spanien, det er med en egen ’Armada’ på 120 skibe under kommando af Francis Drake og John Norris, men ved La Coruña og Lissabon lider de nogenlunde samme skæbne, som Den Spanske Armada gjorde det omkring De Britiske Øer.

_____

Armada i vores sprog
Armada kan oversættes til bevæbnet, og dermed er det fra den Spanske Armada, underforstået den bevæbnede flåde, at det danske og også en række andre sprog har lånt synonymet for flåde.
Den Spanske Armada er også kaldet den Store og Lykkelige Armada eller Grande y Felicísima Armada.

Af Jette Christiansen

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa