De spanske gademarkeders traditioner

De spanske gademarkeders traditioner

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
DSC00372

Internetshopping boomer, og indkøbscentrene bliver både flere og større. Men en ældgammel handelstradition lever stadig i bedste velgående: Mercadillos. De spanske gademarkeder har en lang og interessant historie.
 

De spanske gademarkeder ‘mercadillos’ har eksisteret i mange år. Til at starte med blev der primært handlet grøntsager og frugt leveret direkte fra landet samt de klassiske stande med hjemmelavede strømper, hæklede duge og mamelukker. Men i dag er tendensen en anden. Udvalget af madvarer skrumper ind, mens udbuddet af tøj, sko, brugskunst og andet tingeltangel vokser. Ligeledes har sælgertypen forandret sig. Tidligere var det primært sigøjnere, der, som en del af deres livsstil, leverede varer til markederne. Men de har nu fået selskab af et hav af nationaliteter, der sætter stande op med alt fra nordiske striktrøjer til afrikansk håndværk.

 
“Da jeg var ung, var markedssalget ikke så organiseret. I gamle dage kom folk ridende på deres æsler og mulddyr og solgte mad og andre varer, som de selv havde fremstillet. Hvis forretningen gik godt, kunne man købe sig en lille varebil og sælge mælk fra sine køer eller hjemmelavet vin. I Málaga var det også almindeligt, at fiskerne stod på et gadehjørne og solgte de småfisk, de ikke var kommet af med til de store opkøbere,” forklarer 76-årige Carmen Mendoza, der er pensioneret husmor og altid har handlet på markeder.
I ’80’erne begyndte gadesælgerne at samles på ugentlige mercadillos, hvilket affødte mange klager fra torvehallerne, fordi de ikke følte sig konkurrencedygtige. Småmarkedernes boder havde nemlig ingen udgifter til vedligehold af bygninger, og de var også fritaget for en del afgifter. I modsætning til mercados (de større markeder) og torvehaller havde boderne på los mercadillos ingen faste pladser. De små markeder blev afholdt på øde plaza’er eller mindre trafikerede gader, og de voksede sig hurtigt store, fordi de var let tilgængelige.
 
Fransico Ruiz på 73 år er grønthandler og havde tilbage i halvtredserne en bod på et af de største overdækkede markeder i Málaga. Men til sidst blev han træt af det voksende bureaukrati og det stigende antal afgifter, der var forbundet med en fast stand i torvehallen. Så i dag sælger han sine grøntsager på mercadillos under åben himmel. Her kræver det nemlig blot, at man som selvstændig erhvervsdrivende betaler sine sociale afgifter.
“Jeg står op klokken fire om morgenen og arbejder indtil sidst på eftermiddagen. I sol, vind og kulde er vi der, men hvis det regner, er der ikke noget salg. Det er meget simpelt. Her på markedet er vi alle venner og konkurrenter, og vi hjælper hinanden, så godt vi kan. Har jeg mulighed for at sælge mine varer billigere end naboen, gør jeg dog naturligvis det.”
 
Kundernes tiltrækning til markederne synes at være omvendt proportional med den egentlige nytteværdi af de ting, der bliver handlet. Mange mænd vil sikkert nikke genkendende til, at kvinder, uanset alder og status, elsker at gå på jagt i de små boder efter noget helt særligt – som de dog sjældent ved, hvad er. Glæden vil ingen ende tage, når de gør et godt kup. Men der er også en løsning på eventuelle fejlkøb, fortæller den flittige markedsgæst Carmen Mendoza.
“Da det næsten altid er de samme sælgere, som er at finde på markederne, har man mulighed for at bytte et par nyindkøbt sko, hvis de alligevel ikke passer. Ligesom i en almindelig butik. For de fleste forhandlere er søde og ordentlige mennesker. Men at gå på marked handler ikke kun om at shoppe. Det er meget socialt, og jeg mødes ofte med venner her.”
 
Op mod 100.000 mennesker driver de cirka 37.500 boder på Andalusiens 842 mercadillos. Er dette ikke nok for dig, kan du tage til Bonavistadistriktet i Tarragona, hvor du kan vælge og vrage blandt de 1000 stande, som sættes op hver lørdag.

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa